Overlæge: Her er højdepunkterne fra kongres for mave- og tarmsygdomme

Optimismen var tydelig, da professor og overlæge Johan Burisch vendte hjem fra den store europæiske kongres for mave- og tarmsygdomme, UEG Week, i Berlin. Her blev der præsenteret nye behandlingsformer, som kan ændre måden, patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa bliver behandlet på.

”Jeg er klart optimistisk, fordi der sker rigtig meget – både på behandlingsfronten i forhold til nye lægemidler, men også med AI, som vi blandt andet kan bruge til billeddiagnostik og monitorering af patienterne. Og så er det fedt at se, at der er så mange dygtige mennesker rundt omkring i verden, der forsker i de her sygdomme,” siger Johan Burisch, professor og overlæge ved Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

Han fortæller, at kongressen ikke kun handler om faglige oplæg, men også om at mødes med kolleger fra hele verden. ”Efterhånden er netværksdelen det vigtigste for mig. Selvfølgelig går jeg også til præsentationer, men jeg er der især for at møde folk. Der er både formelle aftaler, som vi har lavet hjemmefra, men der sker også rigtig meget i korridorerne over en kop kaffe, hvor man lige har set noget og kan tale om idéer, som man kan arbejde videre med,” siger han.

Nye behandlinger som tages som tabletter

Et af de mest opsigtsvækkende temaer på kongressen var udviklingen af biologisk medicin i pilleform. Indtil nu har patienter med inflammatoriske tarmsygdomme typisk fået deres medicin som indsprøjtninger eller infusioner, men nu ser det ud til, at man er på vej til at kunne tilbyde nogle af de samme avancerede behandlinger som tabletter.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Gastroenterologisk Tidsskrift har bedt Johan Burisch fremhæve tre studier fra kongressen. To af dem handler om oral biologisk behandling af colitis ulcerosa – de såkaldte ANTHEM-UC- og EMERALD-2-studier.

”Jeg fremhæver de to studier, fordi de er en del af tendens, hvor man udvikler biologiske lægemidler i pilleform. Vi kender det allerede fra small molecules som JAK-hæmmere, men det er nyt med de biologiske lægemidler, og det er en meget spændende udvikling,” siger Johan Burisch.

Small molecules, som JAK-hæmmere, er tabletbehandlinger, der virker inde i kroppens celler og påvirker signalerne, som udløser betændelse. De nye lægemidler, som Johan Burisch omtaler, er derimod biologiske – det vil sige, at de består af proteiner, der efterligner kroppens egne stoffer, men som nu forsøges udviklet i pilleform.

Det første middel, icotrokinra, blokerer signalstoffet interleukin-23 (IL-23), som spiller en central rolle i betændelsesprocessen i tarmen. Når IL-23 hæmmes, dæmpes den overaktive betændelsesreaktion, som er kernen i sygdommen. Icotrokinra virker på samme måde som eksisterende lægemidler, men forskellen er, at det kan tages som tablet i stedet for som injektion.

Det andet middel, MORF-057, hæmmer et protein kaldet α4β7-integrin, som hjælper immunceller med at bevæge sig ind i tarmvæggen. Når dette protein blokeres, forhindres immuncellerne i at skabe betændelse i tarmen. Effekten minder derfor om det eksisterende lægemiddel vedolizumab, men også her er nyheden, at behandlingen gives som tablet.

”Patienterne foretrækker piller frem for injektioner, og det giver en mindre belastning på ambulatorierne, fordi det kræver mange sygeplejeressourcer at give infusioner,” siger Johan Burisch.

Han understreger dog, at der stadig går nogle år, før de nye lægemidler eventuelt kan tages i brug. ”Det ser meget lovende ud, men studierne er kun i fase IIB, så der er stadig lang tid til, at vi får adgang til oral biologisk behandling i klinikken,” siger han.

Fremgang for overset patientgruppe

Det tredje studie, Johan Burisch fremhæver, handler om patienter med fistulerende perianal Crohns sygdom – en særlig svær form for sygdommen, hvor der dannes små gange (fistler) omkring endetarmen, som kan give bylder og udflåd.

”Det er en overset patientgruppe i studiesammenhæng. Det er meget sjældent, at der laves randomiserede prospektive studier på patienter med fistulerende perianal sygdom, fordi det typisk er et eksklusionskriterium i de store kliniske studier. Derfor er det flot, at forskerne her har gjort sig umage og faktisk udført et studie, som demonstrerer, at ustekinumab er bedre end placebo til disse patienter,” siger Johan Burisch.

Lægemidlet ustekinumab virker ved at hæmme signalstofferne IL-12 og IL-23, som begge spiller en rolle i immunsystemets betændelsesreaktion.

”Når vi laver real world-opgørelser kan vi se, at der er effekt på disse patienter, så vi ved godt, at lægemidlerne virker. Men det er alligevel vigtigt, at nogen gør sig umage og faktisk afprøver lægemidlerne i et randomiseret studie,” siger han.

Han vurderer, at resultaterne fra det franske USTAP-studie kan få betydning i Danmark. ”USTAP-studiet kommer formentlig til at påvirke vores kliniske praksis, fordi der nu er flere argumenter for at vælge ustekinumab over andre mere uprøvede biologiske lægemidler til denne patientgruppe,” siger Johan Burisch.

Artiklen er en omskrevet version af Johan Burisch: Her er IBD-højdepunkterne fra UEG Week på Gastroenterologisk Tidsskrift