En del af hovedsædet i Bagsværd.
Ny Novo Nordisk biografi er herligt befriet for fantasier og fortolkninger
BØGER.Novo Nordisk, der er Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber har 100 års fødselsdag i år. Ny faktaspækket bog fortæller for første gang den vilde og fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til international lægemiddelkoncern.
Det var den danske Nobelpristager August Krogh og hans type 2-diabetes-syge hustru og læge Marie, der fra Toronto i Canada den 12. december 1922 medbragte både metoden og de skandinaviske rettigheder til fremstilling af insulin til Danmark. Og blot ni dage efter ægteparrets hjemkomst til København var det i samarbejde med dr. med. og den mangeårige direktør for Nordisk Insulin, H.C. Hagedorn, lykkedes at udvinde insulin af oksebugspytkirtler og afprøve det på kaniner, hvor det viste sig virksomt.
Og hermed var starten til en verdensberømt dansk insulinproduktion og dermed for vor tids Novo Nordisk lagt, fremgår det af dr. phil. og professor i historie ved CBS, Kurt Jacobsens nye jubilæumsbog ´Novo Nordisk´, hvori Kurt Jacobsen har bestræbt sig på at fortælle den store og fulde historie om Novo Nordisk baseret på selskabets og Novo Nordisk Fondens arkiver og interviews med Novo Nordisks nuværende og forhenværende ledende direktører og i et vist omfang også en række forskellige fagmedarbejdere.
At Novo Nordisk i dag er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme er ikke nogen tilfældighed, forstår man på bogen. Virksomheden har fra allerførste dag været ambitiøs og international. For August Krogh og H.C. Hagedorn var målet fra den første dag, at Nordisk Insulinambulatorie, der definerede sig selv som et ikke-markedsdrevet foretagende, skulle lave sikre behandlinger af højeste kvalitet til den laveste pris, så alle syge i Skandinavien kunne få behandling. Og da to af August Kroghs medarbejdere, brødrene Pedersen, brød ud og lavede deres eget konkurrerende og helt kommercielle firma, NovoTerapeutisk Laboratorium, var disse om muligt endnu mere ambitiøse i forhold til forskning, innovation og ekspansion på det globale marked.
Af Kurt Jacobsens grundige og meget detaljerede beskrivelser af den indædte rivalisering mellem Nordisk Insulinambulatorie og NovoTerapeutisk Laboratorium – frem til at de to selskaber fusionerer i 1989 – fremgår det, at denne hadske konkurrence mellem de to op gennem de første 70 år var med til at holde begge parter på stikkerne i en grad, så dette er en medvirkende forklaring på, at de to virksomheder hver især var med til at sætte høje og konkurrencedygtige internationale standarder ikke kun for insulin men for diabetesbehandling i det hele taget.
At Novo Nordisk fortsat ønsker at være kendte for at sætte barerne højt og det ikke kun på produktniveau er ifølge bogen tydeligt blandt i forhold til pandemien, inden hvilken at virksomhedens strategiske ambitioner blandt andet var kommet til at indeholde et løfte om, at en øget prioritering af Novo Nordisks arbejde med bæredygtighed og sociale spørgsmål nu skulle sættes ind i det samlede forretningskoncept:
”For Novo Nordisk som lægemiddelvirksomhed blev det en helt afgørende opgave at opretholde produktionen og distributionen af hele varesortimentet af hensyn til patienterne. Opgaven omfattede ikke kun selskabets egne produktions- og distributionsfaciliteter, men også sikring af fortsatte leverancer fra underleverandører og transport af de færdige produkter ud i salgskanalerne. For at kunne opretholde driften blev det også en hovedopgave at beskytte medarbejderne mod smitte og sygdom. Medarbejdere, der var udsat for særlig risiko ved eventuel smitte, blev ikke bedt om at møde op,” skriver Kurt Jacobsen, der også peger på virksomhedens eksterne samfundsengagement under pandemien:
”Novo Nordisk understøttede også sundhedsmyndighederne bl.a. ved at stille råmaterialer til rådighed for fremstilling af hånddesinfektionsmidler og ved at stille laboratoriekapacitet til rådighed for analyse af COVID-19-tests. Allerede 17. marts 2020 henvendte Rigshospitalet sig og bad om hjælp til at teste for COVID-19, og godt en uge senere indledtes analyserne på selskabets forskningscenter i Måløv. Arbejdet blev udført af frivillige medarbejdere, og selskabet betalte alle udgifter til lønninger og udstyr m.m. Pandemien påvirkede også Novo Nordisks omsætning især i USA, hvor næsten 40 mio. mennesker i løbet af otte uger mistede jobbet – og dermed deres sygeforsikring. Mange blev overflyttet til de offentlige sundhedsordninger, hvor Novo Nordisk gav større rabatter, mens andre faldt helt ud af systemet. Selskabet oprettede derfor et støtteprogram, hvor patienter, der mistede job og sygesikring, kunne få gratis insulin i 90 dage. Den offentlige sygesikring, Medicaid, der var for de fattige, fik på nogle produkter op til 100 procent rabat.”
Det er Novo Nordisk, som har betalt bogens udgivelse, og Kurt Jacobsen har haft en større overfrakke på i form af blandt andet en følge- og læsegruppe fra Copenhagen Business School samt fra Novo Nordisk i form af for eksempel virksomhedens administrerende direktør Lars Fruergaard, flere af virksomhedens advokater, dens kommunikationschef og Corporate Brand Director.
Men trods virksomhedens helt åbenlyse forskellige former for kontrol udøvelse i forhold til både kilder og senere også manuskriptet, så giver bogen et fabelagtigt godt billede af, hvordan Novo Nordisk i dag gerne vil opfattes samt ikke mindst en lang, lang række spændende indblik i virksomhedens historie, forskningsmæssige og økonomiske udfordringer, vellykkede satsninger og nederlag samt stærke ledere, familiestridigheder og interne personopgør gennem årene.
Det er da heller ikke første gang, at Kurt Jacobsen skriver bøger om nogle af Danmarks største virksomheder som for eksempel Haldor Topsøe, GN Store Nord, og om det danske sundhedsvæsen, hvilket tydeligt mærkes. Han har sans for de store linjer samtidigt med en forståelse af at det ikke kun er djævle, der ligger i detaljerne, men også englenes historiske vingesus. Samtidigt med at han aldrig synes at miste overblikket.
Og hvad der er helt særligt og meget befriende er, at Kurt Jacobsen konsekvent afholder sig fra den moderne historieskrivnings hyppige brug af skribentens egne formodninger, fortolkninger, fantasier og fiktive broderinger med det formål at gøre fortællingerne mere dramatiske og vedkommende, men hvor det er svært eller helt umuligt for læseren at afgøre, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Sådan er denne bog ikke. Her er det tørre fakta på fakta på fakta på fakta.
Bogen, der er skrevet på fagvidenskabeligt grundlag, giver således et enestående indblik i Danmarks største industriselskabs udvikling gennem 100 år. Den er dog ikke for alle, men primært for de læsere, som har særlig interesse i Novo Nordisk eller i andre medicinalvirksomheders produktudvikling, innovation, ledelse, strategiske ambitioner, generationsskift, investeringskrav, fusioner, behov for at kunne operere politisk i omgivende samfund og i øvrigt at have stive blikke på bundlinjen. For disse er der masser af troværdigt læsestof at hente.
Kurt Jacobsen: ´Novo Nordisk´ er udkommet på Gads forlag og koster 499,95 kroner