Patienter med fremskreden lungekræft og en genforandring kaldet KRAS G12C levede længere med lægemidlet divarasib end patienter, der fik en af to eksisterende målrettede behandlinger.
Det viser undersøgelsen Krascendo 1, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2026. Patienterne havde tidligere fået behandling for deres kræft.
Resultaterne er ifølge Edyta Maria Urbanska, der er læge med speciale i lungekræft på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, så væsentlige, at de kan få betydning for, hvilken behandling patienterne fremover bliver tilbudt.
Hun mener, at divarasib kan blive den foretrukne målrettede behandling til denne patientgruppe efter tidligere kemoterapi og immunterapi. Men både virkningen og mulighederne for at bruge behandlingen i Danmark skal vurderes grundigt.
Patienterne i undersøgelsen havde ikke-småcellet lungekræft, som er den hyppigste hovedgruppe af lungekræft. Sygdommen var fremskreden eller havde spredt sig til andre dele af kroppen.
Hos alle patienterne havde kræftcellerne en bestemt ændring i genet KRAS. Genet indeholder opskriften på et protein, der er med til at styre, hvornår celler vokser og deler sig. Genforandringen KRAS G12C kan få proteinet til at sende vækstsignaler, så kræftcellerne bliver ved med at vokse.
Divarasib hæmmer det ændrede protein og bremser dermed signalerne. Det er derfor en målrettet behandling til patienter, hvis kræftceller har netop denne genforandring.
De to lægemidler, som divarasib blev sammenlignet med, hedder sotorasib og adagrasib. De virker mod samme genforandring og er allerede godkendt i EU. De sælges under navnene Lumykras og Krazati.
Knap seks måneders længere overlevelse
Krascendo 1 er en stor undersøgelse, hvor patienterne ved lodtrækning blev fordelt til divarasib eller en af de to eksisterende behandlinger. Lægen valgte, om patienter i sammenligningsgruppen skulle have sotorasib eller adagrasib.
Medianoverlevelsen var 17,7 måneder med divarasib mod 12 måneder med de eksisterende behandlinger. Medianoverlevelse er det tidspunkt, hvor halvdelen af patienterne er døde, mens den anden halvdel stadig er i live.
Forskellen mellem grupperne var altså 5,7 måneder. Det betyder ikke, at hver enkelt patient fik så meget ekstra levetid; nogle levede kortere, andre længere.
Edyta Maria Urbanska vurderer, at forskellen har væsentlig betydning for denne patientgruppe. Hun fremhæver især, at undersøgelsen viser længere overlevelse sammenlignet med anden målrettet behandling.
Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at resultaterne kan gøre divarasib til en ny standardbehandling for tidligere behandlede patienter med denne form for lungekræft.
Kræften blev holdt i ro længere
Forskerne undersøgte først og fremmest tiden, indtil sygdommen blev værre, eller patienten døde. Denne tid var i median 9,8 måneder med divarasib mod 5,7 måneder med sotorasib eller adagrasib.
Kræften blev også mindre hos flere patienter med divarasib. Blandt de patienter, hvor forskerne kunne vurdere dette, skete det hos 58,4 procent med divarasib mod 32,3 procent med de eksisterende behandlinger.
Patienterne var blevet fulgt i median 14,3 måneder, da forskerne gjorde resultaterne op.
Sammenligningen gælder især det ene lægemiddel
Edyta Maria Urbanska peger dog på en vigtig begrænsning: I sammenligningsgruppen fik 156 patienter sotorasib, mens kun 15 fik adagrasib.
Den samlede sammenligning er stadig gyldig, understreger hun. Men resultatet afspejler især forskellen mellem divarasib og sotorasib. Der er for få patienter med adagrasib til, at man med samme sikkerhed kan konkludere, hvor meget bedre divarasib er end dette lægemiddel.
Danske patienter får typisk kemoterapi
I Danmark får patienter med denne form for lungekræft typisk tilbudt kemoterapien docetaxel, hvis sygdommen bliver værre efter tidligere kemoterapi og immunterapi. Det forudsætter, at patienterne er i god nok form til at tåle mere behandling, fortæller Edyta Maria Urbanska.
