Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi kommer ikke i nær fremtid til at stå i en situation i klinikken, hvor vi med en blodprøve kan afgøre, om en patient er ”high-reponder” på lithium-behandling. Det vil nok stadig tage 10, 15 eller 20 år,” siger Lars Vedel Kessing.

Mere præcis behandling af bipolar lidelse er under udvikling – men det går langsomt

Skrevet af Anne Westh den . Skrevet i Behandlinger.

Biomarkører, der kan guide behandlingen af bipolar lidelse, er på vej. Men det kan tage 10-20 år, før de kan bruges i praksis, siger professor Lars Vedel Kessing.

Inden for somatiske specialer som onkologi og endokrinologi har de seneste år budt på opdagelsen af talrige biomarkører, der kan bruges til at give patienten en mere præcis og effektiv behandling. Sådan er det ikke inden for psykiatrien. Behandler man eksempelvis en patient for bipolar lidelse med lægemidlet lithium, findes der ingen sikker måde til at forudsige, om patienten vil respondere på behandlingen.

Imidlertid er der nu sat gang i flere forskningsprojekter, hvor man undersøger, om forskellige typer biomarkører kan forudsige hvilke patienter, der responderer godt på lithium til behandling af bipolar lidelse. Blandt andet EU-forskningsprojektet R-LiNK, hvor det primære mål er at udvikle en metode til tidlig forudsigelse af responsen på lithium ved at måle markører i blodet og lave MR-skanninger på patienterne. Der er indsamlet data til projektet fra flere hundrede patienter med bipolar lidelse – blandt andet fra Danmark.

”Baggrunden for at lave studiet var, at vi ikke havde nogen biomarkør til forudsigelse af lithiumrespons og heller ingen prospektive studier i gang. Respons på lithiumbehandlingen er uforudsigelig med mindre man er en meget erfaren kliniker. Vi er i øjeblikket i gang med at analysere resultaterne fra R-LiNK og håber, at det kan give os nogle svar på, hvordan vi kan optimere behandlingen,” sagde Allan Young, der er professor i psykiatri på King’s College i London og en af forskerne bag R-LiNK. Han holdt for nylig oplæg på et webinar om bipolar lidelse og lithiumbehandling, som blev afholdt af Medicinske Tidsskrifter.

Lars Vedel Kessing, der er overlæge og professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København, mener, at resultaterne fra R-LiNK kan blive et centralt bidrag til forskningen, men han opfordrer til at væbne sig med tålmodighed.

”Jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes at komme til at anvende biomarkører, men det har stadigvæk lange udsigter. Vi kommer ikke i nær fremtid til at stå i en situation i klinikken, hvor vi med en blodprøve kan afgøre, om en patient er ”high-reponder” på lithium-behandling. Det vil nok stadig tage 10, 15 eller 20 år,” siger Lars Vedel Kessing.

Svært at afdække mekanismer

Han mener, at forklaringen skal findes i, at bipolar lidelse er en kompliceret sygdom.

”Selv om 60-80 procent af forekomsten af bipolar lidelse kan forklares ud fra biologiske forhold, er det stadig en kompleks sygdom. Dertil kommer, at lithium har utrolig mange virkningsmekanismer. Lithium virker ad mange forskellige biologiske veje, så det er ikke nemt at sige, hvad den primære biologiske effekt af lithium er,” siger Lars Vedel Kessing.

Lithium er et ældre præparat, men anbefales stadig som førstevalg til medicinsk behandling af bipolar lidelse, fordi det i den optimale dosering er et meget effektivt stemningsstabiliserende lægemiddel. Herudover kan bipolar lidelse behandles med lægemidler fra gruppen af antipsykotika eller antiepileptika. For eksempel med den antipsykotiske medicin quetiapin eller epilepsimedicinen valproat. Alle lægemidler, som heller ikke er nye og desuden ikke oprindeligt udviklet til stabilisering af stemningslejet.

”Desværre er der ikke nye lægemidler på vej i den nærmeste fremtid. Lægemiddelfirmaerne har stort set trukket sig ud af psykiatrien – på nær et firma som Lundbeck, der stadig forsker i bipolar lidelse. For det er kolossalt dyrt at udvikle et nyt lægemiddel,” siger Lars Vedel Kessing.

”Det er meget kritisk, at lægemiddelfirmaerne har trukket sig ud, men jeg forstår dem godt, for de skal jo overleve økonomisk.”