30 slags antidepressiv medicin sammenlignet: Adskiller sig markant i fysiske bivirkninger

Et nyt internationalt studie viser store forskelle i, hvordan forskellige antidepressiva påvirker kroppen. En dansk psykiater peger dog på, at mange af forskellene er kendt i forvejen – men at læger bør være særligt opmærksomme på blodtryk ved visse præparater.

Et nyt studie fra King’s College London og University of Oxford har sammenlignet 30 udbredte antidepressiva og deres fysiske bivirkninger. Analysen omfatter 151 kliniske forsøg med over 58.000 patienter og er offentliggjort i The Lancet.

Forskerne fandt, at patienter, der fik agomelatin, i gennemsnit tabte 2,4 kilo, mens patienter på maprotilin tog næsten 2 kilo på. Forskellen i puls var markant – fra et fald på 8 slag i minuttet ved fluvoxamin til en stigning på 13 slag i minuttet ved nortriptylin. Blodtrykket varierede med op til 11 mmHg.

"Der er store forskelle mellem antidepressiva, og det er vigtigt – ikke kun for den enkelte patient, men fordi mange mennesker tager dem. Selv små ændringer kan få stor betydning på befolkningsniveau," siger Oliver D. Howes til BBC.

Dansk professor: Kendte forskelle – men vigtig påmindelse

Poul Videbech, professor i psykiatri, vurderer, at de fleste af forskernes observationer er velkendte, men at studiet stadig har praktisk betydning.

"Studiet er interessant, men mange af pointerne vedrørende bivirkninger er kendt i forvejen. Der er dog nogle enkelte opmærksomhedspunkter, for eksempel skal læger, der udskriver disse præparater, være mere opmærksomme på patienternes blodtryk. Det gælder specielt for venlafaxin, duloxetin og amitriptylin," siger han.

Poul Videbech fremhæver, at vægtændringer for langt de fleste antidepressiva er minimale.

"I modsætning til hvad man skulle tro, viser de fleste antidepressiva sig at være vægtneutrale. Det er selvfølgelig en god nyhed. Undtagelserne er mianserin og mirtazapin samt amitriptylin," siger han.

Han vurderer desuden, at blodtryk og kolesterol i praksis kan håndteres uden problemer:

"Blodsukkeret bliver ikke påvirket – måske bortset fra ved brug af duloxetin – men totalkolesterol kan blive øget af særligt duloxetin og venlafaxin. Så netop ved duloxetin kunne det være en idé at kontrollere blodsukker og kolesteroltal for at se, om de bliver påvirket hos den enkelte patient," siger han.

Ingen nye risici opdaget

Studiet viste ingen tegn på påvirkning af hjertet eller saltbalancen i kroppen, hvilket overrasker Poul Videbech, men han mener, det kan forklares af de patienter, der blev udvalgt til forsøgene.

"Det er meget interessant, at ingen af de undersøgte stoffer – herunder citalopram og escitalopram – påvirker hjertet. Det havde jeg forventet. Det kan dog hænge sammen med, at man på forhånd har udelukket patienter med hjertesygdom og ældre i de undersøgelser, som studiet opsummerer," siger han.

Han tilføjer: "Overraskende så man heller ingen ændringer i kroppens saltbalance ved de nyere typer antidepressiv medicin, men en let tendens for de ældre præparater. Det skyldes måske også, at studiet ikke omfatter ældre patienter."

Behandling skal fortsat bygge på helhedsvurdering

Selv om studiet har kortlagt forskelle i fysiske bivirkninger, mener Poul Videbech ikke, at det ændrer lægers valg af antidepressiv behandling.

"Læger kan ikke bruge denne undersøgelse til at vælge præparat. Der er andre og vigtigere kriterier end disse små afvigelser, som man alle let kan kontrollere og korrigere, hvis nødvendigt. For eksempel vil det være langt vigtigere i valget af præparat, hvis patienten tidligere har haft erfaringer med, at et bestemt stof virker eller ikke virker," siger han.

Han understreger, at behandlingsvejledninger allerede løbende tilpasses ny viden:

"For eksempel opdateres pro.medicin.dk løbende. Vi bliver klogere hele tiden," siger Poul Videbech.

Det er vigtigt, at den ordinerende læge kontrollerer de særlige bivirkninger, der gør sig gældende for det benyttede stof. Det kan for eksempel være blodtryk, blodsukker, kolesteroltal og andet," understreger han.