Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kardiolog Nina Nouhravesh leder et nyt dansk studie, som undersøger, om kræftpatienter med meget små blodpropper i lungerne har gavn af blodfortyndende behandling – eller om medicinen giver flere skader end fordele.

Dansk studie kan ændre praksis: Ikke alle blodpropper i lungerne kræver behandling

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Behandlinger.

Dansk studie udfordrer behandling af små blodpropper i lungerne hos kræftpatienter.

Når kræftpatienter får lavet CT-scanninger som led i deres behandling, finder lægerne ofte små blodpropper i lungerne. De kaldes subsegmentale lungeembolier (SSPE). Det betyder små propper i de mindste forgreninger af lungepulsåren. Mange patienter har ingen symptomer, men ifølge retningslinjerne skal alle blodpropper i lungerne behandles med blodfortyndende medicin. Problemet er, at den anbefaling ikke bygger på solid forskning, men mest på enighed blandt læger.

Det forklarer kardiolog Nina Nouhravesh fra Gentofte Hospital. Hun leder et nyt dansk forskningsprojekt, PEACE-studiet, som vil undersøge, om kræftpatienter med disse små blodpropper faktisk får gavn af behandlingen – eller om medicinen i virkeligheden giver dem flere komplikationer.

Blodfortyndende medicin nedsætter risikoen for nye blodpropper, men man ved, at blodfortyndende medicin hos kræftpatienter indebærer en betydelig risiko – blandt andet for alvorlige blødninger – afhængigt af hvor fremskreden deres kræft er. I værste fald kan det føre til hospitalsindlæggelse, dødsfald eller afbrudt kræftbehandling. Derfor rejser PEACE-studiet spørgsmålet: Gør vi mere skade end gavn, når vi behandler de helt små blodpropper i lungerne?

Nina Nouhravesh siger:

”Antallet af kræftpatienter stiger, vi finder flere og flere lungeembolier hos patienterne, idet CT-scanninger er langt mere sensitive end for 15-20 år siden. De finder alt muligt, som man tidligere ikke fandt. Og altså også de meget små lungeembolier. Dertil kommer, at radiologerne kører AI-algoritmer på CT-scanningerne for at detektere embolierne. Algoritmer, som er langt mere sensitive end det blotte øje. Vi har hele tiden troet, at vi hvis vi bare stoppede den trombogene proces, så kan vi hindre en ny og større emboli. Men vi ved reelt ikke, om det også forholder sig sådan i forhold til de asymptomatiske SSPE-embolier, som vi finder i dag.”

Livskvalitet vigtigere end små gevinster

For mange kræftpatienter er livskvaliteten vigtigere end at få nogle ekstra uger eller måneder, hvis den tid går med indlæggelser og blødningskomplikationer.

”Det bliver jo et større spørgsmål om, hvad vi eventuelt påfører patienterne af skader ved at sætte dem i blodfortyndende behandling versus gevinsten. Mange af patienterne er terminale, og man skal hele tiden have deres livskvalitet for øje. Måske gør det for dem ingen forskel, at vi giver dem to-tre måneder mere at leve i, hvis den tid så foregår på hospitalet med blødninger fra for eksempel mave-tarm-kanalen,” siger Nina Nouhravesh.

Hun understreger, at mange patienter i forvejen ikke ønsker flere behandlinger end nødvendigt. De synes, det er belastende med ekstra medicin og lægebesøg.

Behov for solid evidens

I dag bygger behandlingen af selv de små blodpropper i lungerne på europæiske retningslinjer. Men ifølge Nina Nouhravesh er det ikke forskning, men erfaring og konsensus, der ligger bag.

”Det er altid vanskeligt at gøre op med noget, som man i mange år har betragtet som standardbehandlingen. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er evidensbaseret, men konsensusbaseret, at vi behandler de små lungeembolier med blodfortyndende medicin. Vi bygger på den erfaring, vi har fra tidligere. Men på et tidspunkt skal vi også nå frem til at underbygge standardbehandlingen med solid evidens, fordi det har så stor betydning for patienterne.”

Hun henviser til et studie i The New England Journal of Medicine. Her fandt forskere ingen forbedring af overlevelsen hos kræftpatienter, der fik fuld dosis af det blodfortyndende præparat Apixaban. Tværtimod havde de flere blødninger.

I PEACE-studiet bliver kræftpatienter derfor delt tilfældigt i to grupper: Den ene får blodfortyndende medicin, den anden får ingen. Forskerne vil blandt andet se på overlevelse, risiko for nye blodpropper, komplikationer, livskvalitet og afbrudt kræftbehandling.

Studiet gennemføres digitalt. Patienterne deltager via en app, hvor de giver samtykke, svarer på spørgeskemaer og deltager i videomøder. Før projektet starter, bliver der afholdt fokusgrupper med både læger, patienter og sygeplejersker. Målet er at gøre forsøget så relevant og skånsomt som muligt for patienterne.

PEACE-studiet løber over tre år og er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Kræftpatienter overbehandles muligvis for små lungeembolier på Onkologisk Tidsskrift