Medicinrådet åbner for ny behandling til udsat gruppe med blodkræft
Voksne patienter med en særlig type blodkræft kan nu få et nyt lægemiddel som tillæg til kemoterapi. Det drejer sig om patienter med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi (AML), som samtidig har en bestemt genforandring kaldet FLT3-ITD. Det er en patientgruppe, som ofte har en dårlig prognose, og vi er glade for at få adgang til et nyt behandlingsalternativ, siger overlæge Anne Louise Tølbøll Sørensen.
AML er en alvorlig kræftsygdom i blodet og knoglemarven, hvor kroppen danner for mange umodne hvide blodlegemer. De fortrænger de raske blodceller og giver symptomer som træthed, infektioner og blødninger. Omkring 40 procent af alle patienter med AML lever fem år efter diagnosen. For dem med FLT3-ITD-forandringen ser langtidsudsigterne ofte ringere ud. FLT3-ITD er en ændring i arvematerialet, som får kræftcellerne til at dele sig hurtigere.
Medicinrådet har nu besluttet, at lægemidlet Vanflyta, som indeholder stoffet quizartinib, kan bruges sammen med intensiv kemoterapi som første behandling. Stoffet hører til gruppen FLT3-hæmmere. En hæmmer er et stof, der blokerer et bestemt signal i kræftcellerne. Her blokeres det signal, som FLT3-ITD-forandringen sender, og som får cellerne til at vokse.
Medicinrådet sagde både ja, nej og vent på rådsmødet den 18. februar. Eksempelvis fik ny behandlin
”Det er meget positivt, at quizartinib er anbefalet til standardbrug. Det betyder, at vi nu har flere forskellige valgmuligheder til patientgruppen. Medicinrådet har vurderet, at quizartinib har en effekt og sikkerhed, der er sammenlignelig med midostaurin, som er den nuværende standardbehandling,” siger Anne Louise Tølbøll Sørensen, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.
Midostaurin, der sælges under navnet Rydapt har været anbefalet til standardbrug i Danmark siden januar 2018. Ifølge overlægen kan det være en fordel at have to beslægtede lægemidler med lidt forskellig bivirkningsprofil. Quizartinib tages én gang dagligt, mens midostaurin gives to gange dagligt.
Anbefaling bygger på indirekte sammenligning
Der findes ikke studier, hvor quizartinib og midostaurin er testet direkte mod hinanden i samme forsøg. Medicinrådets vurdering bygger derfor på indirekte sammenligninger. Det vil sige, at man sammenholder resultater fra forskellige studier og justerer for forskelle mellem patientgrupperne med statistiske metoder.
Medicinrådets hovedargument for at anbefale FLT3-hæmmeren quizartinib er, at quizartinib er et ligeværdigt alternativ til midostaurin. Samtidig er der ifølge vurderingsrapporten ikke væsentlig forskel i omkostningerne, hvis vedligeholdelsesbehandlingen varer lige længe.
Vedligeholdelsesbehandling betyder, at patienten fortsætter med et lægemiddel efter den indledende kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald.
Valg kan blive styret af prisen
Medicinrådet anbefaler, at regionerne fremover bruger det af de to lægemidler, som samlet set er billigst, når vedligeholdelsesbehandlingen regnes med over 12 måneder.
”Medicinrådet lægger op til, at vi bør anvende det billigste af de to lægemidler, da effekten og sikkerheden er vurderet ens. Jeg håber, at vi i praksis for mulighed for at skifte såfremt, at det ene lægemiddel tolereres dårligt af den enkelte patient” siger Anne Louise Tølbøll Sørensen.
Hun forventer ikke, at patienter, som allerede er i behandling med midostaurin, bliver skiftet. Midostaurin bruges overvejende til yngre patienter under 60 år, hvor der findes dokumentation for effekten. Mange af dem går videre til en allogen transplantation, hvor man får stamceller fra en donor. Efter transplantation anvendes i dag et andet lægemiddel, sorafenib, som vedligeholdelse.
Usikkerhed om effekt efter transplantation
Det europæiske lægemiddelagentur EMA godkendte tilbage i september 2023 quizartinib. I Europa anbefales vedligeholdelsesbehandling, uanset om patienten har fået en stamcelletransplantation eller ej. I USA anbefales vedligeholdelse kun til patienter, der ikke er transplanteret.
Ifølge overlægen viser særskilte analyser fra registreringsstudiet, at gevinsten i samlet overlevelse særligt sås hos patienter, som ikke var transplanteret. Samlet overlevelse, forkortet OS, betyder, hvor længe patienterne lever efter behandlingsstart. Studiet var dog ikke designet til at give et endeligt svar på effekten af selve vedligeholdelsesfasen.
Medicinrådet åbner for, at vedligeholdelse kan fortsætte ud over 12 måneder, hvis patienten har målbar restsygdom. Restsygdom kaldes MRD, minimal rest disease, og betyder, at der stadig kan spores enkelte kræftceller i kroppen med meget følsomme tests. De tests, der er brugt i studierne, kan finde én kræftcelle blandt en million normale celler. Så følsomme analyser er endnu ikke rutine på danske afdelinger.
”I de tilgrundliggende studier har man anvendt et super sensitivt FLT3 MRD-assay med en sensitivitet på ned til 10-6. Det har vi aktuelt ikke adgang til ude på de behandlende afdelinger, og det vil være en forudsætning for at vurdere, om vedligeholdelsesbehandling bør fortsætte. Jeg ved, at der arbejdes på at få implementeret et sensitivt FLT3 MRD-assay, men jeg kender ikke tidshorisonten,” siger hun.
Studie viser længere overlevelse
Anbefalingen bygger på et stort internationalt fase III-studie med 539 patienter i alderen 18 til 75 år med nydiagnosticeret FLT3-ITD-positiv AML. Patienterne fik enten quizartinib eller placebo sammen med kemoterapi og efterfølgende som vedligeholdelse.
Resultaterne viste, at risikoen for død blev reduceret med 22 procent i gruppen, der fik quizartinib. Den mediane overlevelse var 31,9 måneder mod 15,1 måneder i placebogruppen. Median betyder det tidspunkt, hvor halvdelen af patienterne stadig er i live. Risikoen for tilbagefald blev reduceret med 39 procent.
Bivirkninger forekom hyppigere i quizartinib-gruppen. 20 procent stoppede behandlingen på grund af bivirkninger mod 9 procent i placebogruppen. En kendt bivirkning er forlængelse af QT-intervallet, som er en ændring i hjertets elektriske signal og i værste fald kan give farlig hjerterytmeforstyrrelse.
Ifølge Medicinrådet koster et gennemsnitligt behandlingsforløb med quizartinib omkring 1,5 millioner kroner over halvandet år til listepris. Merudgiften i forhold til den eksisterende behandling er opgjort til cirka 809.000 kroner per patient. Der er indgået en fortrolig rabataftale, så den faktiske pris er lavere end listeprisen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Gruppe af AML-patienter med dårlig prognose får adgang til ny behandling i første linje på Hæmatologisk Tidsskrift
