Efter syv års opfølgning har over halvdelen af patienterne i CROWN-studiet stadig ikke fået forværret deres sygdom, når de fra starten blev behandlet med lorlatinib mod fremskreden ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft.
ALK-positiv lungekræft er en særlig form for lungekræft, hvor kræftcellerne har en ændring i ALK-genet. Ændringen får kræftcellerne til at vokse og dele sig. Lorlatinib er en målrettet tabletbehandling, der blokerer signalet fra ALK-genet og på den måde kan bremse sygdommen.
Resultaterne blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO. Studiet sammenligner lorlatinib med crizotinib, som er en ældre målrettet behandling mod samme type lungekræft.
Da femårsdata fra CROWN-studiet blev præsenteret på ASCO for to år siden, vakte resultaterne stor opsigt.
”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede. Det var så fint,” sagde Jens Benn Sørensen, daværende overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet, til Onkologisk Tidsskrift i forbindelse med kongressen.
Nu viser syvårsdata, at effekten holder ved.
I gruppen, der fik lorlatinib, var 55 procent af patienterne stadig i live uden tegn på, at sygdommen var blevet værre efter syv år. I gruppen, der fik crizotinib, gjaldt det tre procent.
Det betyder også, at forskerne stadig ikke har kunnet beregne den såkaldte mediane progressionsfri overlevelse for lorlatinib. Progressionsfri overlevelse betyder, hvor lang tid patienterne lever, uden at kræften bliver værre. Når medianen endnu ikke er nået, betyder det, at mere end halvdelen af patienterne fortsat ikke har fået forværret sygdommen.
Til sammenligning var den mediane progressionsfri overlevelse 9,1 måneder blandt patienter, der fik crizotinib.
I CROWN-studiet deltog 296 patienter med fremskreden ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft. Patienterne havde ikke tidligere fået behandling for fremskreden sygdom. Halvdelen fik lorlatinib, mens den anden halvdel fik crizotinib.
Ved den seneste opgørelse 31. oktober 2025 var 66 ud af 149 patienter, svarende til 44 procent, stadig i behandling med lorlatinib. I gruppen, der fik crizotinib, var fire ud af 142 patienter, svarende til tre procent, stadig i behandling.
Et centralt fund er, at lorlatinib også ser ud til at beskytte mod spredning til hjernen. Hos patienter, der blev behandlet med lorlatinib, blev der ikke registreret nye tilfælde af forværring i hjernen efter de første 30 måneder.
Det er vigtigt, fordi ALK-positiv lungekræft ofte kan sprede sig til hjernen, og fordi spredning til hjernen kan give alvorlige symptomer og gøre sygdommen vanskeligere at behandle.
Forskerne har endnu ikke modne data for den samlede overlevelse, altså hvor længe patienterne samlet set lever. Opfølgningen fortsætter derfor.
Bivirkningerne svarede til det, forskerne tidligere har set i studiet. Alvorlige bivirkninger forekom hos 77 procent af patienterne i gruppen, der fik lorlatinib, og hos 57 procent i gruppen, der fik crizotinib. Bivirkninger, som blev vurderet at hænge sammen med behandlingen, førte til, at fem procent stoppede med lorlatinib, mens seks procent stoppede med crizotinib.
Hos 34 procent af patienterne i lorlatinibgruppen blev dosis sat ned. Halvdelen fik sat dosis ned én gang, mens den anden halvdel fik sat dosis ned to gange.
Efter de første 26 måneder blev der ikke rapporteret nye permanente behandlingsstop med lorlatinib på grund af behandlingsrelaterede bivirkninger.
Medicinrådet anbefalede i juni 2025 lorlatinib som første behandling til patienter med ALK-positiv uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft.
I anbefalingen skriver Medicinrådet, at det ”lægger vægt på, at lorlatinib i 1. behandlingslinje giver en væsentlig forsinkelse af sygdomsforværring og begrænser spredning til hjernen. Det forventes på den baggrund, at lorlatinib kan forlænge patienternes liv, selvom det endnu ikke er dokumenteret, og der derfor er usikkerhed om hvor meget.”
Artiklen er en omskrevet v ersion af artiklenSyv år med CROWN-studiet: Flertallet er stadig i live uden progression på Onkologisk Tidsskrift
topartikel, asco26
