Efter fire år var 95 procent af mændene ifølge forskernes beregning i live uden spredning af kræften til fjernere dele af kroppen, når de fik Nubeqa oven i stråle- og hormonbehandling. Blandt mændene, der fik den samme behandling uden Nubeqa, var andelen 88 procent. Forskellen er syv procentpoint.
Set over den tid, patienterne blev fulgt, var den samlede risiko for fjernspredning eller død 58 procent lavere med den ekstra medicin. Tallet dækker de to hændelser under ét og betyder altså ikke, at risikoen for at dø faldt med 58 procent.
Resultaterne kommer fra en foreløbig analyse af det internationale studie DASL-HiCaP, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2026.
Michael Borre, overlæge og professor i urologi – sygdomme i urinvejene og de mandlige kønsorganer – ved Aarhus Universitetshospital, ser et stort potentiale i resultaterne.
”Det er efter min vurdering et meget væsentligt studie med potentielle konsekvenser for behandlingen af denne patientgruppe,” siger han til Onkologisk Tidsskrift.
Han understreger samtidig, at de fleste mænd også klarer sig godt med den eksisterende behandling. Derfor er det afgørende at finde frem til, hvem der har brug for den ekstra medicin.
Medicin hæmmer hormonernes påvirkning af kræften
Studiet omfattede 1.106 mænd med prostatakræft og meget høj risiko for, at sygdommen udviklede sig. Hos 73 procent viste vævsprøver tegn på en meget aggressiv kræftform. Hos 29 procent havde kræften spredt sig til lymfeknuder i bækkenet, men der var ikke påvist spredning til fjernere dele af kroppen.
Alle mændene fik strålebehandling og medicin, som sænker mængden af det mandlige kønshormon testosteron. Hormonet kan stimulere prostatakræft til at vokse.
Ved lodtrækning blev mændene fordelt i to lige store grupper. Den ene fik desuden Nubeqa, som indeholder stoffet darolutamid. Det blokerer de signaler fra mandlige kønshormoner, som kan få kræftcellerne til at vokse. Den anden gruppe fik tabletter uden aktivt lægemiddelstof, såkaldt placebo, oven i stråle- og hormonbehandlingen.
Både den testosteronsænkende medicin og Nubeqa eller placebo blev givet i 96 uger, svarende til knap to år. Strålerne blev rettet mod prostata og bækkenets lymfeknuder. Hos mænd, der tidligere var opereret, blev området, hvor prostata havde siddet, bestrålet i stedet for selve prostata.
Endnu uvist, om mændene lever længere
Selv om den ekstra medicin forbedrede chancen for at være i live uden fjernspredning, er det endnu ikke påvist, at den også forlænger livet.
På opgørelsestidspunktet var 21 mænd døde i gruppen med Nubeqa mod 24 i sammenligningsgruppen. Den beregnede overlevelse efter fire år var henholdsvis 97 og 95 procent. Forskellen var dog ikke sikker nok til at konkludere, at Nubeqa forlænger livet.
Patienterne skal derfor følges længere. Michael Borre fremhæver også, at forskerne endnu ikke ved, om medicinen helt kan forhindre spredning hos nogle mænd, eller om den først og fremmest udsætter tidspunktet, hvor kræften spreder sig.
Studiet viste desuden bedre resultater ved måling af PSA, et stof fra prostata, som kan måles i blodet og bruges til at følge sygdommen. Efter fire år var 91 procent i Nubeqa-gruppen i live uden den PSA-stigning, som studiet brugte som tegn på forværring. Det gjaldt 83 procent i sammenligningsgruppen.
Kan blive et alternativ til en behandling, der allerede bruges
Princippet om at lægge ekstra hormonrettet medicin oven i den testosteronsænkende behandling er allerede taget i brug i Danmark. Det fortæller Andreas Røder, professor og overlæge ved Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet. Udvalgte mænd med meget høj risiko og uden påvist fjernspredning får lægemidlet abirateron som en del af behandlingen.
Baggrunden er blandt andet det store studie STAMPEDE. Her gav ekstra behandling med abirateron og binyrebarkhormonet prednisolon, med eller uden endnu et lægemiddel, enzalutamid, både mindre risiko for spredning og længere overlevelse. Efter seks år var 86 procent i live i grupperne med den ekstra behandling mod 77 procent i sammenligningsgrupperne.
Det gør dog ikke de to studier direkte sammenlignelige. Både patientgrupperne, behandlingerne og tiden, patienterne blev fulgt, var forskellige. I STAMPEDE fik mændene som udgangspunkt testosteronsænkende behandling i tre år og abirateron i to år. I DASL-HiCaP varede begge medicinske behandlinger knap to år.
Michael Borre ser Nubeqa som et muligt alternativ til abirateron, blandt andet fordi det ikke kræver samtidig behandling med prednisolon. Men lægemidlerne er ikke sammenlignet direkte, og forskerne ved derfor ikke, hvilket der samlet giver den bedste balance mellem effekt, bivirkninger og livskvalitet.
Behov for at finde den kortest mulige behandling
Den ekstra behandling skal også vurderes ud fra, hvor meget den belaster patienterne. I studiet blev der registreret svære eller mere alvorlige helbredsproblemer hos 43 procent af mændene med Nubeqa mod 36 procent i sammenligningsgruppen. Opgørelsen omfatter problemer, der opstod under forløbet, og viser ikke i sig selv, om lægemidlet var årsagen.
Træthed eller kraftesløshed af mindst moderat grad blev registreret hos henholdsvis 14 og 10 procent.
Andreas Røder efterlyser mere viden om, hvor kort behandlingen kan være og stadig virke. DASL-HiCaP sammenlignede ikke forskellige behandlingslængder og kan derfor ikke afgøre, om færre måneders medicin ville give samme gevinst.
Større usikkerhed efter en operation
Der er også spørgsmål om en mindre gruppe af deltagerne. 15 procent havde tidligere fået fjernet prostata og havde inden for et år efter operationen enten fortsat tegn på sygdom eller tegn på, at den var vendt tilbage.
Andreas Røder mener, at gruppen adskiller sig væsentligt fra mænd, der netop har fået diagnosen. Det offentliggjorte sammendrag af studiet viser ikke særskilt, hvor godt behandlingen virkede hos de tidligere opererede.
Derfor er det efter hans vurdering stadig usikkert, hvilken supplerende hormonbehandling de bør have sammen med strålerne, og hvor længe den skal vare.
Kræftens egenskaber kan hjælpe med at vælge behandling
Andreas Røders forskergruppe undersøger kræftcellernes genetiske egenskaber for bedre at forstå, hvorfor sygdommen udvikler sig forskelligt fra mand til mand. Håbet er at kunne finde frem til dem, der har størst behov for mere omfattende behandling.
Michael Borre peger på endnu et forbehold: Studiets vurdering af spredning byggede på almindelige CT-scanninger og undersøgelser af knoglerne. Med mere følsomme scanninger, såkaldt PSMA-PET/CT, ville nogle mænd efter hans vurdering muligvis allerede ved diagnosen have fået påvist fjernspredning. Det kan påvirke, hvordan resultaterne kan bruges i dansk behandling i dag.
For ham er målet derfor at vælge de rigtige mænd til en mere effektiv behandling frem for blot at give flere patienter mere medicin.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Professorer: Nubeqa styrker behandlingen af aggressiv prostatakræft på Onkologisk Tidsskrift
