Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Breum. Arkivfoto: Medicinrådet
Medicinrådet sagde ja, nej og vent til nye behandlinger
Medicinrådet sagde både ja, nej og vent på rådsmødet den 18. februar. Eksempelvis fik ny behandling til patienter med kæmpecellearteritis grønt lys, mens Enhertu som førstebehandling mod type af brystkræft blev afvist. Samtidig blev tre kræftlægemidler sat på pause, mens der ventes på mere dokumentation.
Nej til middel som førstebehandling mod sjælden lungekræft
Medicinrådet siger nej til kræftmidlet selpercatinib (Retsevmo) som førstebehandling til patienter med en særlig genetisk type ikke-småcellet lungekræft. Medicinrådet har siden marts 2022 anbefalet selpercatinib som andenlinjebehandling til patientgruppen – altså efter sygdomsforværring (progression) trods behandling med kemoterapi.
På rådsmødet besluttede Rådet, at selpercatinib ikke skulle rykkes frem tidligere i patienternes behandlingsforløb. Medicinrådet lægger vægt på, at sundhedsgevinsten ved at give selpercatinib som førstelinjebehandling i stedet for andenlinjebehandling er meget lille og usikker.
Behandlingen er målrettet patienter med såkaldt RET-fusionspositiv lungekræft, en sjælden undergruppe, hvor kræftcellerne har en bestemt genetisk forandring. I Danmark vurderes omkring 10 til 20 patienter årligt at være kandidater til behandlingen.
Medicinrådet vurderer, at gevinsten ved at give behandlingen tidligere i sygdomsforløbet er meget begrænset og samtidig usikker. Kliniske studier viser, at behandlingen kan udskyde tidspunktet, hvor sygdommen forværres, men der er ikke dokumenteret, at patienterne lever længere.
Samtidig er behandlingen dyr. Et gennemsnitligt behandlingsforløb koster omkring 3,8 millioner kroner over fem år, hvilket svarer til en merudgift på cirka én million kroner per patient sammenlignet med den nuværende behandling. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ikke står mål med effekten.
Selpercatinib gives som tabletter, hvilket kan betyde færre hospitalsbesøg end ved kemoterapi. Til gengæld ses flere alvorlige bivirkninger, blandt andet påvirkning af leveren, forhøjet blodtryk og ændringer i hjerterytmen, selv om den samlede bivirkningsbelastning vurderes at være på niveau med eksisterende behandling.
Medicinrådet peger også på betydelig usikkerhed om behandlingens effekt på overlevelse, blandt andet fordi patienterne i studierne endnu kun er fulgt i relativt kort tid.
På den baggrund anbefaler Medicinrådet ikke selpercatinib som mulig standardbehandling i første behandlingslinje til patienter med RET-fusionspositiv, fremskreden ikke-småcellet lungekræft.
Ja til middel mod betændelse i blodkarrene
Medicinrådet har sagt ja til lægemidlet upadacitinib (Rinvoq) til behandling af kæmpecellearteritis hos voksne patienter. Kæmpecellearteritis er en betændelsessygdom i kroppens blodkar, som især rammer personer over 65 år. Sygdommen kan give kraftig hovedpine, synsforstyrrelser, træthed og vægttab og kan i værste fald føre til synstab. Mange patienter lever med sygdommen i flere år og oplever tilbagefald.
Upadacitinib anbefales ikke som førstevalg, men som et alternativ til patienter, der får tilbagefald under behandling med lægemidlet tocilizumab i kombination med prednisolon, eller som ikke tåler den eksisterende behandling. Medicinen gives som tablet én gang dagligt sammen med binyrebarkhormon.
Ifølge Medicinrådet viser studier, at upadacitinib har en effekt, der samlet set svarer til den behandling, patienterne får i dag. Lægemidlet kan derfor være en mulighed for en mindre gruppe patienter, hvor sygdommen fortsat er aktiv trods behandling.
