Skadeligt alkoholforbrug hænger sammen med åndenød og hoste

Ny dansk forskning viser, at personer, der drikker for meget alkohol, oftere har problemer med åndenød og hoste. Det gælder især dem, der samtidig har en kronisk lungesygdom med nedsat luftgennemstrømning, kaldet kronisk luftvejsobstruktion (CAL).

Undersøgelsen bygger på data fra det svenske forskningsprojekt CArdioPulmonary bioImage Study (SCAPIS), hvor over 25.000 personer mellem 50 og 64 år deltog. Her viste det sig, at 11 procent havde et alkoholforbrug, som vurderes som skadeligt ifølge det internationale spørgeskema Audit (Alcohol Use Disorders Identification Test), som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anvender til at vurdere alkoholforbrug. Blandt deltagerne med kronisk luftvejsobstruktion var andelen 15 procent.

Mere alkohol giver flere symptomer

”I vores undersøgelse deltager mere end 25.000 svenskere i alderen 50 til 64 år. Blandt deltagere med kronisk luftvejsobstruktion er der flere, som har et skadeligt alkoholforbrug, end blandt deltagere uden CAL,” siger Line Bjerrehave Nielsen, ph.d. og HU-læge i lungemedicin ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.

Hun fortæller, at de, der drikker for meget, ikke kun er flere, men også har flere symptomer og oplever dårligere livskvalitet.

Forskerne fandt, at deltagere med et skadeligt alkoholforbrug havde markant større risiko for både åndenød og kronisk hoste end personer med lavt forbrug. Risikoen for åndenød var 37 procent højere, og for kronisk hoste 46 procent højere.

”Blandt deltagere med et skadeligt alkoholforbrug var OR 1,37, hvilket svarer til cirka 37 procent højere sandsynlighed for åndenød, sammenlignet med deltagere uden et skadeligt alkoholforbrug. Det samme gør sig gældende for deltagere med kronisk hoste, hvor der er 46 procent øget OR herfor. Når vi ser på deltagere med kronisk luftvejsobstruktion og henholdsvis et lavt versus et skadeligt alkoholforbrug, ser vi, at deltagere med et skadeligt alkoholforbrug har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve åndenød,” forklarer Line Bjerrehave Nielsen.

Blandt de 1.708 deltagere med kronisk luftvejsobstruktion havde 15 procent – svarende til 255 personer – et skadeligt alkoholforbrug.

Det viste sig også, at det især var mænd, rygere, personer med højere vægt (BMI) og dem, der brugte medicin mod psykiske lidelser, som havde et skadeligt forbrug.

Deltagere med lavt alkoholforbrug beskrev i spørgeskemaer, at de havde en højere livskvalitet, mens forskelle i civilstand, job og oprindelsesland ikke var markante mellem grupperne.

Alkohol kan skade lungerne

Forskerne peger på flere mulige biologiske forklaringer på, hvorfor alkohol kan påvirke lungerne.

”Et skadeligt alkoholforbrug kan medføre øget luftvejsinflammation og nedsat mucociliær transport, da alkohol kan påvirke cilierne i luftvejene. Desuden kan alkohol svække immunforsvaret og føre til oxidativt stress,” forklarer Line Bjerrehave Nielsen.

Inflammation betyder en betændelseslignende tilstand, hvor vævet bliver irriteret. Cilierne er små fimrehår i luftvejene, som hjælper med at transportere slim og bakterier ud. Hvis de ikke fungerer, kan det blive sværere at holde luftvejene rene.

Forskerne fandt også, at acetaldehyd – et giftigt stof, som dannes, når kroppen nedbryder alkohol – kan få luftvejene til at trække sig sammen (bronkokonstriktion). Det kan forværre symptomer hos personer med astma. Samtidig kan alkohol virke dæmpende på hjernen og øge risikoen for vejrtrækningsproblemer under søvn (søvnapnø) og give generelt nedsat vejrtrækning.

Sundhedspersonale bør spørge ind til alkohol

Da alkohol kan forværre symptomer hos patienter med lungesygdom, håber forskerne, at resultaterne kan gøre det lettere for sundhedspersonale at tage emnet op.

”For os forskere har det delvist handlet om dét med at starte en samtale om alkoholforbrug, for det er stadigvæk tabubelagt at bringe op. Det gælder også inde på sygehuset, hvor det ikke er noget, vi spørger særligt meget ind til. Det er noget, som vi går hurtigt hen over, mens vi er langt bedre til at spørge vores lungepatienter om, hvor mange år de har røget og hvor mange cigaretter, de har røget. Med studiet vil vi gerne gøre opmærksom på, at alkohol rent faktisk også kan påvirke lungepatienters helbred,” siger Line Bjerrehave Nielsen.

Hun understreger, at formålet ikke er at fordømme alkohol, men at skabe viden og dialog.

”Det skal vi ikke for at få dem til at stoppe med at drikke alkohol, men for at informere dem om, at det potentielt påvirker deres lungesundhed. Det betyder ikke, at patienterne ikke må nyde et glas rødvin, slet ikke. For der, hvor vi ser effekterne, er hos patienter med et decideret skadeligt alkoholforbrug,” siger hun.

Audit-skalaen, som blev brugt i undersøgelsen, går fra 0 til 40 point. En score mellem 1 og 7 anses som lav risiko, 8 til 14 tyder på et skadeligt forbrug, og 15 point eller derover viser sandsynlighed for egentlig afhængighed.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Et skadeligt alkoholforbrug er forbundet med øget risiko for luftvejssymptomer på Respratorisk Tidsskrift