Vildeste retssag begyndt i Sverige: Berømt kirurg anklaget for grov mishandling af patienter

I Solna Byret i Sverige blev der onsdag taget hul på en retssag om den vildeste sundhedsskandale, som Sverige har set.

Sagen har fået det hæderkronede Karolinska Institut til at slå revner og skabt dybe ridser i Karolinska Universitetssygehus’ internationale omdømme. Skandalen rummer en historie, som stiller spørgsmålstegn ved indretningen af det svenske kontrolsystem, om værdien af peer reviewed artikler og er samtidig en utrolig fortælling om lægeetik, drømme, ambitioner, utroskab og mytomani. Ja, selv tidligere præsident Obama og paven indgår i den.

Efter en næsten to år lang forundersøgelse blev kirurgen Paolo Macchiarini i 2020 tiltalt for grov mishandling af tre patienter på Karolinska Universitetshospital i Sverige. Patienterne fik i perioden 2011-2013 indopereret kunstige luftrør, og alle tre fik store komplikationer og er i dag døde. De kirurgiske indgreb var ikke gået forud af forsøg på dyr, og der var ikke tidligere blevet udført transplantation af et syntetisk luftrør på mennesker. Det er denne tiltale om grov mishandling, som ligger bag retssagen i Solna byret. Retssagen forventes at vare 13 dage og slutte den 23. maj.

"Operationerne, der har forårsaget de tre alvorlige fysiske kvæstelser og store lidelser, er udført uden absolut juridisk grundlag. Det er den tidligere kirurg ved Karolinska Universitetshospital, der alene skal bære det strafferetlige ansvar. Efter geninterview er han blevet underrettet om, at han er mistænkt for grov mishandling i tre tilfælde," sagde anklager Mikael Björk i 2020 i en pressemeddelelse. 

Den 63-årige Paolo Macchiarini mødte op i Solna Byret i dag iført et mørkeblåt jakkesæt, slips, lommetørklæde i brystlommen og det grå hår i en lille hestehale i nakken. Med sin offentlige forsvarer, advokat Björn Hurtig, ved siden af ​​sig lyttede han opmærksomt til de to anklagere og tog flittigt notater med en kuglepen, lyder det fra Life Science Sweden, som var til stede i retten.

Paolo Macchiarini afviser selv, at han har påført nogen af ​​patienterne nogen skade eller lidelse i strafferetlig forstand.

"Tværtimod var hans eneste hensigt at give nuværende patienter lægehjælp for at helbrede de livstruende tilstande, de var i," sagde forsvareren ved byretsmødet ifølge Life Science Sweden.

Anklagerne mente derimod, at Macchiarini bevidst har tilbageholdt komplikationer efter operationen, bevidst forskønnet patienternes tilstand og desuden givet falske og usande oplysninger i sine videnskabelige artikler.  

Stjernekirurg

Hvis vi går 11 år tilbage, var Paolo Macchiarini en feteret stjernekirurg. En helt. Han blev verdensberømt, da han i 2011 på Sveriges forskningsmæssige flagskib, Karolinska, gennemførte verdens første transplantation af et luftrør af plast, der var dækket af patientens egne stamceller. Stamcellerne skulle kunne dele sig inde i plastskroget, og efter en tid skulle der dannes nye blodkar. Plastrøret ville blive en del af kroppen.

Karolinska havde dog lige glemt at tjekke kirurgens referencer godt nok, da de ansatte ham i 2010. For tidligere havde han efterladt et spor af død og lidelse i Spanien og Italien. Det førte til, at kirurgen i 2019 ved en italiensk domstol blev idømt et års og fire måneders fængsel for afpresning af sine dødssyge patienter og deres familier.

Men altså tilbage til 2011 og til Sverige. 