Immunterapi er medicin, som hjælper kroppens immunforsvar med at angribe kræften. Den tidligere kemoterapi vil normalt have indeholdt et platinholdigt lægemiddel.
Selv om sotorasib og adagrasib er godkendt i EU, er de ikke en del af det almindelige danske behandlingstilbud til denne patientgruppe.
Medicinrådet anbefalede i september 2022 ikke sotorasib. Rådet vurderede blandt andet, at det var usikkert, om medicinen forlængede livet sammenlignet med docetaxel, og at prisen var for høj i forhold til den dokumenterede virkning.
Firmaet bag adagrasib har ifølge Medicinrådet ikke søgt om at få behandlingen vurderet.
Edyta Maria Urbanska mener, at divarasib skal vurderes ud fra resultaterne for netop dette lægemiddel.
”En tidligere negativ anbefaling af et andet lægemiddel bør ikke i sig selv være afgørende for vurderingen af divarasib.”
Hun fremhæver, at den nye undersøgelse viser både længere overlevelse og længere tid uden forværring sammenlignet med de tidligere målrettede lægemidler. Netop usikkerheden om længere overlevelse var en del af begrundelsen for, at sotorasib ikke blev anbefalet.
Ikke sammenlignet med den danske standardbehandling
Undersøgelsen giver dog ikke et direkte svar på, hvor meget bedre divarasib er end den behandling, danske patienter typisk får. Divarasib blev nemlig ikke sammenlignet med docetaxel.
Det er en vigtig forskel, påpeger Edyta Maria Urbanska. Hun beskriver virkningen af docetaxel som begrænset, men understreger, at gevinsten ved divarasib sammenlignet med denne kemoterapi ikke kan aflæses direkte af undersøgelsen.
En dansk anbefaling skal efter hendes vurdering bygge på alle undersøgelsens resultater og på, om prisen står mål med den forbedring, patienterne får.
Efter Medicinrådets afvisning af sotorasib fik hun besked om, at lægerne heller ikke kunne søge om særlig adgang til medicinen for den enkelte patient gennem de regionale råd.
Hun peger på, at der muligvis kan komme adgang til divarasib gennem en særlig ordning, hvor patienter kan få medicinen, før den bliver almindeligt tilgængelig. En sådan ordning findes i USA. Det er dog endnu uvist, om og hvornår danske patienter kan få samme mulighed.
Mere svækkede patienter deltog ikke
Undersøgelsen omfattede kun patienter, som var forholdsvis velfungerende. Deres fysiske tilstand blev vurderet til 0 eller 1 på den såkaldte ECOG-skala. Det betyder, at de var fuldt aktive eller havde begrænsninger ved fysisk krævende aktiviteter, men stadig var oppegående og kunne klare lettere gøremål.
Derfor kan resultaterne ikke uden videre overføres til patienter, som er mere svækkede af deres sygdom, understreger Edyta Maria Urbanska.
Færre svære bivirkninger, men mere svær diarré
Svære eller livstruende bivirkninger, som blev vurderet at skyldes behandlingen, forekom hos 24,6 procent med divarasib mod 34,5 procent med sotorasib eller adagrasib.
Forskerne opgjorde også en særskilt kategori af alvorlige bivirkninger. Det er blandt andet bivirkninger, som kræver indlæggelse. De forekom hos 7,8 procent med divarasib mod 15,2 procent med de eksisterende behandlinger.
Færre måtte helt stoppe behandlingen på grund af bivirkninger: 4,8 procent med divarasib mod 11,7 procent med sotorasib eller adagrasib.
Svær diarré var dog hyppigere med divarasib. Det forekom hos 9 procent mod 3 procent med de andre behandlinger. Til gengæld var resultaterne af flere blodprøver, som måler påvirkning af leveren, bedre hos patienterne med divarasib.
Der blev ikke registreret dødsfald som følge af behandlingen i nogen af grupperne.
Patienterne fik desuden divarasib i længere tid end de eksisterende lægemidler. Behandlingsvarigheden var i median 11,3 måneder med divarasib mod fem måneder med sotorasib eller adagrasib.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny KRAS-hæmmer slår de etablerede konkurrenter ved fremskreden NSCLC på Onkologisk Tidsskrift
