Endelig godt nyt til nyrekræftpatienterne: Lægerne har fået nyt og vigtigt værktøj til at bekæmpe tilbagefald

Sidste år gav Medicinrådet et afslag – men før sommerferien i år genovervejede Medicinrådet beslutningen og besluttede at anbefale Keytruda (pembrolizumab) som en supplerende behandling for nyrekræft hos patienter med øget risiko for tilbagefald efter fjernelse af en nyre. Det vækker glæde blandt nyrekræftlægerne.

Nyreonkologerne har ellers fået afslag på afslag på behandlinger, de gerne vil have til rådighed, men med den nye anbefaling er der kommet et nyt og vigtigt værktøj til at bekæmpe tilbagefald, siger Niels Fristrup.

”Vi ser med stor optimisme på, at man har anbefalet pembrolizumab adjuverende,” siger Niels Fristrup, afdelingslæge på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han er medlem af Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa), der er med til at udvikle de kliniske retningslinjer på området.

Medicinrådet har baseret deres anbefaling på et stort forskningsstudie, KEYNOTE-564, der har fulgt patienter i næsten fem år. Formålet med studiet var at se, hvor længe patienterne kunne forblive fri for kræft efter behandling. Indtil videre har man ikke kunne fastslå præcis, hvor længe det varer, før kræften vender tilbage, hverken for dem, der fik den nye medicin (pembrolizumab), eller for dem, der fik en uvirksom behandling (placebo).

Men resultaterne efter 57 måneders opfølgning viser, at 35 procent af patienterne, der fik pembrolizumab, har oplevet, at kræften er vendt tilbage eller er døde, sammenlignet med 45 procent af patienterne, der fik placebo. Dette tyder på, at pembrolizumab kan være med til at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage efter operation.

Patienter lever længere

Resultaterne for samlet overlevelse (OS), som betyder den tid, patienterne lever efter behandlingen, er endnu ikke fuldt ud kendt. Dog viser de data, man har efter 48 måneder (4 år), at 91,2 procent af patienterne, der fik pembrolizumab, stadig var i live, sammenlignet med 86,0 % af dem, der fik placebo. Dette betyder, at der var en absolut risikoreduktion på 5,2 procentpoint, hvilket indikerer, at pembrolizumab kan reducere risikoen for død sammenlignet med placebo.

Det statistiske mål, kaldet hazard ratio (HR), var 0,62, hvilket betyder, at risikoen for død var 38 procent lavere i pembrolizumab-gruppen sammenlignet med placebo-gruppen.

Medicinrådet vurderer derfor, at behandling med pembrolizumab sandsynligvis vil medføre forbedret overlevelse, omend størrelsen af overlevelsesgevinsten er usikker.

”Data viser, at man mindsker risiko for tilbagefald med behandlingen, og den nyeste opfølgning viser samtidig, at de patienter, som har fået pembrolizumab, lever længere. Det er virkelig positivt,” siger Niels Fristrup.

Han fortsætter:

”Nu skal vi i arbejdstøjet i DaRenCa med henblik på at få behandlingen implementeret. Vi skal først og fremmest fokusere på de patienter, der har en høj risiko for tilbagefald, og så skal vi tage en snak med patienterne for og imod tillægsbehandlingen.”

Rådet vurderer også, at behandling med pembrolizumab er forbundet med betydelige bivirkninger, som kan være langvarige og behandlingskrævende. Behandlingen er desuden dyrere end nuværende praksis, men Medicinrådet vurderer, at omkostningerne er rimelige i forhold til den dokumenterede effekt.

Over 22 procent af de patienter, der har fået en operation med det formål at helbrede lokaliseret eller lokalavanceret renal clear-cellecancer, oplever tilbagefald af kræften inden for 5 år. Risikoen for tilbagefald forbliver høj, men falder gradvist over tid. Efter et år er overlevelsesraten 96,1 procent, hvilket betyder, at næsten alle patienter er i live efter det første år. Efter fem år er overlevelsesraten dog faldet til 78,3 procent, hvilket viser, at omkring tre fjerdedele af patienterne stadig er i live fem år efter operationen.