"Hvert år kommer der omkring 14.000 nye ting til. Når noget er så svært, ja nærmest uoverkommeligt, kan man give op – eller man kan sige, man vil bruge nogle penge for at få et bedre beslutningsgrundlag at stå på fremover," siger Michael Dall, formand for Behandlingsrådet.
Behandlingsrådet er kommet med de to første anbefalinger af medicinsk udstyr – men der er 500.000 typer udstyr i brug på hospitalerne
INTERVIEW. Behandlingsrådet er nu kommet med sine første analyser efter at rådet blev dannet i 2020. Vi har sat Michael Dall, formand for Behandlingsrådet og lægelig direktør på Odense Universitetshospital, stævne for at blive klogere på, hvad Behandlingsrådet egentlig er. Hvordan skal rådets anbefalinger implementeres, har industrien overhovedet interesse i at indstille udstyr til evaluering, og hvordan vi undgår at fare vild i de mange nye prioriteringsorganer?
Sundhedspolitisk Tidsskrift: Vi har nu fået Medicinrådet, Behandlingsrådet, Lægeforeningen har lavet Sundhedssektorens Prioriteringsråd og i regeringsgrundlaget skriver regeringen, at de vil nedsætte et prioriteringsråd. Hvordan undgår vi forvirring og overlap?
"Jeg er enig i, at der er en frygtelig masse råd, og jeg forstår godt, hvis folk udefra er forvirrede. Udgangspunktet er, at Behandlingsrådet og Medicinrådet begge er evalueringsinstitutioner (HTAs), og vi kommer med viden, analyser og evalueringer. Lægeforeningen har spillet ud med deres prioriteringsråd, som jeg og formanden for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, deltager i. Lægeforeningens formand har meldt ud, at hvis regeringen kommer med et bedre bud på et nyt prioriteringsråd end Lægeforeningen, så ser de på, om der er behov for begge råd."
Hvad er Behandlingsrådet, og hvorfor har vi brug for det?
"Behandlingsrådet har et budget på 30 millioner og er sat i verden som en HTA-institution for at hjælpe regionerne med at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilket medicinsk udstyr og hvilke nye teknologier, der giver merværdi for patienterne.
Der er mere end 500.000 forskellige typer medicinsk udstyr er i brug på hospitalerne, og hvert år kommer der omkring 14.000 nye ting til. Når noget er så svært, ja nærmest uoverkommeligt, kan man give op – eller man kan sige, man vil bruge nogle penge for at få et bedre beslutningsgrundlag at stå på fremover. Med Behandlingsrådet gør Danske Regioner det sidste.
Vi har ikke en gatekeeperfunktion som Medicinrådet, for det ville være umuligt, hvis vi skulle gå tilbage og kigge på alle de eksisterende ting eller være gatekeeper hver gang, der kommer noget nyt. Så skulle budgettet i hvert fald være 100 gange større, hvis vi skulle lykkes med det.
Vores forbillede er det britiske National Institute of Health and Care Excellence (NICE), og vi evaluerer medicinsk udstyr og nye teknologier ud fra fire perspektiver: Det organisatoriske perspektiv, patientperspektivet, klinisk effekt og sikkerhed og så sundhedsøkonomiske perspektiv. På den baggrund kan vi få et 360 graders blik og komme med en anbefaling.
Behandlingsrådet laver både evalueringer og større analyser. Analyserne tager udgangspunkt i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer eller tilgange til eller organisering af behandlinger. Det er regionerne og hospitalerne, som kommer med forslag, der i sidste ende udvælges af Danske Regioners bestyrelse. Evalueringerne er gennemgange af konkrete teknologier, og de kan blive igangsat på anmodning fra en virksomhed eller fra et hospital.“
Kan du komme med konkrete eksempler, hvor Behandlingsrådet kunne gøre en forskel?
"Et eksempel er operationsrobotter, som står på rigtigt mange sygehuse rundt i hele landet, og dybest set så vidste man ikke ret meget om den teknologi, da man indførte den. Der er aldrig nogen, der har undersøgt, om det er good value for money, og var det i dag, så havde det været en oplagt opgave at lave en større analyse omkring. Så ville man på en eller anden måde have noget at stå på i forhold til at træffe en beslutning.
