Patienter, der netop har fået konstateret diffust storcellet B-cellelymfom, DLBCL, kan være på vej til at få en mere effektiv behandling.
DLBCL er den hyppigste form for aggressiv lymfekræft. Sygdommen opstår i B-celler, som er en type hvide blodlegemer og en del af kroppens immunforsvar.
R-CHOP er en kombination af flere forskellige former for kræftmedicin, blandt andet kemoterapi og antistoffet rituximab.
De foreløbige resultater viser, at patienter, der fik Tepkinly sammen med R-CHOP, havde 51 procent lavere risiko for, at kræften voksede eller vendte tilbage, eller at de døde, end patienter, der fik R-CHOP alene.
Det er en større forbedring, end man tidligere har set i store studier, hvor forskere har forsøgt at forbedre R-CHOP ved at lægge et nyt lægemiddel oven i behandlingen.
”Det er efter min mening den største nyhed inden for malignt lymfom i år. Det er virkelig imponerende data, som kommer til at udstikke retningen for, hvordan vi skal behandle patienter med nydiagnosticeret DLBCL et godt stykke ind i fremtiden,” siger Martin Hutchings, professor og leder af Rigshospitalets fase I-enhed.
Resultaterne er foreløbig kun offentliggjort i en pressemeddelelse fra AbbVie og Genmab. De fulde resultater ventes præsenteret på de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH i december.
Martin Hutchings understreger derfor, at der stadig mangler vigtige oplysninger, blandt andet om bivirkningerne.
”Mine kommentarer skal nødvendigvis tages med det forbehold, at vi endnu ikke kender det fulde datasæt. Der kan teoretisk være et toksicitetssignal, der påvirker det samlede billede – men jeg har svært ved at tro det. Vi kender toksicitetsprofilen for R-CHOP og epcoritamab rigtig godt, og så foreligger der fase I og II-data på kombinationsbehandlingen, som ikke vidner om ny eller uventet toksicitet,” siger han.
Med toksicitet mener han bivirkninger og skadelige virkninger af behandlingen.
Markant mindre risiko for forværring
Studiet omfattede patienter, som ved diagnosen havde en såkaldt IPI-score på 2 til 5. IPI er et pointsystem, som læger bruger til at vurdere, hvor stor risiko en patient med DLBCL har for et alvorligt sygdomsforløb. Blandt andet patientens alder, sygdommens udbredelse og den almene tilstand indgår i vurderingen. Jo højere score, desto større er risikoen generelt.
Forskerne målte blandt andet, hvor længe patienterne levede, uden at kræften blev værre eller vendte tilbage (progressionsfri overlevelse).
Risikoen for sygdomsforværring eller død var 51 procent lavere blandt patienterne, der fik Tepkinly plus R-CHOP, end blandt dem, der fik R-CHOP alene.
AbbVie og Genmab har oplyst, at de på baggrund af resultaterne vil gå i dialog med lægemiddelmyndigheder i flere lande om en mulig godkendelse af behandlingen.
Endnu uvist om patienterne lever længere
Overlæge Peter Brown fra Rigshospitalet vurderer også, at resultaterne ved første øjekast ser lovende ud. Han mener dog, at det er for tidligt at konkludere, hvor stor betydning behandlingen får.
Et afgørende spørgsmål er, om behandlingen ikke alene holder sygdommen væk i længere tid, men også betyder, at patienterne samlet set lever længere.
Der er endnu ikke gået lang nok tid til at kunne afgøre det sikkert.
Peter Brown peger også på, at det bliver vigtigt at se, om behandlingen kan mindske risikoen for, at lymfekræften senere spreder sig til centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven.
Omkring hver femte patient med DLBCL, som får tilbagefald efter behandling med R-CHOP, får sygdom i centralnervesystemet. Når det sker, er sygdommen vanskelig at behandle.
I et dansk registerstudie fra 2025 var den såkaldte mediane overlevelse 3,2 måneder efter udvikling af sekundært CNS-lymfom. Det betyder, at halvdelen af patienterne levede kortere end 3,2 måneder, mens den anden halvdel levede længere. Nyere behandlinger kan dog holde sygdommen under kontrol i længere tid hos nogle patienter.
Peter Brown forventer samtidig, at danske patienter kan komme til at vente på en eventuel adgang til den nye kombinationsbehandling.
”Vi ved af erfaring, at Medicinrådet sjældent vil nøjes med PFS-data, så desværre kommer der nok til at gå nogle år, før vi kan give epcoritamab plus R-CHOP til danske patienter,” skriver han.
PFS-data viser, hvor længe patienterne lever, uden at sygdommen bliver værre. Medicinrådet vil typisk også se på blandt andet patienternes samlede overlevelse, når rådet vurderer, om en ny behandling skal anbefales som standardbehandling i Danmark.
Standardbehandlingen har været brugt i mere end 20 år
For mere end 20 år siden blev antistoffet rituximab en del af behandlingen af B-cellelymfomer, og R-CHOP blev standardbehandling til patienter med DLBCL.
Omkring 60 procent af patienterne bliver helbredt med behandlingen. Hos resten virker behandlingen enten ikke godt nok fra begyndelsen, eller også vender sygdommen senere tilbage.
Derfor har forskere gennem mange år forsøgt at gøre førstebehandlingen mere effektiv ved at føje andre lægemidler til R-CHOP.
I mange år gav forsøgene ingen klare forbedringer.
Det ændrede sig med POLARIX-studiet, hvor en nyere behandlingskombination viste bedre sygdomskontrol end klassisk R-CHOP.
Tidligere i 2026 viste fase III-studiet FrontMIND også en forbedring, når lægemidlerne Minjuvi (tafasitamab) og lenalidomid blev lagt oven i R-CHOP.
