Patienter, som allerede havde været gennem mindst to forskellige behandlingsforløb, levede længere med et nyt forsøgslægemiddel end med den behandling, lægerne ellers kunne vælge.
Medianoverlevelsen var ti måneder med den nye medicin mod fem måneder i kontrolgruppen. Medianen er det beregnede tidspunkt, hvor halvdelen af patienterne var døde, målt fra lodtrækningen mellem forsøgets behandlinger.
Resultaterne kommer fra det internationale studie CLARITY-Gastric01, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2026.
Morten Ladekarl, professor og overlæge på Aalborg Universitetshospital med speciale i kræft i det øvre fordøjelsessystem, ser lovende muligheder i behandlingen. Men han mener, at forskerne går for langt, når de ud fra resultaterne peger på, at medicinen også kan bruges efter blot ét tidligere behandlingsforløb.
Lægemidlet hedder sonesitatug vedotin og består af et antistof med et kræftdræbende stof koblet på. Antistoffet genkender proteinet CLDN18.2 på cellernes overflade og bruges til at føre det kræftdræbende stof frem til kræftcellerne. Medicintypen kaldes et antistof-lægemiddelkonjugat, forkortet ADC.
For at deltage skulle patienterne have proteinet på mindst en fjerdedel af deres kræftceller.
Deltagerne havde fremskreden kræft, som ikke kunne opereres væk. Det kunne være kræft i mavesækken, i overgangen mellem spiserøret og mavesækken eller en type spiserørskræft, som udgår fra kirtelceller. Sygdommen skulle være blevet værre efter mindst én tidligere behandling.
Patienterne havde fået forskelligt mange behandlinger
Når en behandling ikke længere holder kræften nede, kan patienten blive tilbudt et nyt behandlingsforløb med anden medicin. Lægerne kalder det anden behandlingslinje. Efter to tidligere behandlingsforløb er der tale om tredje linje. Hvert forløb kan omfatte flere doser og flere lægemidler.
CLARITY-Gastric01 omfattede i alt 594 patienter. I den centrale sammenligning indgik 532: 267 blev ved lodtrækning fordelt til sonesitatug vedotin, mens 265 skulle have en af de behandlinger, som lægerne kunne vælge imellem i studiet.
Kontrolbehandlingen afhang af, hvor mange behandlingsforløb patienten allerede havde været igennem. Den kunne blandt andet bestå af kemoterapi alene eller en kombination af kemoterapi og et andet kræftlægemiddel.
Af de 532 patienter skulle 177 begynde på deres andet behandlingsforløb, mens 355 skulle have deres tredje eller en senere behandling. Det var i den sidste gruppe, at medianoverlevelsen var ti måneder mod fem måneder.
Tvivl om brug efter første behandlingsforløb
Forskerne havde på forhånd valgt to hovedmål for studiet. Det ene var, hvor længe patienterne levede, når de fik medicinen som deres tredje eller en senere behandling. Det andet var tiden, indtil sygdommen blev værre, eller patienten døde, på tværs af hele patientgruppen.
Derudover undersøgte forskerne overlevelsen for alle 532 patienter samlet. Her var medianoverlevelsen 10,6 måneder med sonesitatug vedotin mod 6,4 måneder med kontrolbehandlingen.
Det er især kombinationen af forskellige patientgrupper og mål, Morten Ladekarl kritiserer:
”Det er meget ukonventionelt.”
Efter hans vurdering kan det samlede positive resultat give indtryk af, at den nye medicin har en dokumenteret fordel for alle patienterne. Men gevinsten skyldes i høj grad resultaterne hos dem, der allerede havde fået mindst to behandlinger, og som blev sammenlignet med behandlingsmuligheder med beskeden effekt.
Ser man alene på de 177 patienter, der fik deres anden behandling, var forskellen i overlevelse ikke sikker nok til at konkludere, at den nye medicin var bedre. Det efterlader usikkerhed om, hvorvidt den kan slå den behandling, som normalt bruges på det tidspunkt.
