Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Jeg synes, at det er overraskende, at vi ser så gode resultater af den biologiske behandling, fordi det er ikke det, vi forventer, når vi kigger på de studier, der ligger til grund for, at behandlingen er blevet godkendt,” siger Marianne Baastrup Søndergaard.

Biologisk behandling giver håb: En del hårdt ramte astmapatienter bliver næsten symptomfri

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Behandlinger.

Danske forskere viser for første gang, hvor mange patienter med svær astma, der opnår næsten symptomfri tilstand med biologisk behandling – og hvad der forudsiger optimal effekt.

Dansk svær astma register (DSAR) omfatter alle voksne patienter i biologisk behandling for svær astma i Danmark. Og i et nyt dansk studie har forskere for første gang via registeret opgjort, hvor stor en andel af voksne patienter med svær astma, der opnår klinisk remission (næsten symptomfri tilstand) efter 12 måneders behandling. Forskningen viser, at blandt patienter, der netop er begyndt i biologisk behandling, oplever næsten en femtedel af deltagerne remission efter et år.

”Vi havde på forhånd en forventning om, at de biologiske behandlinger ville reducere antallet af exacerbationer (forværringer, red.) og reducere patienternes dosis af orale kortikosteroider (OCS eller binyrebark-tablettter, red.), og i nogle tilfælde ville lede til helt ophør i brug af vedligeholdelses OCS. På den måde kan man sige, at biologisk behandling er en øvelse i at slippe for at give patienterne prednisolon,” siger medforfatter til studiet Marianne Baastrup Søndergaard, læge og ph.d. studerende ved Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Resultaterne overrasker

Resultaterne viser, at efter et år med biologisk behandling havde 104 ud af 501 patienter (cirka 21 procent), som aldrig havde fået denne type behandling før, ingen forbedring af deres tilstand. Men 397 patienter (cirka 79 procent) oplevede en positiv effekt af behandlingen. Af dem opfyldte 97 personer (cirka 24 procent) alle kravene til at betegnes som i 'klinisk remission'. Det betyder, at deres astma var så godt kontrolleret, at de ikke længere havde behov for daglig behandling med piller, og deres lungefunktion var blevet normal igen. Dette svarer til omkring 19 procent af alle patienterne i undersøgelsen.

”Jeg synes, at det er overraskende, at vi ser så gode resultater af den biologiske behandling, fordi det er ikke det, vi forventer, når vi kigger på de studier, der ligger til grund for, at behandlingen er blevet godkendt,” siger forskeren og peger på, at i de lægemiddelstudier, der ligger til grund for godkendelse af de biologiske præparater, er det alene vist, at behandlingerne sænker antallet af forværringer og behovet for prednisolon.

Reducereret OCS-dosis

”Når man tester mod placebo, kan man ikke vise, om behandlingen forbedrer deltagernes lungefunktion eller deres symptomscore betydeligt. Men i vores real life population kan vi se, at patienter ikke alene opnår klinisk respons, hvor de bliver bedre i forhold til exacerbationer og vedligeholdelses-OCS. Der er også nogle, som får en bedre symptomscore og øger deres lungefunktion,” lyder det fra Marianne Baastrup Søndergaard, som understreger, at ved klinisk respons har deltageren enten fået reduceret sin exacerbationsrate med 50 procent, eller også har deltageren fået reduceret sin OCS-dosis med 50 procent. Er begge dele ophørt, har deltageren selvsagt også opnået et klinisk respons.

”Det er et supergodt resultat, at cirka 20 procent af den samlede population opnår remission - og at omtrent 25 procent opnår et relevant klinisk respons i den her opgørelse,” siger forskeren og påpeger, at selv om forskningsresultaterne er over forventning, bakker hendes oplevelse i astmaambulatoriet resultaterne op:

”Når jeg ser patienter med svær astma, som er i biologisk behandling, har jeg en klar fornemmelse af, at det går dem rigtig, rigtig godt - så på den måde undrer resultaterne mig ikke.

Der går 18 år

I undersøgelsen kiggede forskerholdet også på, hvilke faktorer der understøtter henholdsvis klinisk respons og klinisk remission.

”Vi kiggede på disease duration, som er tiden, deltagerne har været syge, fra de først får deres astmadiagnose, til de starter i biologisk behandling. Blandt deltagere, der opnår klinisk remission, går der i gennemsnit 18 år, inden de begynder i biologisk behandling, mens der blandt dem, som opnår klinisk respons, går 23 år. Det vil sige, at deltagere, der blot opnår klinisk respons, har været syge i fem år mere end dem, som opnår kliniske remission,” siger Marianne Baastrup Søndergaard og fortsætter:

”Det kunne tyde på, at jo længere patienten har været syg, desto sværere er det at opnå klinisk remission af sygdommen, selv om patienten starter i den samme behandling, som én der har været syg i kortere tid. Det er rigtig interessant.”

I studiepopulationen er deltagerne i gennemsnit 56 år gamle, mens gennemsnitsalderen for astma-debut er 34 år.

”Traditionelt set, opfatter man astma som en sygdom, der starter i barndommen, men der også er mange mennesker, der oplever debut senere i livet - særligt de patienter, der får svær astma,” forklarer forskeren og uddyber:

”I vores undersøgelse er det cirka en tredjedel af deltagerne, der har astma onset i barndommen - og dermed var de under 18 år, da deres sygdom havde debut. Men langt flere i vores population havde late onset og var over 40 år, før de fik astma. Det er 45 procent af hele populationen og dermed næsten halvdelen af de patienter med svær astma, som kommer i biologisk behandling, som har late onset astma-fænotype.”

Forskeren fortæller videre, at patienterne typisk ikke har allergi, men oftere døjer med næsepolypper, ligesom de også meget hurtigt får ret svær astma.

”Jo før i patienternes sygdomsudvikling de kommer i biologisk behandling, desto nemmere er det formentligt for dem at opnå remission. Derfor håber jeg, at man kigger på vores undersøgelse og ser, at remission er et realistisk behandlingsmål for patienter med svær astma, der er i biologisk behandling. Lige nu er vores behandlingsmål at reducere exacerbationsraten samt den dosis af vedligeholdelses-OCS, patienterne får. Men i virkeligheden burde vores mål måske være, at patienterne opnår remission i deres sygdom,” siger Marianne Baastrup Søndergaard.