Forholdet mellem de eosinofile og neutrofile celler i blodet har måske en større betydning, end klinikere hidtil har troet ved inflammatorisk astma.
En ny analyse, der er baseret på den største franske befolkningsanalyse, CONSTANCES, har undersøgt, hvordan de forskellige inflammatoriske astma-fænotyper kommer til udtryk som astmasymptomer ved at kigge på niveauet mellem blod-eosinofile og -neutrofile.
Det er ifølge forskerne første gang nogensinde, at astma-inflammatoriske fænotyper er identificeret og karakteriseret i en befolkningsbaseret undersøgelse. Det gør studiet til særligt interessant, mener Howraman Meteran, der er læge, post doc og forsker ved Lungemedicinsk Sektion ved Herlev-Gentofte Hospital samt Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
“I løbet af de sidste 15 år har vi fået en større forståelse for de forskellige undertyper af astma og blevet klogere på, hvilke forskelle der er, og hvad de muligvis kan have af betydning. Dette studie er særlig interessant, fordi det kigger på sammenhængen mellem blod-eosinofile og -neutrofile niveauer, som et af de første studier,” siger han.
Analysen er baseret på 15.000 voksne deltagere med astma fra CONSTANCES-kohorten, hvor deltagerne i studiet blev inddelt i fire inflammatoriske grupper på baggrund af deres niveauer af eosinofile og neutrofile i blodet.
Forværringer ved høje niveauer
Analysen viser, at fænotypen høj eosinofile/høj neutrofile niveau var forbundet med hyppigere astmaanfald inden for de seneste 12 måneder, øget forekomst af allergisk rhinitis og flere astmasymptomer. Samtidig havde deltagerne med lavt eosinofile/lavt neutrofile niveau færre symptomer samt færre astma-eksacerbationer sammenlignet med de andre fænotyper.
Det er på linje med tidligere studier, der har påvist en sammenhæng mellem høj blod-eosinofile niveauer og øget risiko for eksacerbationer. Samtidig understreger det ifølge Howraman Meteran, at inflammatorisk astma med et højt eosinofile niveau er forbundet med flere forværringer.
“Det er almindeligt vidst, at patienter med høje blod-eosinofile værdier har et værre forløb og flere eksacerbationer, som vi også ser ved KOL. Det interessante her er, at forskergruppen også har undersøgt den relative betydning af eosinofil og neutrofil inflammation for forskellige astma udfald,” siger han.
Er blod-eosinofile drivkraften?
Resultaterne tyder på, at blod eosinofile meget vel kan være drivkraften ved astma, forklarer Howraman Meteran og peger på, at gruppen med høj blod-eosinofile/lav -neutrofile også var forbundet med hyppigere astmaanfald inden for de seneste 12 måneder, allergisk rhinitis og flere astmasymptomer over tid som ved høj blod-eosinofile/høj -neutrofile fænotypen.
“Det ser ud til, at kombinationen af høje værdier er værst, men det store spørgsmål er, hvad der reelt er drivkraften ved nogle af de inflammatoriske fænotyper, og hvad der prædikterer astmaprognosen,” siger han.
Analysen viser nemlig, at fænotypen lav blod-eosinofile/høj blod-neutrofile også var forbundet med blive vækket af hosteanfald om natten, kronisk bronkitis og dyspnø i højere grad end fænotypen med lav andel eosinofile/lav neutrofile.
Det tyder på, at de neutrofile celler også har en betydning, og at neutrofil astma er mere kompleks, end hidtil antaget, peger Howraman Meteran på. Samtidig vil det potentielt kunne give mere fyldestgørende svar på, hvorfor nogle subgrupper af astmapatienter har et bedre respons på medicinen end andre.
“Det vil potentielt kunne forklare, hvorfor patienter med rene høje eos-niveauer vil kunne behandle sin inflammation med inhalationssteroider, mens patienter med høje niveauer af både eos- og neutrofile i begyndelsen vil føle en bedring, men hvor den neutrofile inflammation måske vil vare ved og give astmasymptomer,” siger han og peger på, at der mangler en mere skræddersyet behandling til denne patientgruppe.
Det sætter også fokus på, om den dårlige prognose ved henholdsvis eosinofil og neutrofil inflammation skyldes den enkelte komponent eller ”dobbelt” inflammation, som dette studie har forsøgt at belyse.
”Der er bestemt behov for andre undersøgelser, der har et bedre design til at kunne besvare spørgsmålet,” peger Howraman Meteran på.
Klinisk brug af ratioer
Det franske studie er et nyt skridt i jagten på biomarkører inden for astma og viser, at det kan give god mening klinisk i højere grad at arbejde med ratioer, som man kender fra andre sygdomme, forklarer Howraman Meteran og nævner eksempelvis grænseværdier for protein i blodet ved urologiske sygdomme.
“Det er bestemt ikke en dum tanke, at vi fremover i højere grad også skal se på, om der er neutrofil inflammation, og ikke alene om der er eosinofil inflammation eller ej.”
Samtidig er klinikere nødt til at huske på, at målinger såsom blod- og udåndingsprøver kun er et øjebliksbillede. En enkelt blodprøve som anvendt i studiet vil ikke kunne være et diagnostisk redskab, selvom det vil være en let og effektiv prøve.
“Det er vigtigt, at blodprøverne ikke er et engangsforetagende , men skal tages over længere tid, fordi der er mange andre faktorer, der kan spille ind, som eksempelvis pollen og luftforurening,” siger Howraman Meteran.
Betydning i virkeligheden
Spørgsmålene om, hvilken biomarkør der er den mest stabile, og om astma med høje neutrofile niveauer skal behandles anderledes, har dog ikke nogen betydning i praksis endnu, da mange patienter med inflammatorisk astma i dag behandles ens, fordi der ikke findes enkelte midler til de enkelte fænotyper. Dog undtagen svær astma.
Studiet er dog stadig betydningsfuldt, da det er hypotesegenererende og er et vigtigt skridt på vejen om at blive klogere på de mange fænotyper og forskelle blandt inflammatoriske astma-typer, forklarer Howraman Meteran. Håbet er, at mere viden om biomarkører vil kunne skræddersy behandlingen på sigt og give en mere effektiv behandling til astmatikere.
“Vi har endnu ikke en differentieret behandling, men jeg er helt sikker på, at det er det næste på astma-området. Ved at vi bliver endnu klogere på forskellene og fænotypernes betydning, vil vi i fremtiden i højere grad også kunne skræddersy behandlingen,” siger han.
Den nye analyse: Kliniske forskelle blandt blodinflammatoriske fænotyper
Analysen er baseret på over 200.000 deltagere i CONSTANCE-kohorten, hvis data blev indhentet fra 2012 til 2019, og som inkluderede 15.019 voksne med astma.
Forskerne identificerede fire forskellige inflammatoriske astma-fænotyper ud fra en blodprøve værende: 1) et lavt niveau eosinofile/lavt neutrofile i blodet, 2) lavt eosinofile/højt neutrofile, 3) højt eosinofile/lavt neutrofile, og 4) højt eosinofile/højt neutrofile i blodet.
Størstedelen af deltagerne (57 procent) havde fænotypen lavt antal eosinofile/lavt neutrofile i blodet, og en tredjedel havde fænotypen høj andel af både eosinofile og neutrofile i blodet.
Resultaterne var signifikante efter stratificering af køn, alder og rygehistorik samt ved andre udvalgte cut-offs. ‘Blood inflammatory phenotypes were associated with distinct clinical expressions of asthma in adults from a large population-based cohort’, 2022, eBioMedicine (The Lancet), T. Tsiavia
