Antallet af hudkræft-tilfælde fordoblet i Danmark på 6 år

I løbet af seks år er antallet af registrerede hudkræftpatienter og nye tumorer fordoblet i Danmark. Det er en udvikling, der kun vil fortsætte, og som kommer til at belaste både hospitaler og praktiserende hudlæger, vurderer formand for Hudkræftdatabasen.

Udviklingen af hudkræft i Danmark er skitseret i en ny årsrapport, lavet og udgivet af RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram). Rapporten er baseret på tal fra Hudkræftdatabasen, som består af registreringer lavet af praktiserende hudlæger.

Tallene viser en voldsom udvikling i hudkræft i Danmark, som formentlig mest af alt skyldes livsstil og stigende alder i befolkningen, vurderer Henrik Sølvsten, der er formand for Hudkræftdatabasen og desuden praktiserende speciallæge i dermatologi. 

”Når vi ser på antallet af nye hudkræfttilfælde, ser vi kun en stigning. Der er ikke noget, der tyder på, at kurven flader ud. Den helt oplagte forklaring er, at vi gennemsnitligt bliver ældre og ældre. Og nu har vi generationer, der har levet et langt liv og i en tid, hvor det har været højstatus at være brun. Også den sol, du fik for 30-40 år siden, og de skader, huden har pådraget sig, forfølger dig,” siger Henrik Sølvsten, der er medforfatter til den nye rapport.

Udviklingen udfordrer systemet

Allerede nu oplever hudlæger og plastikkirurger et pres pga. det stigende antal patienter, som også resulterer i længere og længere ventetider. Det er en problematik, der kun vil tage til i takt med, at vi ser flere og flere hudkræftpatienter, fortæller Henrik Sølvsten. 

”Det er ikke for sjov, når plastikkirurgerne advarer om, at de får mere og mere travlt. Det bunder i helt reelle tal i forhold til stigende incidens og sygdom, de skal tage sig af. Udviklingen fortrænger andre hudsygdomme, som bliver skubbet bagerst i køen for at give plads til de mange hudkræftpatienter. Det giver længere ventetider alle steder,” siger han. 

Løsningen er ikke ligetil, men man bør overveje at investere i sundhedsvæsenet allerede nu, så systemet kan tage hånd om udviklingen, mener Henrik Sølvsten. 

”Jeg tænker helt klart, der skal ske noget med ressourcerne blandt de faggrupper, der tager sig af de her sygdomme.”

Fordobling af antal hudkræftpatienter

Årsrapporten viser, at antallet af patienter registreret med hudkræft i Hudkræftdatabasen i 2014-15 var 11.983. I 2020-21 var det tal vokset til 22.546. Tæt på en fordobling. 

Lignende tendens ses med hensyn til antallet af registrerede tumorer, hvor samme patient opereret for en hudkræfttumor får en ny tumor et nyt sted efter en periode. Altså, hverken metastatisk kræft eller tilbagefald.

I 2014-15 lå antallet af registrerede tumorer på 16.020, og det er i 2020-21 vokset til 31.718. Igen, næsten en fordobling på seks år. 

Årsrapporten viser samtidig, at der er stor forskel på tværs af regionerne, om patienterne bliver behandlet hos hudlægerne eller hos plastikkirurgerne og på hospitalerne.

Rapporten kan ikke forklare, hvad forskellen skyldes, men Henrik Sølvsten vurderer, at der kan være tale om forskelle i sundhedsvæsenets strukturer, såsom at man har større mulighed for at henvise til plastikkirurger i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Syddanmark. Samtidig kan man muligvis have mere praktisk erfaring med at fjerne hudkræft i Region Syddanmark.

”Det er formentlig ikke sygdommen, der er forskellig fra region til region. Måske det hverken er positivt eller negativt, og måske vi ikke bør ensrette over hele landet,” siger Henrik Sølvsten. 

Mulighed for at spare

Der kan dog være en mulighed for at spare, hvis der er rum for, at flere patienter bliver behandlet hos de praktiserende hudlæger fremfor på hospitalerne. 

”Når vi sender patienterne på sygehuset, så koster det voldsomt meget mere. I det omfang sygdommen kan klares med nemme løsninger, skal man derfor vælge det. Det bliver spændende at kigge på, om vi kan gøre det bedre nogle steder. Jeg ved ikke, om tingene er bedst ved blive standardiseret. Det bliver spændende at afdække, når vi kommer længere med at afdække, hvad der ligger bag forskellene,” siger han.