Kunstneren HuskMitNavn har udsmykket Psykiatrisk Center Glostrup

UDSMYKNING: Kunstneren HuskMitNavn har netop udsmykket Psykiatrisk Center Glostrup med intentionen om at skabe ro, med humor og med plads til at være menneske. Vi har kontaktet den anonyme kunstner for at få indblik i hans overvejelser om at skabe kunst til psykiatrien

I et krearum på Psykiatrisk Center Glostrup strikker en person en sok, mens han har den på. Et andet sted svæver en person afsted på ryggen af en sommerfugl. Motiverne er enkle, næsten barnlige, men bag dem ligger nøje overvejelser om, hvad kunst kan og bør gøre i et psykiatrisk rum.

Kunstneren bag værkerne er HuskMitNavn, som optræder anonymt i offentligheden. Vi har kontaktet ham for at få indblik i hans overvejelser om at skabe kunst til psykiatrien, og han har indvilliget i et interview via mail.

Hvordan kom opgaven med at lave vægmalerier til Psykiatrisk Center Glostrup i stand, og hvordan adskiller denne opgave sig fra andre udsmykninger, du har lavet?

Det Psykiatriske Center i Glostrup søgte Statens Kunstfond om midler til at få udsmykket en række sengestuer og fællesarealer. Jeg var en af tre heldige kunstnere, der blev udvalgt til opgaven. De andre to er Thomas Fos og Yvette Brackman.

Jeg har før lavet udsmykninger på hospitaler, men kun på fællesarealer. I Glostrup skulle jeg udsmykke en sengestue og et krea-rum. Specielt sengestuen skulle være et motiv, man kunne tilbringe en hel dag i selskab med.

Fortæl om arbejdet, motiverne og tankerne bag.

Sengestuen har jeg malet hele vejen rundt med billeder af en person, der slapper af i et træ, en person, der sover på en sommerfugl, og nogle fugle, der bruger den rigtige håndvask som fuglebad. Jeg har ønsket at lave motiver, der udstråler ro og fylder rummet, men samtidig ikke er så anmassende i farve og form, at man ikke også kan ignorere dem, hvis man lige har brug for det.

I krea-rummet har jeg taget udgangspunkt i min egen viden om, hvilke omgivelser der er rare at være kreativ i. Jeg tilbringer det meste af mit arbejdsliv i mit værksted, så jeg har indrettet krea-rummet som et sted, jeg selv ville synes var sjovt og indbydende at sidde og tegne i.

HuskMitNavn har udsmykket en sengestue på Psykiatrisk Center Glostrup med rolige, venlige motiver, som skal være rare at opholde sig i gennem en hel dag.

Har du været i dialog med patienter og personale undervejs, og har deres perspektiver påvirket motiverne i vægmalerierne?´

Jeg har fået en grundig fremvisning af stedet af forskellige personaler og har løbende været i kommunikation med hospitalet vedrørende skitser m.m. Jeg vidste intet om, hvordan sådan et sted fungerede, inden jeg gik ind til opgaven. Så jeg besluttede bevidst ikke på forhånd, hvad jeg ville lave, men lavede skitserne efter, jeg havde set stedet.

Hvilke overvejelser gør du dig, når din kunst skal møde mennesker i en sårbar situation?

Jeg har tænkt en hel del over, hvilke motiver der ville egne sig bedst til stedet, og har fokuseret på at lave nogle venlige motiver, der ikke lige rammer alt for mange fobier. Ingen store stirrende edderkopper.

Din kunst kredser ofte om almindelige mennesker og hverdagens antihelte. Hvordan passer det perspektiv ind i et psykiatrisk miljø?

Som udgangspunkt prøver jeg at lave noget, der vil være rart for alle typer af mennesker at opholde sig i. Ingen har lyst til hospitalskunst eller at føle sig som en patient. Jeg vil gerne lave noget kunst, hvor man føler sig taget alvorligt og set, uanset om man er indlagt, pårørende eller personale.

Hvad håber du, din kunst kan give patienterne, de pårørende og de ansatte i psykiatrien?

Jeg håber, at det fjerner lidt af det tunge ved at være indlagt, og at udsmykningen får stedet til at udstråle overskud. Helt simpelt skal øjet møde noget andet end grå vægge, når man trisser rundt på gangene.

Din kunst er vokset ud af gadekunsten. Hvad sker der, når streetart flytter ind i institutioner som hospitaler og psykiatriske centre?

De værker, jeg laver, er ofte stedsspecifikke. Motiverne tager udgangspunkt i de omgivelser, de bliver vist i uanset om det er ude- eller indendørs.

Du har bevidst valgt at være anonym gennem din karriere. Hvorfor?

Jeg prøver ikke at stå for meget i vejen for de værker, jeg laver. Jo mindre man ved om mig, jo renere kan man se værket. Jeg er heldig, at man som billedkunstner ikke behøver at vise sit ansigt for at kunne arbejde. Det havde været noget andet, hvis jeg var skuespiller.

Fotos herover: I krearummet har HuskMitNavn skabt et indbydende univers med udgangspunkt i, hvordan et rart sted at være kreativ selv kan føles.