Mange patienter får unødvendige behandlinger på grund af lægers skræk for klager
En ud af fire læger siger, at de på grund af bekymring for at få en klage - enten dagligt eller ugentligt - bestiller undersøgelser som eksempelvis scanninger, der ikke er lægefagligt begrundede. Og knap en ud af seks læger siger, at de ordinerer en behandling, som ikke er nødvendig ud fra et lægefagligt synspunkt.
Det viser en helt ny survey om klagesager, som Lægeforeningen har gennemført blandt mere end 2.500 læger. Det er et tydeligt bevis på, at det nuværende system er kørt skævt og hverken gavner patienter eller læger, mener foreningen formand, Camilla Rathcke.
”Det blotlægger en uhensigtsmæssig negativ konsekvens af vores klagesystem i dag, at fokus på placering af skyld fremfor læring af de fejl, der desværre sker, i sidste ende udfordrer patientsikkerheden. Det skal ikke være sådan, at læger føler sig så pressede af frygten for en klagesag, at de for at have ryggen fri praktiserer såkaldt defensiv medicin. Det resulterer jo i, at patienter gennemgår undersøgelser og behandlinger, som de dybest set ikke har brug for og som ikke er lægefagligt begrundede. Det er forståeligt, at man kan føle sig presset til det som læge. Men vi ønsker jo ikke, at et klagesystem, hvis formål er at afdække mulige fejl og undgå gentagelser af dem, på anden vis får skabt en risiko for patienten,” siger Lægeforeningens formand.
Hun peger på, at defensiv medicin også er et ærgerligt spild af tid, kræfter og ressourcer i et i forvejen presset sundhedsvæsen – alt sammen fordi fokus på placering af skyld presser patientsikkerheden.
I undersøgelsen svarer knapt hver fjerde af de adspurgte læger også, at de ofte eller meget ofte under konsultation, undersøgelse eller behandling af en patient tænker på, om vedkommende kunne finde på at klage. Og knapt hvert fjerde er bekymrede for, at en patient klager over dem som behandler. Knapt 4 ud af 10 af de adspurgte læger frygter endda konsekvenserne for deres egen beslutningskompetence, hvis de bliver ramt af en klage.
”Det viser desværre, at der blandt mange læger er en alt for stor bekymring i deres daglige arbejde med patienterne, om de kan risikere at blive klaget over. Og at denne bekymring også kan forplante sig til deres evne til at træffe beslutninger. Det kan i den grad have stor betydning for patienterne – ikke mindst, hvis lægen befinder sig i en akut eller tidskritisk situation eller i en situation, hvor der ikke er mange informationer at træffe beslutning ud fra,” siger Camilla Rathcke.
”Derudover indikerer det, at der fortsat er en tillidskrise. Sagsgangene trækker i langdrag og er uigennemskuelige, og det tærer på mange læger. Vi går jo på arbejde for at hjælpe patienterne, men systemet opleves mere som en modspiller end en medspiller i den henseende. Derfor skal det gentænkes,” siger hun.
At der er en tillidskrise mellem læger og systemet understreges af resultater fra en rundspørge fra 2021. Her svarede næsten hver anden læge, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientklager kun uddeler kritik i patientklagesager, hvis det er fagligt velbegrundet.
Som et led i sin sundhedsreform har regeringen meldt ud, at den vil undersøge, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter. Det tiltag bakker Lægeforeningen fuldt op om. Sammen med FOA og DSR har Lægeforeningen blandt andet foreslået, at alle klagesager fremover skal starte som klager over det samlede behandlingsforløb, hvor der er fokus på det organisatoriske ansvar. Samtidig vil én indgang til klagesystemet give mulighed for at optimere sagsbehandling, og forløbsklager bør afsluttes indenfor seks måneder.
Undersøgelsen blev sendt ud til 10.000 repræsentativt udvalgte erhvervsaktive medlemmer af Lægeforeningen den 2. maj 2022 mellem klokken 12 og 16. Den 9. maj 2022 var der 2.830 læger, der havde besvaret spørgeskemaet, det giver en svarprocent på 28 procent. Heraf ønskede 2.571 læger at besvare spørgeskemaet, som samtidig var erhvervsaktive. Undersøgelsen bygger på de 2.571 besvarelser.