Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Nu står vi i en form for brydningstid, blandt andet fordi vi har set resultaterne med lecanemab, som blev offentliggjort i efteråret, og som ser lovende ud. og hvor vi går og venter på, hvad EMA og de danske myndigheder kommer frem til,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Alzheimers-området er inde i en brydningstid: 83 lægemidler på vej

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Behandlinger.

En stribe lægemidler, der retter sig mod proteiner såvel som hjernens receptorer og patienternes immunrespons, er på vej til behandling af Alzheimers sygdom, fortæller overlæge Kristian Steen Frederiksen. 

De europæiske lægemiddelmyndigheder foretager i øjeblikket en vurdering af lægemidlet lecanemab som behandling til patienter med Alzheimers sygdom. Det humane monoklonale antistof kan blive den første sygdomsmodificerende Alzheimers-behandling, der bliver tilgængelig i Europa, men inden for de kommende år kan flere nye behandlinger med forskellige virkningsmekanismer og målgrupper følge efter. Det fortæller overlæge og leder af klinisk forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Kristian Steen Frederiksen, der i juli var engageret ved neurologi-kongressen EAN 2023, hvor han havde opgaver som ordstyrer og oplægsholder ved flere sessioner. 

Blandt andet var han ordstyrer ved en session om European Brain Counsils RETHINKING-projekter, der går ud på at identificere udfordringer og mål samt at udvikle vejledninger, der kan understøtte nytænkning inden for håndteringen af neurologiske sygdomme. Kristian Steen Frederiksen skullel ved sessionen selv afrapportere fra projektet RETHINKING Alzheimer’s diseases aktiviteter i 2022, hvor fokus har været på opsporing og diagnosticering, mens dette års fokus er på behandling og monitorering af sygdommen. 

83 lægemidler i pipeline

Aduhelm (aducanumab), der nåede gennem fase III for et par år siden og opnåede godkendelse i USA ved FDA, gav ikke det forventede gennembrud, men blandt andet positive resultater med lecanemab har givet medicinalvirksomheder verden over mod på at investere i udvikling på området, og lige nu er ikke færre end 83 forskellige lægemidler under afprøvning som behandling eller forebyggelse mod Alzheimers, viste en opgørelse fra LIF tidligere på året. 

Kristian Steen Frederiksen hæfter sig især ved, at virksomheder og forskningsgrupper arbejder med mange forskellige virkningsmekanismer og målgrupper for behandlingerne. 

“Der er studier på tværs af spektret af sygdomsgrader, og ikke overraskende ser der ud til at være en sammenhæng mellem sværhedsgraden af sygdommen og hvilke mekanismer, man forsøger at udnytte,” siger han.

Fokus på immunrespons

Blandt de lægemidler, hvor målgruppen er patienter i de tidlige sygdomsfaser, går man meget efter proteinerne, og til de senere faser går man mere efter de forskellige receptorer i hjernen. Men nok så interessant er det ifølge Kristian Steen Frederiksen, at der er flere lægemidler under afprøvning, hvor man forsøger at modulere immunresponset. 

“Det er en spændende mekanisme, for inden for de seneste år er man begyndt at overveje, om der kan være en dysregulering af immunresponset involveret i Alzheimer’s sygdom. Vi ved ikke meget om det, men det virker som et lovende mål i forhold til lægemidler, og der er flere lægemidler, der har det som mål,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Der er også lægemidler under udvikling, hvor man forsøger at reparere noget af den skade, sygdommen forårsager i hjernen ved at stimulere en form for regeneration af neuroner. 

Betaamyloid og Tau

Beta-Amyloid er et protein, der findes i hjernen. I Alzheimers sygdom kan det klumpe sig sammen og danne plaques mellem hjernecellerne. Disse plaques kan forstyrre hjernens normale funktion og er en af hovedårsagerne til sygdommen.

Tau er et andet protein i hjernen. Det hjælper med at stabilisere de interne strukturer i hjernecellerne. I Alzheimers sygdom kan tau ændre form, hvilket fører til, at det ikke fungerer korrekt. Det kan også danne klumper indeni cellerne, som også kan forstyrre hjernens funktion.

“Her går man fra at forsøge at fjerne noget toksisk fra nerveceller til at forsøge at gøre skade, der allerede er sket, bedre igen. Det er potentielt interessant, for jeg tænker, at fremtidens behandlinger bliver kombinationsbehandlinger, ligesom vi har ved kræft, hvor man kombinerer forskellige kemoterapeutika, og der kunne jeg forestille mig, at man for eksempel havde noget, der ramte betaamyloid og Tau, og noget andet, der går ind og regenererer neuronerne eller noget, der dæmper inflammationen,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Endelig bemærker han også et lægemiddel, hvor man forsøger at hæmme ophobning af proteinet TDP43. Et protein, der er begyndt at dukke op i Alzheimers-forskningen, men som man endnu ikke ved meget om, men mistænker måske kan spille en vigtig rolle hos nogle patienter med demens. 

“Det er et kombinationslægemiddel, hvor man samtidig forsøger at ramme et TAU-proteinaggregationshæmmer. Og man kunne godt forestille sig, at det er sådan noget, der skal til,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

De nye lægemidler findes i alle stadier af kliniske afprøvning. Fra museforsøg til kliniske fase III-studier, og Kristian Steen Frederiksen tør ikke spå om, hvornår nogle af dem vil begynde af komme på markedet. 

“Klog af skade skal man være meget forsigtig med at spå om fremtiden. Tilbage i 00’erne sagde man, at man ville have en effektiv behandling til Alzheimers sygdom inden for to år, og det har bare vist sig at være langt sværere, end man troede. Nu står vi i en form for brydningstid, blandt andet fordi vi har set resultaterne med lecanemab, som blev offentliggjort i efteråret, og som ser lovende ud. og hvor vi går og venter på, hvad EMA og de danske myndigheder kommer frem til,” siger han.