Når jeg træder ud af formandsrollen og ind i min daglige rolle som lægelig direktør på Odense Universitetshospital, så oplever jeg eksempelvis, hvordan vi som direktion bliver pressede, når en kardiolog kommer hjem fra kongres og fortæller om ny teknologi, der gør, at man kan følge hjerterytme på den og den måde og så ønsker teknologien indført i afdelingen. Og okay, det er fair nok, men teknologien koster ofte enormt meget og oven i kommer udgifter til drift. Og det er jo svært, når man ikke selv har en baggrund som kardiolog at vide, om det er den måde at prioritere på. Der tror jeg, at det er vigtigt, at vi bremser op og siger: Skal vi ikke prøve at se lidt mere grundigt på teknologierne, inden vi lader os – i anførselstegn – overtale, uden at vide om det er det, vi bør bruge pengene på i år? Måske var pengene i virkeligheden bedre brugt på diabetesområdet end på nyt kardiologisk udstyr?"
I har en målsætning om at udføre 15-25 evalueringer af medicinsk udstyr og teknologi årligt, men lige nu er kun tre under udarbejdelse. Hvorfor skulle firmaer have interesse i at søge om evaluering, når de risikerer at få stemplet ”ikke anbefalet”?
"Lige så vel som vi ser på, hvad NICE og andre HTA-institutioner anbefaler, så kan et firma kan have interesse i at komme ind på det Danske marked, så de kan få en form for blåstempling i form af en anbefaling fra Behandlingsrådet.
Vi er som sagt ikke en gatekeeper, det vil sige, at et firma sagtens kan prøve at komme ind på det danske marked, også mens evaluering eller analyse pågår. De kan så få en blåstempling af deres produkt, men de kan selvfølgelig også risikere det modsatte, og hvis vi ikke kan give en positiv anbefaling, så står vi som råd fuldt ud på mål for beslutningen.
Behandlingsrådet kan af egen drift tage teknologi op til overvejelse, også selv om et firma ikke selv har indstillet til en evaluering. Når Behandlingsrådet ender med at anbefale en teknologi, kan det give indkøberne et incitament til at få en ordentlig aftale på plads, fordi de kan se, det er en teknologi, det er værd at investere i. I sidste ende tror jeg, at det kan være med til at hjælpe firmaerne. Hvis man har en anbefaling i Danmark, og man er på vej ind på det engelske eller nordiske marked, så vil det undre mig, hvis de ikke kigger på vores anbefalinger. På den måde kan et firma meget hurtigt komme videre og få en blåstempling. Det tror jeg, at industrien har en stor interesse, men jeg forstår udmærket deres skepsis indtil videre, og her har vi som råd og sekretariatet en vigtig opgave i rådgive og vejlede i forhold til potentialerne for at få en teknologi gennem Rådet."
Til at begynde med var der et krav om omkostningsneutralitet, men det blev fjernet. Hvorfor?
"Det var en del af den ramme, der var lagt ned over Behandlingsrådet af Danske Regioner, så vi ikke blev oversvømmet af indstillinger fra industrien, men det blev ikke aktuelt i de første år. Kravet om omkostningsneutralitet er nu fjernet, for industrien argumenterede for, at nogle gange må ny teknologi gerne koste lidt mere, hvis den er meget bedre end det, man har i forvejen. Kravet fungerede i realiteten som en barriere, og vi har oplevet, at der er kommet mere interesse, efter vi har fjernet omkostningsneutralitet, og det er blevet mindre bøvlet."
Hvad er det for virksomheder, I godt kunne tænke jer henvender sig?
"Det må gerne være noget, hvor vi kan se – os i driften - at det vil være en gamechanger, det vil være spændende at se på. Økonomi spiller en rolle, men som udgangspunkt er det ikke sådan, at teknologi skal koste fem millioner kroner, før vi vil se på det, det kan sagtens være noget småt og ikke nødvendigvis noget sindssygt dyrt. Vi vil gerne se på teknologierne, inden de står i hele landet, og så er vi tilbage til eksemplet med operationsrobotter, som kunne være undersøgt. Teknologi må også meget gerne gøre en forskel for personale eller arbejdsmiljø. Og så skal vi hele tiden huske på, at det helst skal efterleve kravet om mere sundhed for pengene, lighed og høj faglig kvalitet."
I enten ”anbefaler” eller ”anbefaler ikke”. Kunne I have ”anbefaler i begrænset omfang”?
"Vores mulighed i forhold til anbefalinger er, at vi kan vende tommelfingeren opad eller nedad. Nogle gange kan vi sige, at der er teknologi, som vi tror kan være relevant, vi er bare nødt til at vide noget mere, og så laver vi videnopsamling.
Vi har ikke ”mellem-anbefaling”, men hvis du nærlæser vores nye anbefaling vedrørende ultralyd, så synes jeg, at vi anerkender, at det jo sådan set allerede er sat i drift rundt omkring, men at der er nogle forbehold, som gør, at vi ikke bare kan anbefale det overalt. Derfor gælder den anbefaling også kun i to år."
