Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi forventer ikke at finde en kur mod sclerose, men måske en supplerende behandling, som kan mindske nogle af sygdommens følger såsom træthed, føleforstyrrelser og kognitive udfordringer,” siger Jette Lautrup Frederiksen.

Nyt studie undersøger kosttilskud som supplerende sclerose-behandling 

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Behandlinger.

Professor Jette Lautrup Frederiksen fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet modtager 4,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge den neurobeskyttende effekt af molekylet indol-3-propionsyre (IPA). 

Britiske forskere opdagede i 2022, at IPA har evnen til at få beskadigede nerver til at hele hurtigere, og Jette Frederiksen har nu fået bevillingen fra Den Frie Forskningsfond med det formål at undersøge, om et kosttilskud med stoffet kan have effekt på patienter med multipel sclerose, skriver Rigshospitalets Neurocenter i en pressemeddelelse. 

IPA-molekylet produceres naturligt af visse bakterier i tarmen, og det fungerer som en antioxidant, der, ifølge pressemeddelelsen, ser ud til at kunne modvirke immunforsvarets angreb på MS-patienternes nervesystem. 

“Vores teori er, at man med hjælp fra kosttilskuddet kan bremse sygdommen og måske hele nogle af de nerveskader, den forårsager. Vi forventer ikke at finde en kur mod sclerose, men måske en supplerende behandling, som kan mindske nogle af sygdommens følger såsom træthed, føleforstyrrelser og kognitive udfordringer,” fortæller Jette Lautrup Frederiksen.

Afklaring af dosis

Projektet består af tre etaper, som er planlagt til at løbe over de næste fire år. 

I første del afklares på 64 raske testpersoner, hvilken dosis IPA-kosttilskuddet ideelt skal gives i. I studiets anden del evalueres dosis og effekt af IPA blandt 140 personer med synsnervebetændelse, der betragtes som en tidlig indikator for MS, da cirka halvdelen af dem, der får det, senere får konstateret MS.

I sidste og tredje del planlægger man at inddrage 200 personer med MS, så man kan måle kosttilskuddets effekt på sygdomsanfald, samt fysiske og kognitive evner. 

Forskerne forventer ikke, at kosttilskuddet vil være forbundet med bivirkninger, fortæller Lina Moschoula Passali, der er ph.d-studerende og cand.scient. i human og klinisk ernæring.

“Fordi IPA dannes naturligt af vores tarmbakterier, vil der forhåbentlig ikke være nogen bivirkninger ved kosttilskuddet. Det er meget forskelligt, hvor meget IPA vi har i kroppen, da det blandt andet afhænger af vores kost og hvilke tarmbakterier, vi hver især har. I dag har vi nogle sclerosebehandlinger, der virker rigtig godt i forhold til at forebygge attakker, men nogle af dem har også en række bivirkninger. Måske vil et kosttilskud med IPA være et godt supplement til den eksisterende behandling,” siger hun.  

Er håbefuld

Det engelske studie af IPA blev udført på mus og deres perifere nervesystem, mens sclerose rammer det centrale nervesystem i mennesker. Alligevel er Jette Lautrup Frederiksen håbefuld: 

“Det er ikke sikkert at effekterne kan overføres til MS, men kan de det, så vil det være revolutionært. Andre studier tyder på en række effekter af IPA på biologiske processer, som kan være vigtige ved MS,” siger hun. 

Studiet går på tværs af hjerne- og nervesygdomme, tarmenes biologi, ernæring og kemi, og involverer derfor et tværfagligt hold eksperter. 

Blandt forskerne er professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab, lektor Henrik Munck Roager fra Institut for Idræt og Ernæring, professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring og professor Ian Galea fra University of Southampton i England.