Berygtet kirurg dømt for grov mishandling af patient

I Solna Byret i Sverige blev der torsdag sat punktum i en retssag om den vildeste sundhedsskandale, som Sverige har set.

Kirurgen Paolo Macchiarini er blevet dømt skyldig i grov mishandling af én patient på Karolinska Universitetshospital i Sverige, men straffen er blevet gjort betinget. Han var også tiltalt for to andre tilfælde af grov mishandling af patienter, men er i disse to sager frifundet.

Patienterne fik i perioden 2011-2012 indopereret kunstige luftrør, og alle tre fik store komplikationer og er i dag døde. De kirurgiske indgreb var ikke gået forud af forsøg på dyr, og der var ikke tidligere blevet udført transplantation af et syntetisk luftrør på mennesker. 

Anklageren nedlagde i første omgang påstand om, at kirurgen blev dømt for grov vold og i anden instans, at handlingerne blev vurderet til at medføre legemsbeskadigelse. Byretten er kommet frem til, at indgrebene ikke var i overensstemmelse med videnskab og dokumenteret erfaring, men for så vidt angår patienternes tilstand finder retten alligevel, at indgrebene på de to første patienter var berettigede, og at kirurgen derfor burde frigøres for ansvar, fordi han har handlet i nødstilfælde i strafferetlig forstand.

På tidspunktet for indgrebet på den tredje patient var erfaringerne fra de to første indgreb imidlertid sådan, at kirurgen burde have afstået fra at lade en ny patient gennemgå indgrebet.

"Den fordel, som behandlingsmetoden kunne forventes at medføre, stod ganske enkelt ikke i forhold til de risici, som proceduren var forbundet med," siger de juridiske dommere i sagen, Ewa Lindbäck og Björn Skånsberg.

Ifølge retten har kirurgen indset risiciene ved den procedure, som han nu er dømt for. Der er dog ikke fremkommet noget, der tyder på, at han var ligeglad med, at indgrebet ville føre til alvorlige legemsskader og langvarige, svære lidelser. Han skal derfor ikke dømmes for en forsætlig voldshandling, men for den uagtsomme lovovertrædelse, der har forvoldt legemsbeskadigelse. Forbrydelsen er efter omstændighederne at vurdere som grov, skriver retten.

Forud for, at Paolo Macchiarini i 2020 blev tiltalt for grov mishandling af de tre patienter, var der en årelang forundersøgelse. 

Stjernekirurg

Hvis vi går 11 år tilbage, var Paolo Macchiarini en feteret stjernekirurg. Han blev verdensberømt, da han i 2011 på Sveriges forskningsmæssige flagskib, Karolinska, gennemførte verdens første transplantation af et luftrør af plast, der var dækket af patientens egne stamceller. Stamcellerne skulle kunne dele sig inde i plastskroget, og efter en tid skulle der dannes nye blodkar. Plastrøret ville blive en del af kroppen.

Karolinska havde dog lige glemt at tjekke kirurgens referencer godt nok, da de ansatte ham i 2010. For tidligere havde han efterladt et spor af død og lidelse i Spanien og Italien. Det førte til, at kirurgen i 2019 ved en italiensk domstol blev idømt et års og fire måneders fængsel for afpresning af sine dødssyge patienter og deres familier.

Men altså tilbage til 2011 og til Sverige. 

Efter verdens første transplantation af plastluftrør åbnede der sig pludselig helt nye fantastiske fremtidsmuligheder, hvor menneskelige reservedele kunne produceres på samlebånd i laboratoriet. Det virkede, som om Paolo Macchiarini havde løsningen på to af medicinens store problemer: At manglen på organer er enorm — og at kroppen har tendens til at afstøde et implanteret organ.

Den karismatiske kirurg nåede alverdens store TV-stationer og avisforsider med sin banebrydende operation.

Men en dokumentarserie i tre dele fra Svensk TV, ’The Experiments’, og en artikel i det amerikanske Vanity Fair, fik i januar 2016 sendt chokbølger gennem hele den svenske befolkning.

Udsendelserne, produceret af Bosse Lindquist og også sendt på DR2 i Danmark, gav et grumt indblik i, hvordan Paolo Macchiarini uden kliniske forsøg og uden at have været i Karolinskas etiske råd havde givet sig i kast med en helt ny type operation med et helt nyt materiale. I alt otte patienter havde siden 2011 fået operationen, heraf de tre i Sverige. Seks af de otte var på det tidspunkt i 2016 døde efter grufulde lidelser, en havde fået fjernet det kunstige luftrør, og en ung kvinde var stadig i live efter 190 operationer og år i intensiv behandling, hvor hun havde haft brug for at få renset sine luftveje hver fjerde time (hun døde i øvrigt i 2017 efter at have fået intensiv behandling i tre år). 

Dokumentarserien viste, at patienterne alle led som følge af betændelse og svamp i det kunstige rør, nogle rør faldt helt sammen og blev hullede. De blev ikke en del af vævet og organismen som planlagt, tværtimod døde noget af vævet op mod røret hos nogle patienter.

Alligevel var de forskningsartikler, som Paolo Macchiarini havde fået offentliggjort efterfølgende i The Lancet, positive. Dødsfald blev ikke nævnt. 