Morten Ladekarl mener derfor, at forskerne burde have undersøgt én gruppe ad gangen: enten patienter, der skulle have deres anden behandling, eller patienter, der skulle have deres tredje. Så kunne medicinen være sammenlignet med den relevante behandling for netop den gruppe.
Et af studiets hovedmål blev ikke opfyldt
Selv om studiet viste længere overlevelse, opfyldte det ikke det andet hovedmål: en tilstrækkeligt sikker forbedring af tiden, indtil sygdommen blev værre, eller patienten døde.
For hele patientgruppen var medianen for den periode 4,2 måneder med sonesitatug vedotin mod 3,8 måneder med kontrolbehandlingen. Forskellen var for usikker til, at forskerne kunne fastslå, at medicinen forlængede perioden.
Overlevelse og tid til forværring er forskellige mål. Et positivt resultat for det ene betyder derfor ikke automatisk, at studiet også har vist en sikker forbedring af det andet.
Bivirkninger fra mave og tarm bekymrer
Samlet fik færre patienter svære eller mere alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger med sonesitatug vedotin: 36,4 procent mod 44,8 procent i kontrolgruppen.
Men bivirkninger fra mave og tarm i den sværhedsgrad var hyppigere med den nye medicin. De ramte 11,1 procent mod 6,3 procent. Bivirkninger, som påvirkede blodet og blodcellerne, var derimod mindre hyppige: 7,7 procent mod 15,9 procent.
Morten Ladekarl peger på, at opkastninger og diarré kan være særligt belastende for patienter med mavekræft. De risikerer at tabe sig yderligere, selv om de i forvejen er svækkede af sygdommen.
Bivirkninger førte til, at 3,1 procent stoppede permanent med sonesitatug vedotin, mod 4,4 procent i kontrolgruppen. Der blev registreret tre dødsfald, som blev knyttet til behandlingen, i gruppen med det nye lægemiddel og to i kontrolgruppen.
Kan blive en mulighed for en lille dansk patientgruppe
Trods kritikken forventer Morten Ladekarl, at sonesitatug vedotin vil blive godkendt til patienter, som allerede har fået mindst to behandlinger. Det er fortsat et forsøgslægemiddel.
Han håber, at det kan give en ny mulighed til patienter, som mangler en effektiv behandling. I Danmark vil det dog efter hans vurdering dreje sig om en lille gruppe. Mange patienter når ikke frem til en tredje behandling, og endnu færre er i god nok fysisk tilstand til at tåle mere medicin.
Han vurderer desuden, at behandlinger rettet mod CLDN18.2 især ser ud til at gavne patienter med kræft i selve mavesækken.
Et andet lægemiddel viser også lovende resultater
På samme kræftkongres blev der præsenteret resultater med et andet forsøgslægemiddel, arcotatug tavatecan, som også bruger et antistof til at rette et kræftdræbende stof mod CLDN18.2.
Studiet G-HOPE-001 foregik i Japan og Kina og omfattede patienter med fremskreden kræft i mavesækken eller overgangen til spiserøret. De havde fået to til fire tidligere behandlinger. Kravet til proteinet var højere end i CLARITY-Gastric01: Mindst tre fjerdedele af kræftcellerne skulle vise en moderat eller kraftig reaktion ved testen for CLDN18.2.
Ved den seneste foreløbige opgørelse var medianoverlevelsen 10,2 måneder med arcotatug tavatecan mod 6,9 måneder med den behandling, lægen valgte i kontrolgruppen.
Medianen for tiden, indtil sygdommen blev værre, eller patienten døde, var 7,1 måneder mod 3,1 måneder. Blandt patienter, hvor kræften kunne måles på scanninger, skrumpede eller forsvandt de målte kræftforandringer hos 37,4 procent mod 7,7 procent.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny ADC forbedrer overlevelsen ved mavekræft – men studiedesignet møder kritik på Onkologisk Tidsskrift
