"Jeg ved ikke mere om kvinden end nationalitet og alder – og hun ved tilsvarende lidt om mig. Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende," skriver Michael Ziegler på Facebook.
Kvinde fra Chile redder Michael Ziegler – nu strømmer nye stamcelle-donorer til
Borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (Kons.), fik konstateret akut leukæmi i oktober måned sidste år. Nu har han gennem det internationale donorregister fået muligheden for at blive kræftfri, da en kvinde fra Chile har et tæt på perfekt match til hans egne stamceller.
Det skriver han på Facebook.
"En søgning blandt 30 millioner donorer i det internationale donorregister har nemlig vist, at den chilenske kvinde er den, som passer bedst til min vævstype. Hun er et match på 9 ud af 10 parametre. Ikke perfekt – men absolut brugbart. Jeg skal så ''bare” have immundæmpende medicin lidt længere tid," skriver han blandt andet.
Faktisk var der blandt de 30 millioner donorer kun to, der kunne være et match. Og kvinden var det bedste match.
Michael Ziegler har siden diagnosen været i behandling med kemoterapi, og han er nu i komplet remission, hvilket vil sige, at der ikke kan findes flere kræftceller i hans knoglemarv. Men der er en grænse for, hvor fint man kan måle, og selv få tilbageværende kræftceller er nok til, at sygdommen kan komme tilbage. Michael Zieglers chance for at undgå tilbagefald er derfor helt afhængig af, at han kan få en stamcelletransplantation fra en egnet donor. Og derfor kan den chilenske kvinde vise sig at redde hans liv.
Hun har sagt ja til at være hans donor og vil i slutningen af februar få medicin, der øger hendes produktionen af stamceller. Disse stamceller vil blive “høstet” fra hendes blod på et hospital i Chile, kørt til lufthavnen og sat på et fly til Danmark. I Kastrup vil de blive hentet og kørt til Rigshospitalet, hvor Michael Ziegler 2. marts vil få kvindens stamceller ført ind i sit blod via et drop. Derfra finder stamcellerne selv vej ind i hans knoglemarv.
Fremover kan det derfor være den chilenske kvindes blodceller, som flyder rundt i Michael Zieglers krop og udstyrer ham med et nyt immunforsvar. Ja, selv hendes blodtype kan Ziegler overtage.
"Jeg er kvinden dybt og evig taknemmelig. Jeg ved ikke mere om kvinden end nationalitet og alder – og hun ved tilsvarende lidt om mig. Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende," skriver han.
Michael Ziegler har lavet sit opslag på Facebook på opfordring fra Bloddonorforeningen, som har fundet ud af, at man kan få flere til at melde dig, når kendte mennesker stiller sig frem og fortæller deres historie. Og på Facebook strømmer det da også lige nu ind med meldinger fra folk, som fortæller, at Michael Zieglers historie nu har fået dem til at tilmelde sig stamcelleregisteret.
Sådan bliver man donor
- Alle sunde og raske borgere, der er mellem 18 og 55 år, kan registrere sig som stamcelledonor på sundhed.dk efter at have besvaret nogle helbredsspørgsmål. Der kan være forhold som gør, at man ikke kan blive stamcelledonor.
- Ved tilmelding via sundhed.dk modtager man informationsmateriale i sin e-Boks og får desuden tilsendt et kit til at tage en simpel prøve for at bestemme vævstype, som skal returneres i en svarkuvert, der er frankeret på forhånd.
Om stamcelledonation
- Stamcelledonation kan foregå på to måder: Direkte fra knoglemarven eller via blodet. Ca. 75 procent donerer stamceller via blodet. Hvilken metode, der vælges, afhænger af patientens sygdom. Der er visse sygdomme, som kun kan behandles med stamceller, der er taget direkte fra knoglemarven, f.eks. medfødte sygdomme hos børn. Efter donationen bliver stamcellerne afhentet af en kurér, som bringer dem direkte til patienten.
- Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordet knoglemarvsdonation. Men nu er det med medicin muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man kan tappe dem – altså uden at have været inde i knoglemarven. Derfor bruger man nu ordet stamcelledonation i stedet for knoglemarvsdonation.
- Den første stamcelletransplantation fandt sted i 1950’erne, og i dag har flere millioner patienter i verden modtaget donor-stamceller
- I hele verden giver omkring 20.000 donorer om året deres stamceller til en patient uden for deres egen familie
- I Danmark udføres der ca. 140 transplantationer af stamceller om året. Heraf udføres cirka 25 procent med stamceller fra en beslægtet donor, mens ca. 75 procent udføres med en ubeslægtet donor.