Myte aflivet: Hudpatienter vil gerne bruge creme

En ny undersøgelse viser, at patienter med hudsygdommen hidradenitis suppurativa (HS) slet ikke har noget imod at bruge creme eller salve – så længe det virker. Ifølge professor Gregor Jemec er det en vigtig påmindelse til læger og medicinalfirmaer om, at der bør satses mere på at udvikle lokalbehandlinger, altså behandlinger man smører direkte på huden.

Der har i mange år været en udbredt opfattelse af, at patienter med HS ikke vil bruge cremer og salver. Det har ifølge Gregor Jemec været med til, at læger og forskere har haft ensidigt fokus på medicin, som virker i hele kroppen – såkaldt systemisk behandling. Men den nye undersøgelse tyder på, at den opfattelse ikke passer.

"Der er et stærkt dogme om, at de alle sammen skal have systemisk behandling, fordi de har modstand mod topikale lægemidler. Men vores undersøgelse viser, at patienterne absolut ikke har noget imod at bruge dem. De vil bare have noget, der virker effektivt og hurtigt," siger Gregor Jemec, professor og ledende overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Undersøgelsen bygger på svar fra 114 patienter med HS og blev fremlagt som en præsentation på European Hidradenitis Suppurativa Foundation Conference i 2025.

81 procent af deltagerne havde tidligere prøvet at smøre sig med lokal behandling, men to tredjedele var stoppet igen, fordi det ikke hjalp. Kun otte procent stoppede på grund af prisen, og syv procent fordi det var besværligt.

"Det betyder altså, at hvis man finder et virksomt lægemiddel, så vil folk tage det til sig. Og så har de absolut ikke noget imod, at det er topikalt. Hvis bare det virker, bruger de det gladeligt," siger Gregor Jemec.

Cremer virker ikke – og derfor bliver de fravalgt

I dag findes der ingen lokalbehandlinger, som specifikt er udviklet til HS. Nogle bruger antiseptiske midler, som kan tage noget af lugten, men som ellers ikke hjælper på selve sygdommen. Andre bruger for eksempel resorcinol, som virker lidt som en kemisk peeling, eller clindamycin-creme, som i milde tilfælde kan have en vis effekt.

Men clindamycin giver let resistens, og derfor fraråder man nu at bruge det, forklarer Gregor Jemec.

"Det er de midler, der er brugt traditionelt, men intet af det virker særlig godt, og derfor holder folk op med at bruge det," siger han.

Når patienterne blev bedt om at beskrive, hvordan en ideel behandling skulle være, svarede de, at den skulle virke hurtigt, have god effekt og lindre smerte. Når de beskrev, hvordan en ideel creme skulle føles, svarede de, at den skulle være lindrende, lugtfri og gerne kølende.

Derfor mener forskerne bag undersøgelsen, at selv svært ramte patienter med HS faktisk foretrækker lokal behandling – hvis den altså virker. Forestillingen om, at HS-patienter ikke ønsker at bruge cremer og salver, kan skyldes forkerte sammenligninger med andre hudsygdomme, forklarer Gregor Jemec:

"Man drager analogien til andre sygdomme som for eksempel psoriasis eller eksemsygdomme, hvor patienterne skal smøre store hudarealer med creme eller salve. Men HS er en lidt anden sygdom, fordi der ikke er tale om store hudarealer. Patienterne skal altså ikke i samme grad bruge lang tid på at smøre sig ind og derefter samle støv fra hele lejligheden ind, fordi hele huden er fedtet ind."

Han peger på, at svarene fra patienterne viser noget andet end det, mange tror:

"Patienterne er ikke imod at smøre sig lokalt, tværtimod kan de godt lide det. Den eneste grund til, at de kan have modstand mod det er, hvis midlerne ikke er effektive."

Ny lokal behandling er under udvikling

Selv om mange patienter med HS kæmper med smerter og dårlig livskvalitet, findes der stadig meget få gode behandlinger. De fleste forsøg handler om systemisk medicin, men ét nyt lægemiddel, som smøres på huden, er undervejs: ruxolitinib, som er en JAK-hæmmer. Det bliver lige nu testet i forsøg med patienter med mild til moderat HS.

Ifølge Gregor Jemec er det meget positivt, at der endelig sker noget på det område. En af fordelene ved lokal behandling er nemlig, at den typisk giver færre bivirkninger.

"Topikal behandling er en tiltalende måde at angribe hudsygdomme på. Det er nemt at sige: ’Smør dér, hvor læsionen sidder’, for alle patienter ved lige præcis, hvor det gør ondt, så ingen er i tvivl om, hvordan det skal bruges. Det er et godt princip, fordi det mindsker risikoen for systemiske bivirkninger som følge af medicin, man er nødt til at tage," siger han og tilføjer:

"Som læge skal man også tænke på, at man bør prøve at finde de behandlinger, der er sikre, lette, billige og brugbare. Det er også en del af vores pligt."

Artiklen er en omskrevet version af artiklen HS-patienters modstand mod topikal behandling er en myte på Dermatologisk Tidsskrift