Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hæmatolog-formand bekymret over forskellige anbefalinger

Der er en risiko for, at de behandlingsvejledninger, som Medicinrådet udsender, adskiller sig fra dem, som specialister i de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper i konsensus udarbejder, baseret på bedst gældende evidens og et stort kendskab til sygdommene.

Sådan lyder bekymringen fra Dansk Hæmatologisk Selskab.

”Der kan opstå divergens, når man har flere forskellige fora, som laver anbefalinger og vejledninger. Hvis der er forskellige vejledninger for, hvordan vi skal håndtere bestemte sygdomme, kan vi ikke vide, hvilke der bliver fulgt. Endnu har Medicinrådet stort set ikke udgivet nogle anbefalinger, men jeg går ud fra, at problematikken vil opstå på et tidspunkt. Tiden må vise, hvor stort problemet bliver,” siger Dansk Hæmatologisk Selskabs formand Henrik Frederiksen.

Dansk Hæmatologisk Selskab har henvendt sig til Medicinrådet med sin bekymring, men ifølge Henrik Frederiksen er der ikke tegn på, at Medicinrådet vil justere sine arbejdsgange væsentligt.

”Medicinrådet har vedtaget en arbejdsmodel og en forretningsorden for, hvordan rådets arbejde skal foregå, og det er sådan, det er. Som selskab har vi peget på, at der er et potentielt problem, og så må vi tage det, hvis der kommer en regulær konflikt,” siger Henrik Frederiksen.

Den ene af Medicinrådets formænd, Steen Werner Hansen, mener ikke, at risikoen for divergens er stor.

”Det ville undre mig, hvis vejledninger fra Medicinrådet og vejledninger fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper skulle adskille sig fra hinanden, for det er jo fagfolk, der sidder og laver vurderingerne – og jeg regner da med, at man i Danske Multidisciplinære Cancer Grupper  har samme evidensniveau, som vi har i Medicinrådet. Jeg har svært ved at forestille mig, at de skulle anbefale en standardbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet,” siger Steen Werner Hansen.

Han mener dog, at der er en tendens til, at retningslinjer mangler evidens for behandlinger, der kommer senere i behandlingsrækkefølgen.

”Der er efterhånden større forståelse for, at retningslinjer ikke skal indeholde anbefalinger for noget, der ikke er evidens for, men mange retningslinjer – også nuværende retningslinjer– skrives uden nogen form evidens, når vi taler tredje-, fjerde og femtelinjebehandling,” siger Steen Werner Hansen.

Ikke nyt problem

Problemstillingen er ikke ny, men gjorde sig også gældende i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) og kom f.eks. til udtryk i en heftig diskussion om prostatakræftstofferne Zytiga og Xtandi. Både RADS og KRIS vurderede, i modsætning til Dansk Prostata Cancer Gruppe (DAPROCA), at patienter generelt ikke ville have effekt af behandling med Xtandi, efter at de var blevet behandlet med Zytiga.

”DAPROCA havde skrevet en retningslinje, hvor man først kunne bruge Zytiga og så Xtandi. Det blev rettet til, fordi der ikke er noget, der tyder på, at der er en effekt ved først at give det ene og så det andet,” siger Steen Werner Hansen.

Lignende diskussion foregår også f.eks. inden for behandling af psoriasis, og Steen Werner Hansen er ikke i tvivl om, at der vil opstå spørgsmål på andre områder, i takt med at der udvikles flere lægemidler med samme mål. Han understreger, at så længe der ikke er evidens for, at man kan bruge stofferne efter hinanden, får de ikke en plads i Medicinrådets anbefalinger.

”Hvis man ikke har data på, at der er en effekt, når man først har brugt et af stofferne og så bruger et andet, er der ikke noget, der taler for det. Firmaerne har renset deres kliniske forsøg fuldstændig for patienter, der tidligere har fået behandling med et lægemiddel, som har samme virkningsmekanisme som deres eget eksperimentelle lægemiddel. Det gør de af en årsag – fordi man har en teoretisk overvejelse om, at det så ikke virker, og den risiko vil man ikke løbe,” siger Steen Werner Hansen.

Hvis der kommer situationer, hvor vejledningerne fra DMCG’erne adskiller sig fra de, der udarbejdes i Medicinrådet, forventer Steen Werner Hansen, at lægerne følger vejledningerne fra rådet.

”Når der kommer anbefalinger fra Medicinrådet, som også inddrager økonomi, bliver man som fagfolk nødt til at respektere det,” siger han.

 

Læs også Kristian Lunds klumme: Medicinrådets anbefalinger er langt fra altid facitlisten

 

Tags: Medicinrådet, Dansk Hæmatologisk Selskab

Del artikler