Behandlingen er dog forbundet med en øget risiko for alvorlige bivirkninger. JAK-hæmmere som upadacitinib kan blandt andet øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, blodpropper i lungerne og blodpropper i venerne, særligt hos patienter over 65 år. Medicinrådet anbefaler derfor, at behandlingen bruges med forsigtighed og primært til patienter uden andre behandlingsmuligheder.
Prisen har også indgået i vurderingen. Et gennemsnitligt behandlingsforløb over to år koster omkring 138.000 kroner baseret på offentlige listepriser. Det svarer til en merudgift på cirka 52.000 kroner pr. patient sammenlignet med den nuværende behandling. Der er forhandlet en fortrolig rabat, så de faktiske udgifter er lavere.
Datagrundlaget er forbundet med usikkerhed, fordi effekten bygger på indirekte sammenligninger mellem forskellige studier og patientgrupper. På trods af usikkerheden vurderer Medicinrådet, at upadacitinib kan anvendes som behandlingsalternativ til udvalgte patienter.
Ca. 10 patienter om året forventes at komme i behandling med upadacitinib til kæmpecellearteritis i Danmark.
Clockstop i tre sager
Medicinrådet besluttede på rådsmødet den 18. februar 2026 at sætte tre lægemiddelvurderinger på pause, et såkaldt clock-stop, mens Rådet afventer yderligere analyser og oplysninger. Sagerne handler om to nye førstelinjebehandlinger til patienter med ikke-småcellet lungekræft samt en revurdering af immunterapien tebentafusp til patienter med modermærkekræft i øjet.
Osimertinib (Tagrisso) i kombination med kemoterapi – førstelinjebehandling ved EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft
Osimertinib er en målrettet kræftbehandling, der anvendes til patienter med en bestemt genetisk forandring i kræftcellerne, en såkaldt EGFR-mutation. Behandlingen hæmmer signaler, som får kræftceller til at vokse og dele sig. Lægemidlet bruges allerede i Danmark som standardbehandling alene, men ansøgningen til Medicinrådet handler om at kombinere osimertinib med pemetrexed og platinbaseret kemoterapi som første behandling til patienter med fremskreden sygdom.
Kombinationen sigter mod at forsinke sygdomsudvikling og forlænge overlevelsen ved at angribe kræften via både målrettet behandling og klassisk kemoterapi. Medicinrådet har sat vurderingen på pause, fordi Rådet ønsker yderligere oplysninger om, hvordan patienter behandles efter sygdomsprogression i klinisk praksis, samt hvordan behandlingen skal vurderes i forhold til den konkurrerende kombination af amivantamab og lazertinib.
Amivantamab (Rybrevant) i kombination med lazertinib (Lazcluze) – ny kombinationsbehandling til samme patientgruppe
Også vurderingen af kombinationen amivantamab og lazertinib er sat på pause. Behandlingen retter sig mod den samme gruppe patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft med EGFR-mutationer.
Lazertinib er en tabletbehandling, der hæmmer EGFR-signalvejen inde i kræftcellerne, mens amivantamab er et antistof, som gives som infusion og binder sig til kræftcellernes overflade og aktiverer immunsystemet. Kombinationen er udviklet med det formål at forsinke udviklingen af behandlingsresistens, som ofte opstår under målrettet behandling.
Medicinrådet har indført clock-stop, fordi fagudvalget for lungekræft skal levere yderligere analyser af behandlingsforløb efter progression samt af relationen mellem netop denne behandling og kombinationen med osimertinib og kemoterapi. De to behandlinger vurderes altså i praksis som direkte alternativer i førstelinjen.
Tebentafusp (Kimmtrak) – revurdering ved metastatisk modermærkekræft i øjet
Den tredje sag adskiller sig fra de to øvrige ved at være en revurdering af en tidligere afgørelse. Medicinrådet anbefalede i november 2025 ikke tebentafusp til patienter med ikke-resektabel eller metastatisk uvealt melanom, en sjælden og alvorlig form for modermærkekræft, der opstår i øjet og ofte spreder sig til leveren. Kun omkring ti procent af patienterne lever fem år efter, at sygdommen har spredt sig.