Medicinrådet har fået kritik for at være for defensivt, bureaukratisk og langsommeligt. Hvordan vil I undgå at få samme kritik?
"Det er klart, at vi kigger på Medicinrådet og forsøger at lære af deres erfaringer, når de er en søsterorganisation, alt andet ville være dumt. Medicinrådet har haft svært ved at leve op til deres tidsgrænser, og vi forsøger at lave løbende evaluering. Vi har i vores rammer fået noget tidsgrænser, som siger, at en større analyse må tage 8-12 måneder og evalueringerne må pågå i 5-8 måneder, og der skal man være skarp, for at det kan lykkes. Der er jo ikke nogen grønspættebog i forhold til, hvordan man gør det her, og derfor skal vi i Behandlingsrådet blive enige med hinanden om, hvordan vi bedst arbejder med de her tidsgrænser, så vi gør det på den skarpeste måde. Vi vil lave proces i rådet, hvor vi ser på, hvordan vi gør det bedst muligt, men det er jo noget med at asfaltere, samtidig med at vi bevæger os fremad."
Hvordan kommer jeres anbefalinger til at blive implementerede?
"Dybest set er vores opgave er løst, når vi afleverer en anbefaling, men vi kommer da til at holde øje med regionernes implementering. Jeg plejer at sige, at det arbejde, fagudvalget har knoklet med i lang tid, er en gave, som vi har puttet fint gavepapir rundt om – og hvis der ikke er nogen, der pakker den op, så er det lidt ærgerligt. Vi har kastet os ud i noget, der er svært, og hvis vi kommer med en anbefaling, der udkonkurrerer en anden teknologi, så skal vi kunne stå på mål for den beslutning.
Der er fem regioner og repræsentanter for hver region i Behandlingsrådet, så vi vil selvfølgelig gerne sikre os, at vores anbefaling implementeres ude i driften. Som lægelig direktør på et sygehus og samtidig formand for Behandlingsrådet vil jeg da gøre, hvad jeg kan, for at få anbefalingerne implementeret på mit eget sygehus, og tilsvarende vil mine kollegaer i rådet tænke det samme.
Der er et tværregionalt organ, der får opgaven med implementering, og som refererer til sundhedsdirektørkredsen. I forhold til hvordan en eventuel ny teknologi, der skal overtage en anden teknologis plads, implementeres rent praktisk, så det noget med at forholde sig til virkeligheden i regionerne. Der kan eksempelvis være indkøbsaftaler, som i en region løber ud om et halvt år og i en anden om et år, og hvordan håndterer man det rent praktisk? Det er dybest set ude af rådets hænder."
Hvor er Behandlingsrådet om fem år?
"Godt spørgsmål. Jeg håber, at vi er integreret som en ligeværdig HTA-institution på niveau med dem, vi spejler os i. NICE er det bedste eksempel, og jeg ønsker at vores analyser skal være på samme niveau. Målet er, at man ikke kan sætte en finger på kvaliteten.
Om det så har fået lov til at vokse, det må vi se. Politisk kan der være mange udviklinger. Jeg håber da, at det lykkes med at lave noget, der giver mening. Jeg vil gerne være med til at sikre et grundlag at stå på, så det bliver nemmere at træffe en beslutning i prioriteringsdiskussioner om, hvorvidt penge bruges til det ene eller andet. For når man vælger at bruge dem ét sted, så kan de jo i sagens natur ikke samtidig bruges et andet sted."
Der er bevægelse i gang, som handler om at skabe en testkultur. Er dannelsen af Behandlingsrådet en del af det?
"Det at teste hverdagen er jo mange ting. Vi tester jo f.eks. også hverdagen, når vi laver vores analyser og evalueringer, og det tror vi selvfølgelig på er et vigtigt bidrag, men at vi også ser, at der er behov for andre tiltag, f.eks. Som ´Vælg klogt´, der også tester hverdagen. Det er klogt at kigge på, om der er evidens for, at det, vi gør, virker. Er vi ikke sikre, så skal vi afvikle, og når vi afvikler, så kan pengene gå et andet sted hen. Vi kan være med til at skabe det vidensgrundlag, der efterlyses. Vi laver ikke dobbeltblændede randomiserede studier, men vi ser på al den evidens, der er tilgængelig, ud fra de fire perspektiver, og ud fra det kommer vi med anbefaling – og det er altså bedre end at stikke fingeren i luften og mærke, hvilken vej, man synes, at vinden blæser."
Behandlingsrådets to første anbefalinger
