Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Jeg håber, at patienterne snart får adgang til behandlingen, men vi må væbne os med tålmodighed og afvente resultaterne, så der ikke er tvivl,” siger Berit Jul Mosgaard.

Eksperimentel metode øger fortsat overlevelsen ved fremskreden æggestokkræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Behandlinger.

'Varm' kemoterapi (HIPEC) givet i bughulen under kirurgi øger overlevelsen markant ved stadium III æggestokkræft sammenlignet med operation alene, viser ny forskning. Behandlingen kan blive standard i Danmark, når vi har mere evidens, siger overlæge Berit Jul Mosgaard.

HIPEC (hyperterm intraperitoneal kemoterapi) blev tidligere på året kendt i den brede offentlighed i forbindelse med kræftskandalen fra mave-tarm-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her havde behandlingsformen en hovedrolle, idet Aarhus Universitetshospital var det eneste hospital i landet, som foretog HIPEC ved mave-tarm-kræft. Men inden for tarmkræft har Sundhedsstyrelsen i juni nedklassificeret HIPEC fra at være en standardbehandling til at være en eksperimentel metode. 

Inden for æggestokkræft anvender man metoden i flere europæiske lande, men i Danmark har det lægefaglige selskab valgt ikke at indskrive metoden i retningslinjerne på grund af faglig uenighed om evidensen trods tidligere positive resultater fra et forskningsstudie ved navn OVHIPEC-1. Nu er der nye og endelige overlevelsesdata fra studiet, der er publiceret i The Lancet Oncology. 

”De nye data bekræfter, hvad vi har set tidligere – at behandlingen har en positiv effekt på overlevelsen. Det mest interessante er de HRD-negative i subgruppe-analysen, hvor man kan se størst effekt,” siger Berit Jul Mosgaard, overlæge i gynækologisk kræft på Rigshospitalets Afdeling for Kvindesygdomme.

HRD-negativ betyder, at en kræft ikke har en bestemt svaghed i sin evne til at reparere DNA, som nogle behandlinger er designet til at udnytte. Derfor kan såkaldte PARP-hæmmere måske ikke være lige så effektive, og det kan påvirke patientens overlevelsesmuligheder.

OVHIPEC-1-studiet har tidligere vist, at HIPEC under intervalkirurgi førte til forbedret progressionsfri og samlet overlevelse ved 4,7 års opfølgning hos patienter med epitelial æggestokkræft i stadium III, som ikke var egnede til primær cytoreduktion.

De opdaterede resultater, efter 10 års opfølgning, bekræfter de tidligere fund. Patienter, der blev behandlet med HIPEC levede i gennemsnit 14,3 måneder, uden at deres kræftsygdom forværredes, i modsætning til 10,7 måneder for dem, der kun fik intervalkirurgi. 

Desuden levede patienterne i HIPEC-gruppen i gennemsnit næsten 45 måneder i alt, mens dem, der kun fik operation, levede i gennemsnit omkring 33 måneder.

Forskerne bag studiet konkluderer, at tilføjelsen af HIPEC-behandlingen til operationen giver en betydelig fordel i forhold til at leve længere for patienter med æggestokkræft i et fremskredent stadie.

Lange udsigter

Studiet har dog flere svagheder, som gør, at det ikke har været praksisændrende i Danmark. En af disse svagheder er, at lægerne vidste på forhånd, hvilke patienter, der skulle have HIPEC, og hvilke der ikke skulle. Det giver muligvis en bias hos kirurgerne, som kan påvirke resultaterne, mener kritikerne. 

Berit Jul Mosgaard har selv tiltro til den positive effekt af behandlingen, og hun mener, at de nye data fra OVHIPEC-1 er med til at underbygge det. Hun anerkender dog sine kollegers tvivl og kritikken af studiet. Derfor har hun og andre gået sammen om et internationalt multicenterstudie, OVHIPEC-2. Dette studie ser nærmere på HIPEC-behandlingen hos patienter med fremskreden æggestokkræft, der får operation som deres første behandling, og vigtigt, lodtrækningen om, hvem der får HIPEC, sker efter operationen for at undgå bias.

Selvom det nye studie har været i gang i over to år, tager det tid at få de rette patienter med. De skal ikke kun være i det korrekte stadie af sygdommen og have en god fysisk tilstand, men de skal også være villige til at deltage i studiet. Dette gør processen med at inkludere patienter i studiet langsommelig.

”Jeg har en formodning om, at behandlingen virker, og det har jeg særligt på baggrund af studiet i The Lancet. Så jo, jeg håber, at patienterne snart får adgang til behandlingen, men vi må væbne os med tålmodighed og afvente resultaterne, så der ikke er tvivl,” siger Berit Jul Mosgaard.