Tebentafusp er en avanceret immunterapi, der fungerer ved at koble patientens egne T-celler direkte til kræftcellerne og dermed aktivere immunsystemets angreb. Kliniske studier tyder på, at behandlingen kan forlænge overlevelsen med op til omkring ét år og give færre alvorlige bivirkninger end eksisterende behandlinger.
Alligevel afviste Medicinrådet behandlingen, fordi effekten vurderes usikker i forhold til dansk klinisk praksis, samtidig med at behandlingen er meget dyr. Behandling i knapt ét år svarer til lægemiddeludgifter på omkring fire millioner kroner per patient, og meromkostningen blev vurderet til cirka 3,7 millioner kroner per patient.
Revurderingen sker, fordi virksomheden Immunocore har anmodet om en ny vurdering. Rådet har samtidig besluttet clock-stop for at få yderligere analyser af datagrundlaget, før der træffes en ny beslutning. Der er endnu ikke fastsat en dato for en endelig anbefaling.
Osimertinib (Tagrisso) + kemoterapi til ikke-småcellet lungekræft (
Lazertinib (Lazcluze) i komb. med amivantamab (Rybrevant)
Tebentafusp - (Kimmtrak) - Uvealt metastatisk melanom
Ja til lægemiddel mod blodkræftsygdommen AML
Medicinrådet har anbefalet lægemidlet quizartinib (Vanflyta) til voksne patienter med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi (AML), som har den genetiske mutation FLT3-ITD. Behandlingen vurderes som et nyt behandlingsvalg på linje med den nuværende standardbehandling midostaurin.
Akut myeloid leukæmi er en aggressiv blodkræftsygdom, der opstår i knoglemarven og hurtigt påvirker produktionen af normale blodceller. Sygdommen rammer især ældre patienter og viser sig ofte ved træthed, infektioner og øget blødningstendens. En del patienter har en genetisk forandring i kræftcellerne kaldet FLT3-ITD, som er forbundet med højere risiko for tilbagefald og dårligere prognose.
Quizartinib er en målrettet behandling, der hæmmer aktiviteten af FLT3-proteinet, som driver væksten af kræftceller hos netop denne patientgruppe. Medicinen gives sammen med standardkemoterapi i den indledende behandling og fortsættes derefter som vedligeholdelsesbehandling i op til ét år efter afsluttet kemoterapi.
Medicinrådet vurderer, at quizartinib har sammenlignelig effekt og bivirkningsprofil med midostaurin, som i dag anvendes som standardbehandling. Der er heller ikke væsentlige forskelle i de samlede behandlingsomkostninger, forudsat at vedligeholdelsesbehandlingen varer lige længe. På den baggrund betragter Medicinrådet quizartinib som et ligeværdigt behandlingsalternativ.
Rådet anbefaler derfor, at regionerne vælger den behandling, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger ved vedligeholdelsesbehandling over 12 måneder. I sjældne tilfælde, hvor der fortsat kan påvises restsygdom efter ét år, kan vedligeholdelsesbehandlingen forlænges.
Dokumentationen for quizartinib bygger på indirekte sammenligninger med eksisterende behandling, hvilket medfører en vis usikkerhed om den præcise effekt. Medicinrådet vurderer dog, at usikkerheden ikke ændrer på, at behandlingen samlet set kan sidestilles med den nuværende standard.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb med quizartinib forventes at vare omkring halvandet år og svarer til lægemiddeludgifter på cirka 1,5 millioner kroner per patient baseret på listepriser. Der er forhandlet en fortrolig rabat, hvilket betyder, at de faktiske udgifter er lavere.
Enhertu fastholdes efter kemoterapi ved HER2-lav brystkræft – men Medicinrådet fraråder tidligere behandling
Medicinrådet fastholder anbefalingen af lægemidlet Enhertu til patienter med fremskreden brystkræft, hvor sygdommen ikke kan opereres væk eller har spredt sig, og hvor kræften tilhører den såkaldte HER2-lave type. Anbefalingen gælder patienter, som allerede har fået kemoterapi, og hvor sygdommen efterfølgende er blevet værre.
