”Det hænger fint sammen med den biologiske forståelse. Teorien er, at statiner har nogle antiinflammatoriske egenskaber, som dæmper immunresponset i kroppen. Det ser man både hos mennesker og i dyremodeller. I musemodeller kan man tilmed se, at statiner reducerer graden af inflammation i tarmen hos mus,” siger Tine Jess.
Kolesterolsænkende medicin er forbundet med lavere risiko for tarmsygdomme
Personer, som tager kolesterolsænkende medicin med statiner for at forebygge hjerte-kar-sygdom, ser ud til at have en lavere risiko for at udvikle de kroniske betændelsessygdomme i tarmen, Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Det gælder sammenlignet med personer med forhøjet kolesterol, som ikke får statiner.
Det viser et såkaldt prospektivt kohortestudie. Det betyder, at forskerne har fulgt en stor gruppe mennesker frem i tiden og undersøgt, hvem der udviklede sygdom. Undersøgelsen bygger på danske registerdata, altså oplysninger fra nationale sundhedsregistre.
Studiet omfattede personer på 40 år eller derover med forhøjet kolesterol. De tilhørte den gruppe, som kan få tilbudt statiner for at forebygge hjerte-kar-sygdom, før de for eksempel har haft en blodprop i hjertet eller hjernen.
Forskerne fandt 110.961 personer, som begyndte i behandling med statiner i perioden fra 2008 til 2022. Hver af dem blev sammenlignet med fem personer med forhøjet kolesterol, som ikke fik statiner. I alt blev de sammenlignet med 554.805 personer uden statinbehandling.
Resultaterne viste, at personer i statinbehandling havde 16 procent lavere risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom, også kaldet IBD. IBD er en fællesbetegnelse for Crohns sygdom og colitis ulcerosa, som begge er kroniske sygdomme, hvor immunforsvaret skaber betændelse i tarmen.
Personer, der tog statiner, havde 16 procent lavere risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom end personer med forhøjet kolesterol, som ikke fik statiner.
Den lavere risiko gjaldt både Crohns sygdom og colitis ulcerosa. For begge sygdomme lå risikoreduktionen omkring 16 til 17 procent. Det tyder på, at statiner kan have en beskyttende effekt mod begge former for kronisk betændelse i tarmen.
”Det er et robust fund, fordi vi inkluderer et meget stort antal individer med forhøjet kolesterol og dermed et solidt datagrundlag. Så vi kan godt regne med, at de 16 procent er retvisende. Man skal dog altid huske, at der er forskel på relativ risiko og absolut risiko. Hvor stor betydning en 16 procents reduktion har, afhænger af hyppigheden af den sygdom, man studerer,” siger Tine Jess.
Stort forebyggelsespotentiale
Forskerne har lavet ’number needed to treat’-beregninger, der viser, at man skal behandle hele 2.881 personer med statiner i fem år for at forebygge én IBD-case.
”Det lyder jo umiddelbart som et meget højt tal, og så kan man med rette spørge: Hvad er den kliniske relevans?” siger Tine Jess. Hun mener selv, at relevansen skal findes ved at rette blikket ud over de danske landegrænser.
”For nylig kom der en stor global opgørelse, der viste, at der nu på verdensplan er flere overvægtige end undervægtige individer. Det er i sig selv en kæmpe sundhedsrisiko. Det betyder også, at vi vil se et markant stigende forbrug af statiner globalt. Alene i USA er der nu over 90 millioner nuværende statinbrugere. Og omkring 25 millioner yderligere opfylder kriterierne og burde i princippet være i behandling.”
”Når vi regner på det – hvilket vi gør i artiklen – så vil det alene i USA kunne oversættes til op mod 15.000 færre IBD-tilfælde, som kan tilskrives statinbrug. Det er ret markant og klinisk relevant.”
Metodiske problemer i tidligere studier
Baggrund for studiet er ifølge Tine Jess, at tidligere studier har indikeret, at der kan være en sammenhæng mellem statiner og risiko for IBD, men at resultaterne har været varierende. Det skyldes formentlig, at de tidligere studier har haft meget forskellige studiedesign.
