De var selv med til at udarbejde anbefalingerne om, hvilken ADHD-medicin lægerne bør vælge. Men lægerne i Medicinrådets fagudvalg for ADHD mener, at deres vejledning er blevet brugt på en måde, de ikke havde til hensigt.
Fagudvalget anbefalede tre lægemidler som ligeværdige muligheder, hvis den første behandling ikke er den rette. Men Lægemiddelstyrelsen har efterfølgende bestemt, at patienten som udgangspunkt skal prøve det billigere lægemiddel atomoxetin, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin.
Dermed har prisen fået betydning for rækkefølgen, selv om fagudvalgets læger ønskede, at valget mellem mulighederne skulle bero på lægens vurdering af den enkelte patient.
Nu vil de præcisere deres egen vejledning i håb om at få justeret tilskudsreglerne.
”Det har aldrig været vores mening, at den nye behandlingsvejledning skulle føre til en økonomisk prioritering i Lægemiddelstyrelsen. Der er jævnt mange klinikere landet over, der er frustrerede og også vrede over den beslutning. Det er jo vores faglighed, der bliver undermineret.”
Sådan siger Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets fagudvalg for ADHD hos børn og voksne, til Psykiatrisk Tidsskrift. Han var selv med til at udarbejde vejledningen.
Tre lægemidler på samme trin
Medicinrådet godkendte i december 2025 den nye behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne. Den bygger på den nyeste forskning og beskriver, hvilken medicin lægerne som udgangspunkt bør prøve først, og hvilke muligheder der følger efter.
Førstevalget er methylphenidat. Hvis der er behov for en anden behandling, anbefaler vejledningen atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin som ligestillede andenvalg. Guanfacin er placeret som tredjevalg.
At de tre lægemidler er ligestillede som andenvalg, betyder, at fagudvalget ikke har sat dem i en bestemt rækkefølge indbyrdes. Tanken var, at lægen skulle kunne vælge mellem dem ud fra en faglig vurdering af patienten.
Men anbefalingerne om behandling og reglerne om tilskud er to forskellige ting. For at patienten kan få tilskud til ADHD-medicinen, skal den behandlingsansvarlige læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud. Det er en godkendelse af tilskud til den enkelte patient.
I april 2026 ændrede Lægemiddelstyrelsen kriterierne. Fordi atomoxetin var betydeligt billigere end lisdexamfetamin, besluttede styrelsen, at atomoxetin som udgangspunkt skulle prøves først, før patienten kunne få tilskud til lisdexamfetamin.
Det er den økonomiske prioritering, lægerne i fagudvalget nu forsøger at få ændret.
Vil præcisere deres egen vejledning
Pelle Lau Ishøy mener ikke, at fagudvalget var uklart i sine oprindelige anbefalinger.
”Jeg har svært ved at se, at vi kunne have gjort det anderledes i fagudvalget. Det er i efteranalysen, at man fra Lægemiddelstyrelsens side har valgt, at vores ikke-prioriterede andenvalg alligevel skulle prioriteres ud fra økonomi.”
Fagudvalget vil derfor lave en tilføjelse til vejledningen. Den skal gøre det tydeligere, at nogle patienter bør kunne få tilskud til lisdexamfetamin som andetvalg, når lægen har en god faglig begrundelse.
”Vi skal have lavet en tillægstekst til vejledningen, der skal præcisere, at det er muligt at få tilskud til lisdexamfetamin med en god faglig begrundelse for visse patienter. Ved at invitere Lægemiddelstyrelsen med fra starten håber vi, at vi kan komme væk fra den sort-hvide holdning i dag, hvor det praktisk taget ikke er muligt at få godkendt lisdexamfetamin som andetvalg, selv om der er betydelige faglige argumenter for det,” siger Pelle Lau Ishøy.
Han ønsker at drøfte ændringen med Lægemiddelstyrelsen.
”Nu vil vi indkalde til et møde i fagudvalget, og vi overvejer også at invitere Lægemiddelstyrelsen, så vi kan gå i dialog med dem og forhåbentlig blive enige om, hvordan vi kan få justeret tilskudskriterierne,” siger Pelle Lau Ishøy.
Læger frygter længere vej til den rette behandling
Kritikken af tilskudsreglerne er ikke ny. I en artikel fra september fortalte flere psykiatere til Psykiatrisk Tidsskrift, at de oplever at have fået mindre mulighed for at vælge medicin ud fra patientens situation.
