André Ricciardi møder sin uhelbredelige tarmkræft med kulsort humor og fandenivoldsk livslyst i dokumentaren ’André Is an Idiot’.

Skæv dokumentar om terminal kræftpatient bugner af sort humor

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den 5. november 2026. Skrevet i Sundhed.

DOKUMENTAR. I dokumentaren ’André Is an Idiot’ gør en døende kræftpatient oprør mod sygdommens alvor med kulsort humor og en fandenivoldsk livsindstilling. Resultatet er en rørende, respektløs og forfriskende anderledes patientfortælling.

André Ricciardi indleder dokumentarfilmen om sit sygdomsforløb med en anekdote, der ikke er hverdagskost i patientfortællinger. Han fortæller om engang som dreng, hvor han onanerede og ad mærkelige omveje fik træsplinter i sin penis.

Dette uheld under lidt selvfornøjelse betegner han som sit livs største fejl. Indtil han afslog en koloskopi i 50-årsalderen. Et år efter bliver han diagnosticeret med fremskreden tarmkræft, der er metastaseret til leveren. Canceren har på dette tidspunkt en størrelse, der gør en koloskopi umulig.

’André Is an Idiot’ hedder dokuen fra 2025, som nu kan ses på Filmstriben. Den langhårede reklamemand fra San Francisco mener, at en tarmundersøgelse kunne have forskånet ham for hele sygdomsforløbet. Han har fået en tidligere kollega til at filme ham under sygdomsforløbet i det håb, at en film som denne også kan tjene som en påmindelse til andre om at få lavet en koloskopi i rette tid.

Anslaget om onani hjemme hos bedsteforældrene er symptomatisk for den uhøjtidelige måde, André Ricciardi håndterer sin sygdom på. Som udpræget humorist og kreativ udvikler er han vant til at gå uortodokst og originalt til alting. Hvorfor skulle man behandle en kræftsygdom anderledes, lyder rationalet.

Han laver jokes, kommer med ’wisecracks’ selv i svære stunder, og dokumentaren har små animerede indslag, der tager os med også til nogle ydmygende kliniske situationer, hvor tarmcanceren skal have strålebehandling. Prognosen er skidt fra begyndelsen, men den her dokumentarfilm ser slet ikke ud, som man forventer, at en skildring af en døende kræftpatient skal se ud. André Ricciardis hverdag ligner sig selv i filmens første del. Han er ikke død endnu, hverdagen slingrer videre, opvaskemaskinen i San Francisco-hjemmet skal stadig tømmes og fyldes.

Når man har eftervirkninger af kemoterapien, kan det næsten føles velkendt, hvis man som André Ricciardi har tilbragt en stor del af en tidligere meget alkoholiseret tilværelse med tømmermænd. Pletvist hårtab og abnorm vækst i øjenbrynene bliver af hovedpersonen oplevet som næsten fascinerende fænomener, der kalder på eventyrlige små animationer. Den tidligere reklametroldmand er også i New York City, hvor et kommunikationsbureau arbejder på opfindsomme og visuelle måder at skabe awareness om tarmkræft og nyttigheden af en koloskopi.

Respektløs

Ikke alle jokes i filmen er lige morsomme. Nogle seere vil sandsynligvis blive irriterede over hans nogle gange lidt krampagtige måde at være morsom på, selv når det ser sortest ud og ventesorg på et tidspunkt i filmen bliver til akut sorg. Det ændrer dog ikke på, at projektet er beundringsværdigt. André Ricciardi lykkes med at fastholde en fandenivoldsk tilgang til livet. Lige til den bitre ende(tarm). Et usmageligt ordspil fra denne anmelder, men det er med netop den slags respektløs spøgen, at André Ricciardi gør oprør mod sin diagnose og tidlige død.

Kræftsygdom er ofte placeret på en højtidelig trone som sygdommenes kejser, som det er tilfældet i for eksempel kræftlægen Siddhartha Mukherjees fremragende cancerbiografi ’The Emperor of All Maladies’. André Ricciardis tilgang er anderledes og næppe for enhver smag, men den er ikke desto mindre forfriskende.

Jeg har selv – både som tidligere patient og som journalist – mødt kræftpatienter, som jeg tror holder sig for næsen over den sentimentale og andægtige tone, der ofte indhyller mange patienthistorier, når de kommer fra Kræftens Bekæmpelse, Knæk Cancer og det gennemsnitlige patientforeningsmagasin. Kræftpatienter, der tørster efter vred, kulsort og respektløs humor, kan med fordel tilbringe halvanden time sammen med André Ricciardi i stedet.

’André Is an Idiot’ kan ses på Filmstriben

kultur, topartikel

Del artikler