Beslutningen gælder, selv om prisen på trastuzumab deruxtecan, der markedsføres som Enhertu, er ændret efter en ny aftale.
HER2 er et protein på overfladen af kræftceller. Hos nogle patienter findes proteinet kun i små mængder, og gruppen kaldes HER2-lav. Tidligere havde patienter i den gruppe færre målrettede behandlingsmuligheder.
Enhertu kombinerer målrettet behandling og kemoterapi i ét lægemiddel. Et antistof opsøger kræftcellerne og leverer kemoterapi direkte ind i cellen, så behandlingen i højere grad rammer kræften og i mindre grad påvirker raske celler.
Medicinrådet vurderer fortsat, at behandlingen kan forlænge den tid, hvor sygdommen holdes under kontrol, og øge overlevelsen hos patienter, der allerede har modtaget kemoterapi. Derfor fastholdes anbefalingen til den patientgruppe.
Rådet anbefaler derimod ikke, at Enhertu anvendes tidligere i behandlingsforløbet hos patienter med hormonfølsom brystkræft med HER2-lav eller HER2-ultralav sygdom, altså før behandling med kemoterapi. Ifølge Medicinrådet er gevinsten for overlevelsen meget lille, hvis patienterne først behandles med Enhertu og senere får kemoterapi, sammenlignet med den nuværende praksis, hvor kemoterapi gives først og Enhertu efterfølgende.
Tidligere brug af behandlingen vil samtidig øge de samlede udgifter, blandt andet fordi patienterne forventes at være i behandling i længere tid.
Medicinrådet fastholder dermed anbefalingen af Enhertu til to patientgrupper: patienter med fremskreden HER2-positiv brystkræft, som allerede har modtaget en eller flere tidligere HER2-rettede behandlinger, samt patienter med fremskreden HER2-lav brystkræft efter behandling med kemoterapi.
Læs de to anbefalinger her
Enhertu til metastatisk HER2-lav brystkræft
Opdateret behandlingsvejledning for antistoffer fra blodplasma
I de seneste år er der kommet flere nye behandlinger, som har den bivirkning, at patienternes antistoffer (immunglobuliner) – og dermed patienternes immunforsvar – svækkes. Disse patienter behandles derfor med immunglobulinsubstitution, som styrker immunforsvaret, men den kliniske praksis varierer meget.
Derfor har Medicinrådet nu opdateret behandlingsvejledningen på området, så den indeholder klar vejledning i brug af immunglobuliner i forbindelse med behandling med bispecifikke antistoffer og CAR-T ved blodkræft. Vejledningen belyser blandt andet, hvilke patienter der skal tilbydes behandling med immunglobulin, hvilke lægemidler der kan ligestilles, kriterier for skift mellem forskellige immunglobuliner samt stop af behandling (seponering).
Godkendt i skriftlig proces i februar måned
Rådet har desuden godkendt to anbefalinger, en protokol for opdatering af behandlingsvejledningen vedr. knoglemarvskræft samt en lægemiddelrekommandation vedr. CDK4/6-hæmmere til adjuverende behandling af ER+/HER2- brystkræft i skriftlig proces i februar måned.
Ny førstelinjebehandling anbefales til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi
Medicinrådet har anbefalet kombinationsbehandlingen acalabrutinib (Calquence) og venetoclax til voksne patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som endnu ikke har fået behandling for sygdommen.
Behandlingen er direkte indplaceret i Medicinrådets behandlingsvejledning for CLL og bliver dermed en ny mulighed i første behandlingslinje.
Kronisk lymfatisk leukæmi er en blodkræftsygdom, hvor en bestemt type hvide blodlegemer vokser ukontrolleret. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt, men kan med tiden kræve behandling. Mange patienter er ældre ved diagnosen, og behandlingen vælges derfor også ud fra patientens generelle helbred.
Den nye behandling kombinerer to målrettede lægemidler, som angriber kræftcellerne på forskellige måder. Acalabrutinib hæmmer et signalprotein, der er nødvendigt for kræftcellernes overlevelse, mens venetoclax får kræftcellerne til at gå til grunde ved at aktivere cellernes egen programmerede celledød.