En af dem var børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, der er klinikchef på Privathospitalet Mølholm. Han pegede på, at der kan være stor forskel på, hvor lang tid det tager at afprøve de to lægemidler.
”For mig er der en kæmpe forskel på, om jeg kan afprøve atomoxetin eller lisdexamfetamin til en patient. For atomoxetin kan tage flere måneder at afprøve, hvorimod effekten af lisdexamfetamin kan afklares på et par uger,” siger Jakob Ørnberg.
For en patient, som allerede har svært ved at passe skole eller arbejde, kan ventetiden have stor betydning, understregede han.
”Hvis jeg sidder med en presset person, der er ved at blive smidt ud af skolen eller miste sit arbejde, er der stor forskel på, om de skal vente måneder eller nogle få uger på at se effekten af medicin. Og hvis folk vælger at betale for at komme i forløb her hos os, så har de allerede gået i lang tid og er meget pressede.”
I samme artikel beskrev psykiater Torben Gram Henriksen fra Falkonerklinikken dog, at et møde med Lægemiddelstyrelsen havde givet klinikkens læger en bedre forståelse af, hvordan ansøgningerne skal begrundes. Hans erfaring var, at det kan lade sig gøre at få tilskud til lisdexamfetamin uden først at afprøve atomoxetin, hvis begrundelsen tager udgangspunkt i den konkrete patient.
På det tidspunkt var det endnu for tidligt at sige, om mødet også havde gjort det lettere at få ansøgningerne godkendt.
Andre sygdomme og anden medicin kan spille ind
For Pelle Lau Ishøy er det vigtigste, at der er plads til at vurdere den enkelte patient. Andre sygdomme eller anden medicin kan have betydning for, hvilken ADHD-behandling der er bedst egnet.
Derfor kan der også være tilfælde, hvor methylphenidat ikke er det bedste at begynde med, selv om det er førstevalget i vejledningen.
Han ønsker, at Lægemiddelstyrelsen giver plads til sådanne faglige vurderinger, også når lægens valg ikke følger vejledningens rækkefølge. En behandlingsvejledning skal efter hans opfattelse ikke føre til, at ansøgninger om tilskud bliver vurderet for firkantet.
England har en anden rækkefølge
De engelske nationale retningslinjer, som kaldes NICE-retningslinjerne, placerer både methylphenidat og lisdexamfetamin som førstevalg til voksne med ADHD. Her er atomoxetin først andetvalg.
Pelle Lau Ishøy mener dog ikke, at de danske anbefalinger nødvendigvis skal laves om, så de ligner de engelske.
Han peger på, at det kan give lægen vigtig viden at begynde med methylphenidat. Patientens reaktion på behandlingen kan hjælpe lægen med at vurdere, om man skal fortsætte med en lignende type medicin eller prøve en type, der virker anderledes.
Methylphenidat tilhører den gruppe ADHD-medicin, der kaldes centralstimulerende medicin. Atomoxetin er en anden type ADHD-medicin og er ikke centralstimulerende. Erfaringerne fra den første behandling kan derfor bruges ved en opfølgende samtale om, hvordan medicinen eventuelt skal justeres.
Men muligheden for at vælge lisdexamfetamin med tilskud skal være der, understreger han:
”Samtidig skal der være mulighed for at få tilskud til lisdexamfetamin, hvis man som kliniker vurderer, at det er det rigtige.”
Lægemiddelstyrelsen er åben for dialog
Da Psykiatrisk Tidsskrift omtalte kritikken i september, oplyste Lægemiddelstyrelsen, at den ikke havde aktuelle planer om at ændre kriterierne. Styrelsen forklarede, at behandlingsprisen bliver afgørende for tilskuddet, når lægemidlerne er fagligt ligestillede.
Nu tager enhedschef Kim Helleberg Madsen positivt imod, at Medicinrådets fagudvalg for ADHD ønsker at samarbejde om spørgsmålet.
”Vi afventer foreløbig fagudvalgets møde, men vi samarbejder gerne med Medicinrådet og stiller altid op til dialog, når vi bliver inviteret,” siger Kim Helleberg Madsen i et skriftligt svar til Medicinske Tidsskrifter.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen ADHD-medicin: Medicinrådets fagudvalg vil ændre behandlingsvejledning på Psykiatrisk Tidsskrift.
Baggrunden er suppleret med artiklen Psykiatere frustrerede over ændrede tilskudsregler til ADHD-medicin fra samme tidsskrift.