Efter verdens første transplantation af plastluftrør åbnede der sig pludselig helt nye fantastiske fremtidsmuligheder, hvor menneskelige reservedele kunne produceres på samlebånd i laboratoriet. Det virkede, som om Paolo Macchiarini havde løsningen på to af medicinens store problemer: At manglen på organer er enorm — og at kroppen har tendens til at afstøde et implanteret organ.

Den karismatiske kirurg nåede alverdens store TV-stationer og avisforsider med sin banebrydende operation. På et splitsekund kunne han på TV slå over og tale et nyt sprog flydende, alt efter hvem han talte med, og med sine italienske brune øjne kunne han igen og igen se de imponerede journalister i øjnene, mens han med rolig, overbevisende stemme fortalte, at »det er medicinsk historie det her«.

Det blev det også. En rædselsvækkende historie.

Dokumentarserie

Det var en dokumentarserie i tre dele fra Svensk TV, ’The Experiments’, og en artikel i det amerikanske Vanity Fair, som i januar 2016 for alvor fik sendt chokbølger gennem hele den svenske befolkning.

Udsendelserne, produceret af Bosse Lindquist og også sendt på DR2 i Danmark, gav et grumt indblik i, hvordan Paolo Macchiarini uden kliniske forsøg og uden at have været i Karolinskas etiske råd havde givet sig i kast med en helt ny type operation med et helt nyt materiale. I alt otte patienter havde siden 2011 fået operationen, heraf de tre i Sverige. Seks af de otte var på det tidspunkt i 2016 døde efter grufulde lidelser, en havde fået fjernet det kunstige luftrør, og en ung kvinde var stadig i live efter 190 operationer og år i intensiv behandling, hvor hun havde haft brug for at få renset sine luftveje hver fjerde time (hun døde i øvrigt i 2017 efter at have fået intensiv behandling i tre år). 

Dokumentarserien viste, at patienterne alle led som følge af betændelse og svamp i det kunstige rør, nogle rør faldt helt sammen og blev hullede. De blev ikke en del af vævet og organismen som planlagt, tværtimod døde noget af vævet op mod røret hos nogle patienter.

Alligevel var de forskningsartikler, som Paolo Macchiarini havde fået offentliggjort efterfølgende i The Lancet, positive. Dødsfald blev ikke nævnt. 

I den anden dokumentarudsendelse så man, at kirurgen trods sine positive artikler ikke var tilfreds med udviklingen for patienterne i hans forsøg. Han mente, at hans patienter kunne have været for syge til denne type operation, og derfor ville han gerne i gang med et klinisk forsøg med raske patienter.

Det skete i samarbejde med Kuban State Medical University i Krasnodar i Rusland.

Bl.a. blev der i den svenske dokumentar vist ikke tidligere viste fraklip fra en tysk dokumentar fra 2012, hvor Macchiarini gik rundt i Krasnodar og talte i telefon med David Green fra Harvard BioSciense. Green var manden, der producede de skræddersyede plastrør og den såkaldte bioreaktor, der badede plastikken i stamceller. Kirurgen sagde i telefonen til David Green, at han ikke var tilfreds med rørene, at der var fejl på dem som ved patient 1. Alligevel opererede Macchiarini få dage efter to russere, bl.andre den 33-årige russiske balletdanser Julia Tuulik, som et par år tidligere havde været ude for en ulykke, som havde resulteret i, at hun fik en trakeostomi - et hul i halsen ind til luftrøret. Hun var rask og mor til et lille barn, men ville meget gerne have operationen for at undgå at have trakeostomien.

På optagelserne kom David Green også til Krasnodar og fortalte Julia Tuulik, hvordan plastrøret vil blive en del af hendes krop.

»Celler vil slå sig ned i porerne i plastikken og vokse. Det vil være som et hjem for dem. Og Paolo Macchiarini er verdens bedste kirurg,« sagde han til hende i dokumentaren.

Julia Tuuliks mor og mand fortalte i dokumentaren, hvordan hun efter operationen langsomt rådnede op indefra.

