Overlæge om banebrydende resultat: Dette varsler en ny æra inden for småcellet lungekræft

ASCO. Overlæge Seppo W. Langer kalder det et historisk gennembrud. Den nye behandling med lægemidlet tarlatamab viser markant forbedret overlevelse hos patienter med småcellet lungekræft, der har fået tilbagefald efter den første behandling.

”Vi havde aldrig drømt om at se sådan et resultat,” siger overlæge Seppo W. Langer, overlæge på Rigshospitalets afdeling for kræftbehandling, der selv har bidraget til studiet.

Det er det såkaldte DeLLphi-304-studie, der netop er blevet præsenteret på den store amerikanske kræftkongres ASCO, som har vakt opsigt. Her blev behandling med tarlatamab sammenlignet med traditionel kemoterapi hos patienter, hvor sygdommen var vendt tilbage efter den første runde behandling med platinbaseret kemoterapi.

Studiet omfattede 509 patienter, som blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe fik tarlatamab, mens kontrolgruppen fik lægens valg af tre godkendte kemostoffer: topotecan, lurbinectedin eller amrubicin. Patienterne blev også stratificeret, dvs. opdelt, efter faktorer som tidligere immunterapi, tid siden sidste kemobehandling og om de havde kræftspredning til hjernen.

Resultaterne viser, at patienterne i gennemsnit levede 13,6 måneder efter behandling med tarlatamab, mens de, der fik kemoterapi, i gennemsnit levede 8,3 måneder. Det er en forskel på over fem måneder, og det er aldrig før set i denne patientgruppe.

”Vi har aldrig drømt om at se sådan et resultat. Det er helt vildt. Én ting er den mediane overlevelse, men behandlingen er også bedre tålt end kemoterapi,” siger Seppo W. Langer.

De patienter, han selv har behandlet med tarlatamab, har ifølge ham haft det bedre under behandlingen, og det bekræftes også af patienternes egne tilbagemeldinger i studiet.

Behandlingen ser ud til at virke, uanset hvilken slags kemoterapi patienterne tidligere har fået, og uanset om deres kræft har været følsom over for platinbehandling eller ej. Det er en vigtig nyhed, forklarer overlægen:

”Det betyder, at man i virkeligheden kan ramme alle patienter med det her.”

Han ser også håb om, at nogle patienter kan opnå langvarig overlevelse, hvilket tidligere har været næsten utænkeligt ved småcellet lungekræft:

”Vi har en potentiel chance for langtidsoverlevelse. Det havde vi ikke turdet håbe på med denne sygdom. Selv hvis sygdommen kommer tilbage, så er det på en anden måde end før.”

Ud over den samlede overlevelse (OS) viser studiet, at tarlatamab også forlænger den tid, der går, før sygdommen forværres, den såkaldte progressionsfri overlevelse. Den var i gennemsnit 4,2 måneder med tarlatamab mod 3,2 måneder med kemoterapi. Det svarer til en reduktion i risikoen for forværring på 28 procent.

Flere patienter havde også målbar gavn af behandlingen. Den objektive responsrate, altså andelen af patienter hvor kræften svandt ind, var 35 procent i tarlatamab-gruppen mod 20 procent i kemoterapi-gruppen. Desuden varede effekten længere: 6,9 måneder mod 5,5 måneder. Og sygdomskontrolraten – det vil sige andelen af patienter, hvor sygdommen enten forsvandt, svandt ind eller forblev stabil – var 68 procent med tarlatamab mod 64 procent med kemoterapi.

”Vi ser effekten af tarlatamab på alle mål, hvilket er med til at bekræfte, at dette er en effektiv behandling,” siger Seppo W. Langer.

Ny type medicin kræver nyt beredskab

Behandlingen er et såkaldt bispecifikt antistof, hvilket betyder, at stoffet er designet til at binde sig til to forskellige mål på én gang – én på kræftcellen og én på kroppens egne immunceller. Det hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræften.

Men netop fordi det er en ny type behandling, kan der opstå nye slags bivirkninger, som lægerne skal lære at håndtere – herunder risiko for såkaldt cytokinstorm, hvor immunforsvaret overreagerer.

”Det er en ny måde at behandle denne ellers svært behandlelige sygdom på, og det kræver en vis omstilling. Bispecifikke antistoffer har andre bivirkninger, end vi er vant til at møde, og man skal kunne handle hurtigt ved tegn på eksempelvis cytokinstorm.”

”Vi, der har bidraget til i studierne, kan godt håndtere det, men det er noget, man lige skal vænne sig til. Hæmatologerne har lært det, og det skal onkologerne nok også. Når man har lært at håndtere det, går det også fint.”

Med det mener han, at hæmatologer – altså de læger, der behandler blodkræft – har arbejdet med bispecifikke antistoffer i flere år og derfor har opbygget rutiner til at opdage og håndtere bivirkningerne hurtigt. Det skal onkologer, der behandler lungekræft, nu også lære.

Cytokinstorm blev rapporteret hos 56 procent af patienterne, men de fleste tilfælde var milde og kunne håndteres. Kun 3 procent stoppede behandlingen med tarlatamab på grund af bivirkninger – mod 6 procent i kemoterapi-gruppen.

Samtidig havde tarlatamab færre alvorlige bivirkninger: 27 procent i tarlatamab-gruppen oplevede bivirkninger af grad 3 eller derover, mod 62 procent i kemoterapigruppen. I tarlatamab-gruppen var de mest almindelige alvorlige bivirkninger nedsat antal hvide blodlegemer (neutropeni og lymfopeni), mens der i kemoterapigruppen især sås blodmangel og neutropeni.

Ud over lægernes vurdering viste patienternes egne tilbagemeldinger også positive tegn. Efter 18 ugers behandling havde patienterne i tarlatamab-gruppen færre problemer med vejrtrækning, hoste og brystsmerter end dem, der fik kemoterapi.

Flere nye stoffer på vej – men læger skal være klar

Ifølge Seppo W. Langer er der nu lagt op til et egentligt skift i behandlingen af småcellet lungekræft:

”Det her er en ny æra, vi er på vej ind i med småcellet lungekræft. Der er flere andre bispecifikke antistoffer på vej, og de viser nogle af de samme tendenser. Det er en rigtig god start for en ny klasse af stoffer.”

Han understreger dog, at lægerne skal være klar til at bruge de nye stoffer på den rigtige måde. Ellers kan der opstå flere bivirkninger, end der burde. Derfor efterlyser han oplysning og træning i at bruge den nye behandling:

”Vi skal til at indstille os på at have en ny stofgruppe på hylden. Ligesom med checkpoint-hæmmerne skal vi også nu indstille os på en anden bivirkningsprofil end kemoterapi. Der vil være en oplysningsperiode. Det er nok noget, vi skal have sat lidt i værk.”

”Hvis folk ikke er klar til det, kan der faktisk komme flere bivirkninger, end der burde. Der er en mekanik, der skal tillæres.”

Seppo W. Langer er allerede i gang med det næste studie, hvor tarlatamab kombineres med den eksisterende førstebehandling. Målet er at få endnu bedre resultater – og måske på længere sigt gøre småcellet lungekræft til en sygdom, man kan leve med i mange år.

”Det næste, jeg er med til, er at undersøge tarlatamab som tillæg til kemo-immunerapi helt up-front. Det giver potentielt bedre mulighed for respons og langtidsoverlevelse. Det kommer der nok til at gå noget tid med, men det bliver spændende.”

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Overlæge om banebrydende SCLC-resultat: Dette varsler en ny æra inden for småcellet lungekræft på Onkologisk Tidsskrift