Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Fra andre sygdomme som HIV og kræft ved vi, at monoklonale antistoffer kan styrke immunforsvarets evne til selv at bekæmpe sygdommen, og forhåbningen er, at det samme kan gælde for hepatitis B," siger Ole Schmeltz Søgaard.

Danske forskere vil forsøge at kurere den kroniske sygdom hepatitis B

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Behandlinger.

Aarhus Universitetshospital (AUH) har netop sat gang i et klinisk forsøg, der skal undersøge effekten af et monoklonalt antistof i behandlingen af kronisk hepatitis B. Forsøget udføres i samarbejde med universitetshospitalet Charité i Berlin.

Hepatitis B er en alvorlig virusinfektion, der kan føre til kronisk leverbetændelse, skrumpelever og leverkræft. Verden over lever omkring 300 millioner mennesker med kronisk hepatitis B. I Danmark lever omkring 14.500 personer med kronisk hepatitis B ifølge forskning, hvilket svarer til ca. 0,3 procent af befolkningen.

Hepatitis er leverbetændelse, der skyldes forskellige vira: A, B, C, D og E. Hepatitis A og E smitter gennem forurenet mad og vand, mens B, C og D smitter via blod og kropsvæsker. A og E er oftest akutte og går over af sig selv, mens B og C er de farligste, fordi de kan blive kroniske og føre til skrumpelever eller leverkræft. Hepatitis D kræver samtidig infektion med hepatitis B og kan forværre sygdomsforløbet. 

Kun hepatitis C kan i dag helbredes med moderne medicin. De eksisterende behandlinger for Hepatitis B kan kun bremse sygdommen, men ikke kurere den. Med det nye forsøg håber forskerne fra Aarhus på at kunne tage et vigtigt skridt mod udviklingen af en kur mod hepatitis B.

Monoklonale antistoffer som ny behandling

Forskere på Aarhus Universitetshospital (AUH) og på Charité har indgået en aftale med Rockefeller University, som har opdaget det monoklonale antistof, om at afprøve det i et klinisk fase 1 forsøg på patienter i Danmark og Tyskland.

Det monoklonale antistof har i dyreforsøg vist sig at kunne binde sig til og eliminere hepatitis B-virus i blodet. Antistoffet er aldrig tidligere blevet testet i højere doser hos mennesker, og forsøget sigter derfor først og fremmest på at vurdere sikkerheden ved behandlingen. Samtidig vil forskerne undersøge, om antistoffet virker effektivt mod hepatitis B-virus.

"Hvis det monoklonale antistof viser sig at være sikkert og effektivt, kan det åbne for nye behandlingsmuligheder, der måske på sigt kan føre til en kur for kronisk hepatitis B," siger professor og afdelingslæge Ole Schmeltz Søgaard i en pressemeddelelse.

"Fra andre sygdomme som HIV og kræft ved vi, at monoklonale antistoffer kan styrke immunforsvarets evne til selv at bekæmpe sygdommen, og forhåbningen er, at det samme kan gælde for hepatitis B," siger Ole Schmeltz Søgaard.

I forsøget vil en lille gruppe patienter modtage stigende doser af antistoffet for at sikre, at det tåles godt. Efterhånden som sikkerheden bekræftes, vil forsøget udvides til en større patientgruppe for at få mere information om den optimale dosis.

Patienterne modtager en enkelt infusion og overvåges nøje med blodprøver i op til 48 uger. Forsøgsdeltagerne, der modtager placebo, vil også få mulighed for at få antistoffet, når forsøget når sin udvidede fase.

De første to deltagere har allerede modtaget behandling på AUH, og det er sket uden alvorlige bivirkninger.