“Det er et meget interessant studie, som både viser, at det er muligt at kombinere metoderne, og at det faktisk giver flotte gevinster i nogle udvalgte patientgrupper. Hvis de data viser sig at holde stik, vil det være praksisændrende,” siger Edyta Maria Urbanska.
Mulig praksisændring: Kombinationsbehandling kan blive ny standard for bestemt type lungekræft
En ny undersøgelse kaldet BRIGHTSTAR, som blev præsenteret på lungekræftkongressen WCLC i Singapore, viser gode resultater i behandlingen af ikke-småcellet lungekræft, der har spredt sig, og som har en ændring eller mutation i ALK-genet.
Lægerne brugte lægemidlet Alunbrig – som hæmmer ALK – sammen med enten stråling, operation eller begge dele. Denne kombination var særlig god til at behandle patienter, som aldrig før havde fået denne type medicin.
Lungekræftlæge Edyta Maria Urbanska fra Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling finder resultatet imponerende.
“Det er et meget interessant studie, som både viser, at det er muligt at kombinere metoderne, og at det faktisk giver flotte gevinster i nogle udvalgte patientgrupper. Hvis de data viser sig at holde stik, vil det være praksisændrende,” siger hun.
I undersøgelsen blev 34 personer med denne form for lungekræft testet. De fleste patienter havde kræft flere steder i kroppen, og nogle havde også kræft i hjernen. Resultaterne var lovende, især i forhold til tidligere undersøgelser, der kun brugte medicinen Alunbrig alene.
Efter at patienterne havde fået Alunbrig-medicinen i otte uger, var alle stadig i stand til at bekæmpe deres sygdom. Næsten 80 procent af dem havde en positiv reaktion på behandlingen. Efter et, to og tre år var henholdsvis 94 procent, 80 procent og 66 procent stadig fri for sygdomsudvikling.
Disse tal blev sammenlignet med et andet stort forsøg (fase III-forsøget ALTA-1L), hvor patienter fik en anden type medicin, Xalkori. Her var tallene lidt lavere. Det viser, at kombinationen af Alunbrig og enten stråling eller operation virkelig kan hjælpe, siger Edyta Maria Urbanska.
Omkring 95 procent af de patiente, der har en positiv første reaktion på denne type behandling, har nogle kræftceller tilbage, som kan blive resistente over tid. Forskerne mener derfor at ved at bruge stråling eller operation kan man måske fjerne eller reducere disse resterende kræftceller og gøre behandlingen endnu bedre.
Forskerne planlægger nu et nyt forsøg for at sammenligne effekten af denne kombinationsbehandling med medicinen alene. Hvis de nye data bekræfter de nuværende resultater, kan det ændre måden, denne sygdom behandles på.
“Det er ikke en rutine-tilgang hverken i Danmark eller andre lande, så det vil bestemt være en ny behandlingsstandard, og det bliver spændende at følge med i,” siger Edyta Maria Urbanska.
Hun siger samtidig, at tilgangen i dag anvendes til ganske få danske patienter, eksempelvis hvis deres tumor er større end tre centimeter, og hvor andre behandlinger ikke har virket ikke har vist effekt.
“Potentielt vil man kunne udvide denne her subgruppe af patienter, der kan få remission med LCT, men det kræver, at man bliver skarp på, hvem der får det største udbytte, og som det ser ud nu, er det særligt de patienter, der var baseline negative for cirkulerende frit tumor DNA i plasmaet,” siger hun.
Dette betyder, at hvis forskerne bliver bedre til at vælge, hvem der får denne behandling, kan flere patienter potentielt få deres sygdom sat i bero (remission). Især de patienter, der i begyndelsen ikke havde kræft-DNA i deres blod, ser ud til at have gode odds.