»Stanken var forfærdelig,« fortalte hendes mor.

Efter et grufuldt år døde Julia Tuulik.

Tog alle med storm

Da Paolo Macchiarini i 2010 kom til Karolinska, tog han alle med storm, ledelse, kolleger, patienter og medier. Stamceller var hot, og alle synes at være begejstrede for at være del af et pionerarbejde med stamceller og kunstige organer, og de så den udenlandske stjernekirurg med øjne som George Clooney som den rette til at kaste stjernedrys over hospitalet.

I 2011 begyndte Macchiarini – uden at have foretaget dyreforsøg eller andet – at indoperere de kunstige luftrør, som var badet i patienternes egne stamceller fra benmarv. Da den belgiske forsker Pierre Delaere hørte om operationen første gang, var han chokeret og sendte en mail til Karolinska, hvor han advarede imod den. Men i dokumentaren fortalte han, at han intet hørte fra ledelsen fra Karolinska.

»Der var intet teoretisk belæg for denne operation. Ingen forsøgsdata. Jeg vidste, at patienten ville komme til at dø af det,« sagde Pierre Delaere i den svenske dokumentar.

Da nogle af Paolo Macchiarinis tidligere duperede kolleger på sygehuset begyndte at se, hvordan det gik de opererede patienter, og læste en anden version i de videnskabelige artikler i The Lancet, forsvandt deres begejstring. Og i juni 2014 anmeldte fire kolleger fra sygehuset Paolo Maccharini til KI´s rektor, Anders Hamsten, for at have forvansket resultaterne af operationer i seks videnskabelige artikler. Hamsten fik anmeldelsen, for i Sverige var det Karolinska Institut og Karolinska Sygehus, som skal kontrollere sig selv og sætte undersøgelser i gang.

Sverige har heller ikke nogen pendant til det danske Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Samtidig med whisteblowernes anmeldelse anmeldte Pierre Delaere Macchiarinis artikel i Lancet for at være forskningsfusk. Men da det etiske nævn på sygehuset ikke var enig, blev den sag henlagt.

Det var først, da New York Times i november 2014 bragte artikler med anklager mod den berømte kirurg, at KI´s rektor gav en ekstern undersøger opgaven med at udrede de fire lægers anmeldelse mod Macchiarini. Hans konklusion var klar: Macchiarini havde lavet forskningsfusk.

Undersøgelse for manddrab

I april 2015 poltianmeldte den svenske Lægemiddelstyrelsen så Macchiarini, fordi der ikke havde været kliniske afprøvninger før operationerne, og der blev sat gang i en undersøgelse, om hvorvidt Macchiarini havde gjort sig skyldig i manddrab og grov legemsbeskadigelse.

I august 2015 kommenterede KI´s og KU´s ledelse så Gerdins undersøgelse, og igen overraskede ledelsens loyalitet overfor Macchiarini mange. Ledelsen var ikke enig med Gerdin. De mente, at der var ’brister i forskningen’, men ikke, at Macchiarini havde begået forskningssnyd.

Et vigtigt punkt i at forstå ledelsens manglende reaktion er, at de ikke mente, at Macchiarini havde forsket og derfor ikke kunne lave forskningssnyd. De mente, at Macchiarini havde lavet behandling på kritisk syge patienter, som alligevel ikke havde lang tid igen.

De fire whistleblowerlæger og tidligere kolleger til Macchiarini, mente ikke, at patienterne havde været terminale. I et indlæg til ’Sjukhuslakaren’ skrev lægerne 5. februar 2016:

»Alle tre (patienter, red.) var i en stabil klinisk status. At beskrive dem på anden måde er et forsøg på at give indtryk af, at de procedurer, der blev udført, skete af nødvendighed. Ingen formel etisk gennemgang blev udført. Alle patienter fik også ikke-godkendte mængder af medicin og exponeret for TGF-beta3, der ikke er godkendt til anvendelse i forsøgsdyr eller mennesker, der har risiko for viral overførsel.«

