”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede,” siger Jens Benn Sørensen. Foto: Joachim Rode
Overlæge om data fra lungekræftpatienter: Jeg har aldrig set noget lignende
På kræftkongressen ASCO blev den fyldte sal begejstret og gav ekstra klapsalver, da nye data viste, at de fleste lungekræftpatienter havde overlevet fem år uden, at deres sygdom blev værre, mens de tog Loviqua (lorlatinib). Det er første gang, dette er blevet set inden for fremskreden lungekræft.
”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede,” siger Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Han var til stede i salen under det amerikanske onkologiske selskabs årsmøde ASCO 2024, da fase III-studiet CROWN blev præsenteret.
I studiet sammenlignede forskerne den nye medicin lorlatinib med den ældre medicin crizotinib. De undersøgte virkningen hos patienter, der ikke tidligere havde fået behandling, og som havde en fremskreden ikke-småcellet lungekræft med en særlig genetisk mutation (ALK+). Den særlige type lungekræft rammer især yngre personer, som ikke tidligere har røget.
Både lorlatinib og crizotinib er såkaldte TKI’er, der blokerer aktiviteten af ALK-proteinet, som er ansvarlig for at fremme væksten af kræftceller. Ved at hæmme proteinet kan de målrettede lægemidler forhindre kræftcellerne i at vokse og sprede sig. Men selvom det ældre middel crizotinib kan være effektivt i starten, kan kræftcellerne udvikle resistens over tid, hvilket gør behandlingen mindre effektiv. Det nyere lorlatinib er designet til at overvinde de resistensmekanismer, som kan udvikles med tidligere generationer af ALK-hæmmere.
De nye opfølgningsdata, der kom frem på ASCO, viser, at halvdelen af patienterne, der fik lorlatinib, endnu ikke har oplevet, at deres sygdom blev værre, selv efter en opfølgningstid på cirka fem år (60,2 måneder). For dem, der fik crizotinib, var denne periode kun cirka ni måneder. Det betyder, at lorlatinib er betydeligt mere effektiv til at forhindre sygdomsforværring sammenlignet med crizotinib. Fem år efter behandlingsstart havde 60 procent af patienterne, der fik lorlatinib, stadig ikke oplevet, at deres sygdom blev værre, mens det kun gjaldt for otte procent af dem, der fik crizotinib.
Lungeonkolog på Rigshospitalets onkologiske afdeling Edyta Maria Urbanska sagde sidste år, at det ikke er utænkeligt, at (ALK+) ikke-småcellet lungekræft, som blev tidligere betegnet som uhelbredelig og dødelig, fremadrettet vil blive betegnet som en kronisk sygdom.
De seneste årti er der sket markante fremskridt inden for behandlingen af lungekræft af typen ALK-
Bremser spredning i hjernen
Patienter med spredning af kræft til hjernen var også i langt højere grad beskyttet af lorlatinib. Halvdelen af patienterne, der fik lorlatinib, oplevede ikke, at deres hjernesvulster blev værre, selv efter en lang opfølgningsperiode, mens denne periode var omkring 16 måneder for dem, der fik crizotinib. Dette resulterede i en uhørt stor forskel i risiko, hvilket viser lorlatinibs evne til at trænge ind i hjernen og bremse kræftens udvikling.
”Det er jo ret fantastisk, fordi det er stort set på alle parametre, hvor behandlingen slår igennem. Det er uanset, om patienterne har hjernemetastaser eller ej. Ellers er hjernemetastaser jo et stort problem ved den her sygdom,” siger Jens Benn Sørensen.
Hos patienter uden kræftspredning til hjernen ved behandlingsstart udviklede kun 4 ud af 114 patienter, der fik lorlatinib, hjernesvulster inden for de første 16 måneder af behandlingen.
For patienter med kræftspredning til hjernen ved behandlingsstart var halvdelen af patienterne, der fik lorlatinib, stadig uden forværring af deres sygdom efter en lang opfølgningsperiode. For dem, der fik crizotinib, var denne periode kun 6 måneder. Dette viser, at lorlatinib er meget bedre til at forhindre sygdomsforværring hos patienter med kræftspredning til hjernen.
Patienter bliver ikke resistente
Én af forklaringerne på, at lorlatinib har så stor og langvarig effekt ved ALK+ kræft er blandt andet, at patienterne ikke udvikler resistente mutationer, vurderer Jens Benn Sørensen.
”Der er mange TKI’er, som virker i starten, men langsomt - over nogle måneder eller måske år - kommer der en mutation, som bliver en ny driver for kræften, og som TKI’en ikke bremser lige så effektivt. Men lorlatinib lader til at virke bredere og ramme flere mutationer,” siger Jens Benn Sørensen.
Derudover var bivirkningerne ved lorlatinib i overensstemmelse med tidligere resultater. Alvorlige bivirkninger af grad 3/4 blev rapporteret hos 77 procent af patienterne, mens det var 57 procent for crizotinib. Bivirkninger, der skyldtes behandlingen, førte til, at fem procent af patienterne, der fik lorlatinib, og seks procent af patienterne, der fik crizotinib, måtte stoppe behandlingen.