
Sharon Horgan og Michael Sheen spiller forældrene Nicci og Andrew. Alison Oliver spiller Katie.
Britisk miniserie flår ens hjerte midt over
STREAMING. 'Kampen for Marnie’ handler om forældre til en 12-årig med en sjælden sygdom, som lægerne må opgive at behandle. Men hvordan giver man slip på håbet for sit barn? For den ene af forældrene er det slet ikke en mulighed.
Streamede TV-serier er en dejlig ting, når man har et travlt liv med job og børnefamilie. Formatet tillader som udgangspunkt, at man kan indtage et værk i mindre bidder og stemple ind og ud på en anden måde end med en spillefilm, der ofte kan være to-tre timer lange. Jeg giver dramaserien ’Kampen for Marnie’ mine varmeste anbefalinger. Men vær advaret: Når du først har taget hul på serien, vil du være tvunget til at se samtlige fire afsnit af en time hurtigst muligt – så der er reelt mere tale om en kæmpelang spillefilm end en serie i snack-format.
Filmens dybt komplekse og smertefulde problematik er som en sten i skoen, der ikke vil ud. Man kan ikke slippe de her mennesker igen, før man har streamet samtlige kapitler af den tragiske fortælling. BBC-serien, der egentlig hedder ’Best Interests’, er fra 2023, men den er først nu blevet tilgængelig på DR.dk. Bered dig på at få hjertet flået midt over.
12-årige Marnie (Niamh Moriarty) har en usædvanlig form for muskulær dystrofi, hvis undertype lægerne på hospitalet ikke er i stand til at kortlægge. Hun er bundet til en kørestol og er omtrent 24-7 tilsynskrævende. Heldigvis har hun en fantastisk familie. Moren Nicci (Sharon Horgan) har egentlig karrieremenneske-udstråling, men har valgt at dedikere sit liv til datteren. Faren Andrew (Michael Sheen) er en musikglad og humoristisk revisor, der kan falde for fristelsen til lidt pot og nogle øl. 17-årige Katie (Alison Oliver) knuselsker sin lillesøster, men lever lidt i skyggen.
Akutte hospitalsindlæggelser er hverdagskost for familien. Men ved seriens begyndelse bliver Marnie indlagt med en infektion, der sender hende i koma. For første gang vurderer Marnies mangeårige læge Samantha (Noma Dumezweni), at det vil være meningsløst at fortsætte behandlingen, og at Marnie bør overgå til palliativ pleje. Men forældrene har oplevet Marnie trodse alle odds og prognoser før. Så hvordan træffer man en sådan beslutning om at overlade ens barn til døden? Marnie er intuberet i en hospitalsseng og fraværende som person, men i korte flashbacks mærker man til fulde, hvilket livsbekræftende og rørende bekendtskab, den alvorligt syge 12-årige pige har været.
’Kampen for Marnie’ er ikke en serie, der ser ud af meget. Den er på det visuelle plan præget af realistiske billeder af middelklasse-England, her er en slags gennemgående fornemmelse af beige-grå BBC-metervare. Tag dog ikke fejl: Serien er aldrig spektakulær at kigge på, men når den kommer i gang, er konflikterne og sorgen skildret med så stor præcision, at man flere gange mærker gråden i halsen.
Faren accepterer hospitalets vurdering: At videre behandling for Marine kun vil være forbundet med smerte og nul livskvalitet. Moren kan derimod ikke slippe håbet. Hun har hospitalet og sundhedsvæsnet, ja det brede samfund mistænkt for at betragte handicappede som dødvægt. Hun slutter sig til en kristen organisation, der vil hjælpe hende med at tage kampen for Marnie. Også selvom det involverer presse, retssale og en masse grimt, når man vælger at spille spillet på den måde. Samspillet mellem parret er skrevet, instrueret og spillet med næsten kirurgisk præcision. Storesøsteren Katie bliver også rullet ind i mediestormen, da det bliver delt bredt på sociale medier, at hun har stjålet Marnies smertestillende piller for at opnå lidt eufori på natklubbens dansegulv i en hård tid. Hun er ikke perfekt, men Katie ender som det moralske kompas, efterhånden som miniserien lægger sig et sted mellem børneleukæmi-tåreperseren ’The Broken Circle Breakdown’, skilsmisse-fejden ’Kramer mod Kramer’ og et retssalsdrama, som vi kender dem fra filmatiseringer af John Grishams bestseller-romaner.
Er slutningen en anelse svær at købe helt? Det hviskede min indre kyniker (eller realist) sagte i mit øre, efter det sidste afsnit grådigt var blevet slugt. Der er en grad af forsoning, som næsten er svær at købe – dramaet, udvekslingerne og konflikten i det foregående taget i betragtning. Men jeg håber inderligt, at det også er den vej, den her slags historier kan gå. Uanset hvad er ’Kampen for Marnie’ uforglemmeligt fjernsyn i al sin tårefremkaldende kompleksitet.
Kampen for Marnie kan streames på DR.dk