Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

“Forskellen mellem det værste og bedste fremtidsscenarie er 60 millioner menneskeliv i løbet af de næste 15 år. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en røgfri verden, og vi ved, hvor meget det betyder for folkesundheden. Nu er det op til politikernet,” siger fremtidsforsker og sundhedschef ved Instituttet for Fremtidsforskning, Aron Szpisjak.

Sådan ender det, hvis vi skodder cigaretterne – eller hvis vi bare pulser løs

Ny rapport opstiller fire realistiske scenarier for, hvordan fremtiden med nikotin og lungesygdomme kan udvikle sig. Forskellen mellem det bedste og det værste scenarie er 60 millioner menneskeliv.

Hvordan ser verden ud i 2040, hvis kampen mod tobak og nikotin lykkes – og hvordan ser den ud, hvis den fejler? Det spørgsmål stiller Instituttet for Fremtidsforskning i en ny international rapport, der opstiller fire realistiske scenarier for, hvordan forbruget af cigaretter, vapes og nikotinposer kan udvikle sig. Kontrasten mellem det bedste og det værste udfald er voldsom: 60 millioner liv står på spil.

Rapporten er lavet med hjælp fra 20 eksperter i tobakskontrol og en avanceret AI-analyse af over 4.000 peer-reviewede forskningspublikationer.

“Forskellen mellem det værste og bedste fremtidsscenarie er 60 millioner menneskeliv i løbet af de næste 15 år. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en røgfri verden, og vi ved, hvor meget det betyder for folkesundheden. Nu er det op til politikerne at bestemme, hvilket scenarie der bliver realiseret,” siger fremtidsforsker og sundhedschef ved Instituttet for Fremtidsforskning, Aron Szpisjak, i en pressemeddelelse. Aron Szpisjak har været hovedforfatter og projektleder på rapporten.

A rapporten udkommer netop nu skyldes, at FN har gjort kampen mod tobak til et hovedfokus i 2025 og fremlagt en række mål, der skal reducere antallet af rygere med 150 millioner hvert femte år. Derfor peger Instituttet for Fremtidsforskning på en række løsninger, som dermed skal reducere udbredelsen af de kroniske lungesygdomme, som hvert år påvirker cirka 550 millioner mennesker.

"Men det kræver, at de bliver vedtaget og det kræver, at de implementeres. Der er ufatteligt mange menneskeliv på spil og det er nu, fremtiden formes,” siger Aron Szpisjak.

1,3 milliarder rygere og nye produkter i fremmarch

Tobak dræber årligt 8,7 millioner mennesker på verdensplan, og ikke-smitsomme lungesygdomme som KOL og astma er nu den tredjehyppigste dødsårsag globalt. Ifølge rapporten bruger omkring 1,3 milliarder voksne fortsat tobaksprodukter – især i lav- og mellemindkomstlande.

Samtidig eksploderer markedet for nye nikotinprodukter som e-cigaretter, vapes og nikotinposer. Mange lande har ingen regulering, og børn og unge er særligt udsatte.

Fire fremtidsspor – fortalt gennem én fiktiv skikkelse

For at gøre de fire scenarier mere nærværende har rapporten skabt en række fiktive personer, hvis liv følger udviklingen frem mod 2040. Én af dem er Eileen, en 65-årig kvinde med KOL, bosat i en højindkomstregion. Hun bruges i rapporten som gennemgående figur til at vise, hvordan samme menneske kan få vidt forskellige livsbetingelser alt efter samfundets prioriteringer.

I det første scenarie er der indført regler og kampagner, men de bliver ikke fulgt konsekvent. Eileen bliver diagnosticeret, men tilbuddene er mangelfulde. Det rygestopkursus, hun melder sig til, er dårligt organiseret og for langt væk. Hun får ingen systematisk opfølgning og støtter sig i stedet til to veninder, der hjælper hende med at droppe cigaretterne. Til gengæld begynder hun at bruge e-cigaretter, fordi de er lettere at få fat i, og fordi ingen reelt advarer mod dem.

I det andet scenarie er forebyggelse og behandling blevet en integreret del af sundhedssystemet. Eileen får sin diagnose tidligt, og der er adgang til gratis rygestop med digital støtte, mental sundhedsvejledning og nye typer medicin. Hun føler sig ikke længere alene med sygdommen, og hendes livskvalitet forbedres markant.

Det tredje scenarie udspiller sig i et samfund, hvor det offentlige ikke formår at levere løsninger – men hvor civilsamfundet og nætværk spiller en afgørende rolle. Eileen får igen sin største hjælp fra venner, frivillige og online fællesskaber. Hun formår at kvitte cigaretterne, men falder over i vapes, og hendes KOL bliver ikke fulgt op i sundhedssystemet. Hun bliver varetager af sin egen sygdom, uden struktur eller støtte.

I det fjerde og mest dystre scenarie er tobaksindustrien blevet dominerende, og nikotinprodukter er overalt. Ingen advarer, ingen regulerer. Eileen lever nu med fremskreden KOL, men hun får kun adgang til ineffektiv behandling via kommercielle apps og onlinebutikker. Hun bruger stadig e-cigaretter og inhalatorer uden vejledning, og hun er helt overladt til sig selv. Systemet er kollapset, og det samme er tilliden.

Hvad skal der til for at undgå kollaps?

Ifølge rapporten skal der skrides ind politisk på flere fronter: Smagsstoffer i vapes skal forbydes, reklamer og influencers skal reguleres, aldersgrænser og salgsforbud skal indføres, og støtte til rygestop skal gøres gratis og tilgængelig for alle – ikke mindst med fokus på mental sundhed.

“Vil man redde flest mulige menneskeliv og gøre den største forskel for folkesundheden, er rygning og nikotinprodukter det vigtigste sted, man kan sætte ind politisk,” fremgår det af pressemeddelelsen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Rapporten er offentliggjort i forbindelse med "World No Tobacco Day" og præsenteres yderligere ved "World No Tobacco Conference" i Dublin 23. juni.