Gid ’Løgnen’ turde tro på, at sundhedsassistenter kan bære en hel TV-serie

TV. Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

Et lig bliver fisket op af en swimmingpool i en åbningsscene optaget med slowmotion og manglende reallyd.

Den kommunale krimi ’Løgnen’, der kan ses på TV2 hver søndag aften, ønsker fra første indstilling at skabe suspense hos seeren. Hvad er gået galt, siden den pressede kommunale mellemleder Patrick (Zaki Mehabil), ender med at lide druknedøden? Var det selvmord, snublede han, eller var det mon overlagt mord af den slags, som er så allestedsnærværende i moderne seriefjernsyn? 

Efter åbningsscenen bliver tiden skruet fire uger tilbage, og vi kommer med Rie (Iben Hjejle) på arbejde. Hun er social- og sundhedsassistent på Brøndby-egnen. Hendes krop er medtaget af mange års omsorgsarbejde – i en grad så hun efterhånden har svært ved selv at skrælle sine gulerødder.  Hun drømmer derfor om at blive teamleder og hellige sig det administrative.

Jeg elsker det faktum, at vi med ’Løgnen’ har fået en relativt højt profileret dramaserie, der handler om den kommunale hjemmepleje. Her finder seriens skabere masser af godt materiale: Der er sexchikane udført af ensomme, semi-demente mænd i betonrækkehuse, der er forsvundne smertestillende piller, kamp om hvem der have lov til at få en elcykel, og der er gnidninger mellem kolleger, som bryder ud i lys lue, når det tegner sig til kampvalg om teamleder-posten. Alt det her er faktisk væsentligt mere originalt og, på sin egen måde, saftigt end den trætte mordgåde, som udgår fra fortællingens ramme. Jeg ville ønske, at man havde stolet på, at publikum godt kan blive underholdt også uden en generisk krimi-skabelon.  

Ricks chef, Patrick, der ender sit liv i swimmingpoolen, vil opad i systemet, og han kan hjælpe Rie med at blive teamleder. Der er meget om ørerne på ham: Hans Outlook-kalender er plastret til med møder, han har muligvis et misbrug af tramadoler, og han har haft en affære med en af sine ansatte. Han beder Rie om at tage den unge Sille under sine vinger som del af noget aktiveringsindsats, der skal få mellemlederen og Rie til at tage sig godt ud over for de overordnede længere oppe i graderne.  

Dronningen af Vestegnen debuterer som skuespiller

Ind kommer Sille på arenaen. Og med hende kommer vi til det, der forud har været seriens centrale opmærksomhedspunkt. Sille bliver spillet af rapperen Tessa, der er en slags ukronet dronning af Vestegnen. Hun har levet et liv, der har budt på en masse torne og tidsler. Mange af os føler, at vi har lært hende næsten personligt at kende gennem DR-dokumentarserierne ’Tessas Hævn’ og ’Tessas Succes’. Derfor, med Tessas eget hårde liv in mente, er det en lettelse at kunne skrive, at rapperen med den beskidte mund og det store sprogøre klarer sin skuespildebut flot. Sille er en kortluntet ung kvinde med falske negle og vipper, der måske er hård i filten ved første møde, men som også drages mod omsorg, venlighed og anstændighed som møl mod et lys. Hendes drøm er ved seriens begyndelse at åbne en slags mobil neglesalon sammen med sin mor, den klientgjorte Annette (Stephanie León), som kun på papiret er 20 år ældre. Men måske er livet som social- og sundhedshjælper måske en bedre vej end en beauty-biks på hjul – ved første afsnits afslutning sliber Sille sine kunstige negle af.

Vestegn-fornemmelsen føles tæt på virkeligheden, især når vi er hjemme hos Sille og hendes Bacardi Breezer-bællende mor. Man kan næsten lugte overforbruget af parfume og skyllemiddel i tøjvasken. Også hjemme hos Rie køber man portrættet af en træt ’sosu’ og hendes mand, parkeringsbetjenten Niels (Lars Ranthe). De er et par såre almindelige mennesker, socialdemokrater anno Anker Jørgensen, der smører rugbrødsmadder hver morgen og tager til Brøndby-kamp i weekenden. Men Niels’ bror er terminalt kræftsyg og skal passes af parret. Hvordan kommer det til at gå, når Rie også skal være sygepasser derhjemme? Og blev der lige i andet afsnit antydet en tidligere romantisk gnist mellem Rie og svogeren?

Veldrejet underholdning til søndag aften

Her er nok af tråde i fortællingen til, at man bliver hængende. Den her anmeldelse er baseret på de to første afsnit, og jeg venter spændt på, hvor det hele dog skal ende.

’Løgnen’ er velfortalt underholdning, der er som skabt til at blive set søndag aften og drøftet mandag formiddag på arbejdspladsen, som man tidligere gjorde det med eksempelvis ’Rejseholdet’ eller ’Forbrydelsen’. Her er tilpas mange tråde og forviklinger til, at jeg i hvert fald ikke har gættet svaret på mordgåden. Men det er også som om, det er denne del, der er mindst interessant. Spørgsmålet ’Hvem myrdede mellemleder Patrick’ er mindre vedkommende end ’bliver der en god hjemmehjælper ud af Sille, eller ender hun som sin mor?’   

Her er også masser af drama og konflikt, og seriens mest hjerteskærende øjeblik er indtil videre den velspillede scene, hvor moren afviser Sille, der har lavet en fødselsdagslagkage til hende. Den på alle planer ramte mor vil hellere ind på soveværelset og sove sin brandert ud i stedet for.

Næste gang skal TV2 stole på, at man sagtens kan fortælle gode historier, der kan undvære en traditionel whodunnit. Uden krimi-elementet kunne ’Løgnen’ meget vel have været endnu bedre og endnu mere original.

´Løgnen´vises på TV2 søndage og kan streames på TV2 Play