”Det her studie er et klasseeksempel på, hvor vigtigt det er at anvende de rigtige metoder. Det er ikke nok at have gode data, hvis man ikke bruger de rigtige metoder,” siger Tine Jess.
Hun forklarer, at tidligere studier ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for, at der er forskel på personer, der tager statiner, og personer, der ikke tager statiner. De kontrolgrupper, man har sammenlignet statinbrugerne med, har ikke lignet gruppen af statinbrugere.
”Det, vi har gjort anderledes, er, for det første, at vi har fokuseret på dem, som reelt har en sandsynlighed for at få statiner. Vi har ikke bare sammenlignet alle, der får statiner, med alle, der ikke får statiner. Specifikt har vi kun inkluderet personer over 40 med forhøjet kolesterol, og i den population har vi så sammenlignet statinbrugere med ikke-brugere,” siger Tine Jess og fortsætter:
”For det andet har vi kigget på statinbruget over tid. Hvis man vil undersøge, om det er en risikofaktor eller en beskyttende faktor at tage statiner, er der nemlig stor forskel på, om man bare har fået en enkelt recept, eller om man har fået statiner gennem længere tid.”
Mere forebyggelse ved aktivt brug
Studiet viser ikke kun, at personer i statinbehandling samlet set har lavere risiko for IBD. Det viser også, at risikoen er endnu lavere i perioder, hvor man faktisk tager medicinen. Når forskerne kun så på aktive brugere – og udelod personer, som tidligere havde taget statiner, men var stoppet – var risikoreduktionen større. I den gruppe var risikoen omkring 21 procent lavere end hos personer, der ikke tog statiner.
Ifølge Tine Jess giver resultaterne også biologisk mening.
”Det hænger fint sammen med den biologiske forståelse. Teorien er, at statiner har nogle antiinflammatoriske egenskaber, som dæmper immunresponset i kroppen. Det ser man både hos mennesker og i dyremodeller. I musemodeller kan man tilmed se, at statiner reducerer graden af inflammation i tarmen hos mus,” siger hun.
”Derfor er det ikke så overraskende, at man i et veldesignet epidemiologisk studie ser en reduceret risiko for IBD ved statinbrug – og at risikoen er yderligere reduceret i perioder, hvor man er aktiv statinbruger.”
Samarbejde på tværs af specialer
Tror du, at statiner en dag vil blive brugt som forebyggelse af IBD?
”Den dag, vi bliver bedre til at udpege personer, der er i høj risiko for IBD, vil håndteringen af den gruppe blive en kombination af mange faktorer. Om statiner bliver én af dem, er svært at sige,” siger Tine Jess.
Hvad kan man bruge resultatet af studiet til?
”Når man har et lægemiddel som statiner, som er så udbredt – og som kun kommer til at blive endnu mere udbredt – så er det helt afgørende, at vi kender sikkerhedsprofilen ud og ind. Et af studiets hovedbudskaber er, at statiner ikke bare er en sikker behandling – de ser også ud til at have en positiv bieffekt på en anden kronisk sygdomsgruppe.”
Hvad er perspektivet i det?
”Jeg ved ikke, om det er et direkte svar, men jeg synes, det er en vigtig pointe: Vi ser ikke kun en eksplosiv vækst i fedme globalt. Vi ser også en eksplosiv vækst i immunmedierede sygdomme, herunder inflammatorisk tarmsygdom, gigt, psoriasis, og så videre. Der er et meget stort overlap mellem udviklingen i fedme – som vi ved giver systemisk inflammation – og udviklingen i immunmedierede sygdomme, som igen kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.”
”Det er ekstremt vigtigt – og måske kan vores studie være et lille skridt på vejen – at vi begynder at samle kræfterne på tværs af de siloer, vi ofte arbejder i i sundhedsvæsenet. Jeg håber, at forskere og dem, der investerer i forskning, begynder at fokusere mere på disse sammenhænge, så vi kan forstå dem bedre. Det er vigtigt for folkesundheden globalt.”
Artiklen er en omskrevet udgave af artiklen Statinbehandling er forbundet med lavere risiko for udvikling af IBD på Gastroenterologisk Tidsskrift