Mens nettet i 2014 begyndte at stramme om Paolo Macchiarini, valgte han ikke at gå i flyversskjul. Tværtimod. Han lod filmproducent Bosse Lindquist fra svensk TV komme ind i sine forskningslaboratorier i Sverige og Rusland, så offentligheden kunne få indblik i den epokegørende forskning, han nu var begyndt at lave på rotter i Rusland. De fik indopereret en anden rottes åndedrætsmuskler – belagt med egne stamceller, og man ser Macchiarini fortælle i dokumentaren, at planen var at transplantere åndedrætsmuskler på mennesker indenfor et års tid.

Macchiarini skulle nok ikke have ladet Svensk TV komme indenfor, for de tre dokumentarudsendelser kom ikke kun til at handle om russiske rotters åndedrætsmuskler, men om hele rygraden i Paolo Macchiarinis arbejde, og dokumentaren førte til en enorm kritik af og pres på ledelsen på Karolinska fra befolkning, politikere og medier.

Ikke alene røg Paolo Macchiarini ud, også to rektorer og styrelsesmedlemmer har måttet gå, og der har siden været et hav af undersøgelser og redegørelser. Nogle af whisteblowerne, som var forskningskolleger til Macchiarini, har også fået fingrene i maskinen ved at have gjort sig medskyldige i uredelighed i forskningen.

Også politiets anklagemyndighed har haft travlt i sagen efter politianmeldelsen. Men efterforskningen blev lukket i oktober 2017. På det tidspunkt mente anklageren Jennie Nordin, at det ikke var muligt at bevise, at Paolo Macchiarini var skyldig i at forårsage andres død eller at have forårsaget legemsbeskadigelse.

Men i oktober 2018 blev sagen så genoptaget, og det er den efterforskning, som nu - endelig - har ført til en retssag i den årelange sag.

Paven og Obama

Man skulle måske tro, at der var grænser for Paolo Macchiarinis uetiske færden.

Men det synes ikke rigtig at være tilfældet.

I januar 2016 bragte Vanity Fair en artikel om Paolo Maccharinis privatliv, som fik alle læsere til at spærre øjnene op. Artiklen handler om produceren hos NBC News, Benita Alexander, som i februar 2013 skulle interviewe Paolo Macchiarini. Benita Alexander lavede et journalistisk no-go og blev forelsket i den italienske stjernekirurg. De indledte en affære og skulle giftes. Journalisten blev fanget ind i en spind af Macchiarinis løgne om, at de skulle vies af paven, som angiveligt var hans personlige patient, og at en række prominente personlige venner af kirurgen skulle inviteres, bl.a andre Barack og Michelle Obama, Vladimir Putin og Bill og Hillary Clinton. Ifølge artiklen fandt Benita Alexander til sidst ud af, at det hele var fup, og at kirurgen faktisk var gift med en kvinde i Barcelona.

Om Benita Alexander taler sandt, skal her være usagt, men i hvert fald er artiklens påstand om, at Macchiarinis CV heller ikke holdt vand, sand. Efter artiklen beordrede ledelsen på Karolinska gang i en undersøgelse af kirurgens CV, og den undersøgelse bekræftede, at ’stjernekirurgen’ smykkede sig med en række forkerte titler.

Lancets rolle

Ikke kun Karolinska, men hele forskningsverdenen har fået ridser i lakken af denne skandale.

Eksperter  har også kritiseret Lancet, eftersom de publicerede bl.a. Macchiarinis ’proof of concept’, hvor den første operation med kunstigt luftrør blev fremstillet som en succes. Længe bragte tidsskriftet ikke rettelser, men forsvarede i stedet Macchiarini. Først i 2018 kom Lancet med "den endelige dom" - at Macchiarini var skyldig i forskningssnyd. Samtidig blev forskningsartikler trukket tilbage.