Forbedringerne var dog mindre end den effekt, der nu foreløbig er rapporteret i EPCORE DLBCL-2.
I POLARIX blev risikoen for sygdomsforværring eller død reduceret med 27 procent. I FrontMIND var reduktionen 25 procent. I EPCORE DLBCL-2 er den foreløbigt opgjort til 51 procent.
”Det lader til, at vi med epcoritamab plus R-CHOP har at gøre med en behandlingskombination, der er langt mere potent, end hvad tidligere studier har kunnet demonstrere,” siger Martin Hutchings.
Kan måske hjælpe en bred gruppe patienter
DLBCL er ikke én ensartet sygdom. Kræftcellerne kan have forskellige biologiske egenskaber, og sygdommen kan blandt andet opdeles i undertyperne ABC og GCB.
Tidligere studier har vist, at nye behandlinger ikke nødvendigvis virker lige godt på alle undertyper.
I POLARIX så forbedringen især ud til at komme patienter med ABC-typen til gode. I FrontMIND blev der set en forbedring både blandt patienter med ABC- og GCB-typen, men resultatet var kun statistisk sikkert i ABC-gruppen.
Der er endnu ikke offentliggjort tilsvarende resultater for de forskellige undertyper i EPCORE DLBCL-2.
Martin Hutchings vurderer dog, at den samlede effekt er så stor, at behandlingen muligvis vil vise sig at gavne flere forskellige grupper af patienter. Hvis det bliver bekræftet, kan kombinationen få en bred rolle i behandlingen af DLBCL.
Det er endnu heller ikke muligt at afgøre sikkert, om patienterne samlet set lever længere med den nye behandling.
Behandlingen kan blive mere individuel
At lægge endnu et lægemiddel oven i R-CHOP er ikke den eneste strategi, der bliver undersøgt.
En anden mulighed er i højere grad at tilpasse behandlingen til den enkelte patient og til kræftens biologiske egenskaber.
Professor Thomas Stauffer Larsen fra Odense Universitetshospital har tidligere peget på, at man meget tidligt i behandlingsforløbet kan undersøge med en PET-scanning, om patienten reagerer godt nok på R-CHOP.
Hvis behandlingen ikke ser ud til at virke tilstrækkeligt, kan patienten i princippet skifte til en anden behandling i stedet for at gennemføre hele R-CHOP-forløbet.
En mulighed kan være CAR-T-celleterapi, hvor patientens egne immunceller bliver ændret på et laboratorium, så de bliver bedre til at genkende og angribe kræftceller. Strategien bliver blandt andet undersøgt i ZUMA23-studiet.
Martin Hutchings forventer også, at fremtidens behandling i højere grad vil blive valgt ud fra de biologiske egenskaber ved den enkelte patients kræft.
”Inden vi fik POLARIX, havde man jo i godt 20 år forsøgt at forbedre R-CHOP-regimet uden held. Den elendige succesrate for R-CHOP plus X-studierne betød, at man begyndte at afsøge andre veje, herunder mere præcis karakterisering af de biologiske forskelle hos patienter med DLBCL. Over tid er man blevet stadig bedre til at identificere væsentlige biologiske forskelle, som kan targeteres med lægemidler.”
Det betyder, at læger og forskere i stigende grad forsøger at finde særlige egenskaber i kræftcellerne, som bestemte lægemidler kan ramme.
Målet er også færre bivirkninger
Udviklingen handler ikke kun om at gøre behandlingen mere effektiv. Forskerne forsøger også at finde de patienter, som kan klare sig med mindre behandling.
R-CHOP gives typisk i seks behandlingsserier, men medicinen kan give både kortvarige og langvarige bivirkninger.
Patienter kan blandt andet få skader på nerverne, som kan give smerter, føleforstyrrelser og prikken i hænder og fødder. Nogle patienter udvikler også alvorlige hjerteproblemer senere.
”Den kumulerede toksicitet ved R-CHOP er fortsat et problem. Patienterne får neuropati, og 10 til 20 procent udvikler alvorlig kardiologisk sentoksicitet. Derfor vil vi rigtig gerne finde og følge patienter, der kan undvære en del af behandlingen – og dermed spare dem for komplikationer,” siger Martin Hutchings.
Neuropati betyder skader på nerverne. Kardiologisk sentoksicitet betyder skader på hjertet eller andre hjerteproblemer, som kan opstå efter behandlingen.
Rigshospitalet har deltaget i EPCORE DLBCL-2.
Om EPCORE DLBCL-2
EPCORE DLBCL-2 er et internationalt fase III-studie, der sammenligner Tepkinly plus R-CHOP med R-CHOP alene hos patienter, der netop har fået konstateret DLBCL eller beslægtede former for storcellet B-cellelymfom.
Patienterne blev ved lodtrækning fordelt til to behandlingsgrupper.
Den ene gruppe fik Tepkinly sammen med R-CHOP i seks behandlingsserier og derefter Tepkinly alene i yderligere to serier.
Den anden gruppe fik R-CHOP i seks serier og derefter rituximab i to serier.
Forskerne undersøger især, hvor længe patienterne lever, uden at kræften bliver værre eller vender tilbage.
Studiet begyndte i februar 2023 og er fortsat i gang.
Tepkinly tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes bispecifikke antistoffer. De er konstrueret til både at binde sig til kræftcellen og til en T-celle fra immunforsvaret. På den måde bringes immuncellen tæt på kræftcellen, så den kan angribe den.
Et andet bispecifikt antistof, Columvi (glofitamab), bliver også undersøgt som førstebehandling ved DLBCL i fase III-studiet SKYGLO.
Artiklen er en omskrevet version af EPCORE DLBCL-2-data imponerer: Den største nyhed inden for malignt lymfom i år, som er bragt i Hæmatologisk Tidsskrift.