I den anden dokumentarudsendelse så man, at kirurgen trods sine positive artikler ikke var tilfreds med udviklingen for patienterne i hans forsøg. Han mente, at hans patienter kunne have været for syge til denne type operation, og derfor ville han gerne i gang med et klinisk forsøg med raske patienter.

Det skete i samarbejde med Kuban State Medical University i Krasnodar i Rusland. Og det førte til, at den 33-årige russiske balletdanser Julia Tuulik døde. Hun havde et par år tidligere været ude for en ulykke, som havde resulteret i, at hun fik en trakeostomi - et hul i halsen ind til luftrøret. Hun var rask og mor til et lille barn, men ville meget gerne have kunstigt luftrør for at undgå at have trakeostomien. Men det kunstige luftrør bevirkede, at hun døde efter et år med grufulde smerter. 

Tog alle med storm

Da Paolo Macchiarini i 2010 kom til Karolinska, tog han alle med storm, ledelse, kolleger, patienter og medier. Stamceller var hot, og alle synes at være begejstrede for at være del af et pionerarbejde med stamceller og kunstige organer.

I 2011 begyndte Macchiarini – uden at have foretaget dyreforsøg eller andet – at indoperere de kunstige luftrør, som var badet i patienternes egne stamceller fra benmarv. Da den belgiske forsker Pierre Delaere hørte om operationen første gang, var han chokeret og sendte en mail til Karolinska, hvor han advarede imod den. Men i dokumentaren fortalte han, at han intet hørte fra ledelsen fra Karolinska.

Da nogle af Paolo Macchiarinis tidligere duperede kolleger på sygehuset begyndte at se, hvordan det gik de opererede patienter, og læste en anden version i de videnskabelige artikler i The Lancet, forsvandt deres begejstring. Og i juni 2014 anmeldte fire kolleger fra sygehuset Paolo Maccharini til KI´s rektor, Anders Hamsten, for at have forvansket resultaterne af operationer i seks videnskabelige artikler. Hamsten fik anmeldelsen, for i Sverige var det Karolinska Institut og Karolinska Sygehus, som skal kontrollere sig selv og sætte undersøgelser i gang.

Sverige har heller ikke nogen pendant til det danske Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Samtidig med whisteblowernes anmeldelse anmeldte Pierre Delaere Macchiarinis artikel i Lancet for at være forskningsfusk. Men da det etiske nævn på sygehuset ikke var enig, blev den sag henlagt.

Det var først, da New York Times i november 2014 bragte artikler med anklager mod den berømte kirurg, at KI´s rektor gav en ekstern undersøger opgaven med at udrede de fire lægers anmeldelse mod Macchiarini. Hans konklusion var klar: Macchiarini havde lavet forskningsfusk.

Undersøgelse for manddrab

I april 2015 poltianmeldte den svenske Lægemiddelstyrelsen så Macchiarini, fordi der ikke havde været kliniske afprøvninger før operationerne, og der blev sat gang i en undersøgelse, om hvorvidt Macchiarini havde gjort sig skyldig i manddrab og grov legemsbeskadigelse.

I august 2015 kommenterede KI´s og KU´s ledelse så Gerdins undersøgelse, og igen overraskede ledelsens loyalitet overfor Macchiarini mange. Ledelsen var ikke enig med Gerdin. De mente, at der var ’brister i forskningen’, men ikke, at Macchiarini havde begået forskningssnyd.

Et vigtigt punkt i at forstå ledelsens manglende reaktion er, at de ikke mente, at Macchiarini havde forsket og derfor ikke kunne lave forskningssnyd. De mente, at Macchiarini havde lavet behandling på kritisk syge patienter, som alligevel ikke havde lang tid igen.

De fire whistleblowerlæger og tidligere kolleger til Macchiarini, mente ikke, at patienterne havde været terminale.

Mens nettet i 2014 begyndte at stramme om Paolo Macchiarini, valgte han ikke at gå i flyversskjul. Tværtimod. Han lod filmproducent Bosse Lindquist fra svensk TV komme ind i sine forskningslaboratorier i Sverige og Rusland, så offentligheden kunne få indblik i den epokegørende forskning, han nu var begyndt at lave på rotter i Rusland. De fik indopereret en anden rottes åndedrætsmuskler – belagt med egne stamceller, og man ser Macchiarini fortælle i dokumentaren, at planen var at transplantere åndedrætsmuskler på mennesker indenfor et års tid.

Macchiarini skulle nok ikke have ladet Svensk TV komme indenfor, for de tre dokumentarudsendelser kom ikke kun til at handle om russiske rotters åndedrætsmuskler, men om hele rygraden i Paolo Macchiarinis arbejde, og dokumentaren førte til en enorm kritik af og pres på ledelsen på Karolinska fra befolkning, politikere og medier.

Ikke alene røg Paolo Macchiarini ud, også to rektorer og styrelsesmedlemmer har måttet gå, og der har siden været et hav af undersøgelser og redegørelser.

Ikke kun Karolinska, men hele forskningsverdenen har fået ridser i lakken af denne skandale.

Eksperter har også kritiseret Lancet, eftersom de publicerede bl.a. Macchiarinis ’proof of concept’, hvor den første operation med kunstigt luftrør blev fremstillet som en succes. Længe bragte tidsskriftet ikke rettelser, men forsvarede i stedet Macchiarini. Først i 2018 kom Lancet med "den endelige dom" - at Macchiarini var skyldig i forskningssnyd. Samtidig blev forskningsartikler trukket tilbage.