Behandlingen gives som tabletter og er tidsbegrænset til 14 behandlingsserier, svarende til lidt over ét år, medmindre sygdommen udvikler sig tidligere eller bivirkninger gør det nødvendigt at stoppe.
Medicinrådets vurdering bygger især på resultater fra det internationale AMPLIFY-studie, hvor kombinationsbehandlingen blev sammenlignet med traditionel kemoimmunterapi. Resultaterne viste, at behandlingen i højere grad kunne holde sygdommen under kontrol i længere tid end kemoterapibaseret behandling.
Der blev ikke fundet tydelige forskelle i samlet overlevelse sammenlignet med andre moderne målrettede behandlinger, men Medicinrådet vurderer, at effekten samlet set er på niveau med de øvrige behandlingsmuligheder, som allerede anvendes til sygdommen.
Bivirkningerne adskiller sig fra klassisk kemoterapi. Patienter i behandling med acalabrutinib og venetoclax havde færre blodrelaterede bivirkninger som neutropeni og blodmangel, men til gengæld sås oftere infektioner, blødningstendens og visse hjerte-kar-relaterede hændelser. Samlet vurderer Medicinrådet dog, at bivirkningsbyrden ligger på niveau med andre målrettede behandlinger.
Livskvaliteten var stabil under behandlingen og adskilte sig ikke væsentligt fra den, der ses ved eksisterende behandlinger.
Immunterapi anbefales ikke som tillæg til standardbehandling ved hoved- og halskræft
Medicinrådet anbefaler ikke immunterapien pembrolizumab (Keytruda) som tillæg til operation og strålebehandling til patienter med fremskreden hoved- og halskræft, hvor sygdommen fortsat kan opereres.
Behandlingen var ansøgt som såkaldt perioperativ behandling, altså både før og efter operation, i kombination med strålebehandling med eller uden kemoterapi.
Hoved- og halskræft dækker blandt andet kræft i mundhulen, svælget og struben. Sygdommen rammer typisk personer over 60 år og kan give synkebesvær, smerter, hæshed, problemer med at spise samt hævede knuder på halsen. I Danmark behandles sygdommen enten med operation efterfulgt af strålebehandling eller med strålebehandling, ofte sammen med kemoterapi.
Pembrolizumab er en immunterapi, der virker ved at aktivere kroppens eget immunsystem til at angribe kræftcellerne. I det kliniske studie bag ansøgningen fik patienterne behandlingen både før operation, sammen med strålebehandling efter operation og derefter alene som vedligeholdelsesbehandling.
Studiet viste tegn på, at behandlingen kan forlænge tiden, før sygdommen vender tilbage, og muligvis også øge overlevelsen. Medicinrådet vurderer imidlertid, at det fortsat er uklart, hvilke patienter der reelt har gavn af behandlingen i dansk klinisk praksis.
En væsentlig usikkerhed er, at alle patienter i studiet blev opereret, mens mange patienter i Danmark i stedet behandles med strålebehandling for at bevare funktioner som tale og synkning. Resultaterne vurderes derfor ikke direkte at kunne overføres til danske forhold.
Det er samtidig ikke muligt at afgøre, om en eventuel effekt skyldes behandlingen før operation, efter operation eller kombinationen af begge dele. Datagrundlaget vurderes desuden som umodent, fordi langtidsresultater endnu ikke foreligger.
Behandlingen medførte flere alvorlige bivirkninger og flere behandlingsstop end standardbehandling alene. Immunterapi kan desuden give bivirkninger, hvor immunsystemet angriber kroppens egne organer, hvilket i sjældne tilfælde kan være livstruende og langvarigt.
Et års behandling med pembrolizumab har en listepris på omkring 500.000 kroner per patient. Medicinrådet vurderer samlet, at den usikre gevinst ikke står mål med risikoen for bivirkninger og de ekstra omkostninger.
Protokol for behandlngsvejledning
Lægemiddelrekommandation
- Lægemiddelrekommandation vedr. CDK4/6-hæmmere til adjuverende behandling af ER+/HER2- brystkræft.