"Jeg forventer, at ctDNA-guidet overvågning bliver en del af fremtidens standard. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår," siger Claus Lindbjerg Andersen.
Blodprøve opdager tilbagefald af tarmkræft tidligere – flere kan blive helbredt
En ny blodprøve til patienter, der har fået fjernet tarmkræft uden spredning, kan mere end fordoble chancen for, at de kan få behandling, der kan fjerne kræften helt, hvis den vender tilbage.
Den nye metode bygger på en blodprøve, der leder efter små stykker kræft-DNA i blodet (ctDNA).
Studiet viser, at blodprøven opdager tilbagefald tidligere end scanninger og på et tidspunkt, hvor kræftknuderne er mindre og derfor lettere at behandle.
"Jeg synes, resultaterne er imponerende. Den ctDNA-vejledte opfølgning finder samme antal patienter med tilbagefald, men finder tilbagekaldende tidligere, mens de er mindre. Det øger andelen af patienter, der får kurativt intenderet behandling for tilbagefald fra 22 til 50 procent. Det er det en meget væsentlig forbedring," siger Claus Lindbjerg Andersen, professor på Aarhus Universitet.
Når læger taler om kurativ behandling, mener de behandling, der går efter at fjerne kræften helt – modsat behandling, der kun kan holde kræften nede eller lindre symptomer.
Sådan var studiet lavet
Studiet omfattede 728 patienter, der var blevet opereret for tarmkræft uden spredning. Halvdelen blev fulgt med ctDNA-blodprøver, halvdelen med scanninger. Når blodprøven viste tegn på kræft, fik patienten straks en scanning. Hvis scanningen var normal, blev den gentaget to gange mere inden for seks måneder.
Resultatet var, at halvdelen af patienterne med tilbagefald i ctDNA-gruppen kunne få behandling, der havde til formål at fjerne kræften helt, mod kun godt hver femte i kontrolgruppen.
Der mangler stadig svar
Professoren understreger dog, at man endnu ikke ved, om patienterne også lever længere af den nye metode.
"Der foreligger kun data for et års opfølgning. Det vil sige, at vi ikke har set hele udfaldsrummet. Vi ved, at cirka 70 procent af tilbagefaldene opdages i det første år, men de sidste 30 procent er også vigtige, og de opdages først i år to og tre," siger han.
Han fortsætter: "Derudover ved vi endnu ikke, om patienternes overlevelse forbedres. Det er lovende, at en øget andel modtager kurativ intenderet behandling, men det betyder jo først noget, når vi ved, hvor mange, der rent faktisk blev helbredt, og om deres overlevelse bliver forbedret. Derfor er det afgørende at afvente, at studiets overlevelsesdata bliver frigjort."
Han peger også på, at patienterne i det kinesiske studie var yngre end de danske – 45-64 år mod gennemsnitligt 70 år i Danmark. Derfor kan resultaterne ikke oversættes direkte til danske forhold.
Danske erfaringer og forventninger
Claus Lindbjerg Andersen og hans forskergruppe har i flere år arbejdet med ctDNA-overvågning og har to store danske studier i gang med næsten samme design som det kinesiske.
IMPROVE-IT2 startede i 2020 og omfatter patienter med stadie 3 sygdom, hvor risikoen for tilbagefald er størst. RESPONSE startede i 2024 og omfatter patienter med stadie 1 og 2 sygdom.
"Vi startede tidligere, og vi har fokuseret på stadie 3, hvor tilbagefaldsraten er størst – omkring 25 procent i Danmark. Til sammenligning er recidivraten cirka 10 procent i stadie 2 og kun 5 procent i stadie 1. Det betyder, at det er lettere at vise en effekt i stadie 3, og jeg forventer, at vi kan præsentere vores resultater til sommer næste år, måske på ASCO eller ESMO," siger han.
Han fremhæver også, at den danske protokol bevidst er lagt frit frem, så andre forskere kunne bygge videre på den: "Vi har lagt vores protokol ud offentligt med det formål, at andre kunne samle den op. Derfor er vi kun glade for, at forskere i Kina tilsyneladende har samlet op på vores design og lavet et parallelt studie. Det styrker hele feltet, at der kommer uafhængige data fra forskellige populationer."
På vej mod implementering
De kinesiske resultater viser, at kræftknuder fundet via ctDNA-blodprøver var mindre og færre end dem, der blev fundet senere via scanninger. Det øgede chancen for, at patienterne kunne få behandling, der kunne fjerne kræften helt.
"Det taler direkte ind i det, vi gerne vil opnå: at opdage tilbagefald tidligere, hvor metastaserne stadig er få og små, så de kan behandles med kurativt sigte. Jeg forventer, at ctDNA-guidet overvågning bliver en del af fremtidens standard. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår," siger Claus Lindbjerg Andersen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Professor: ctDNA-overvågning kan blive ny praksis ved tidlig tarmkræft på Onkologisk Tidsskrift