Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Liselott Blixt efter DF-exit: Nu får jeg mere energi til at tale de oversete patienters sag

Efter knap 15 år i Folketinget under Dansk Folkepartis faner, meldte Liselott Blixt sig ud af partiet i mandags. Intern ”ståhej” stjal fokus fra arbejdet med at sætte små og oversete patientgruppers sag på den politiske dagsorden. Som løsgænger satser hun nu på at kunne skrue op for arbejdet med sine mærkesager.

Liselott Blixts stemme i den anden ende af røret drukner i højstemt børnesnak i baggrunden.

”To børn, der skal slås, ikke? Ja, jeg passer mine børnebørn i dag.”

Fik det skidt

Det er få dage siden, Liselott Blixt vinkede farvel til det parti, hun har været psykiatri- og sundhedsordfører i siden 2007, og hun er med egne ord stadig ved at finde sine ben at stå på. 

Efter en lang årrække på Christiansborg – og som lokalpolitiker i Greve Kommune – for Dansk Folkeparti, var det en svær, men nødvendig beslutning. For arbejdsmiljøet i Dansk Folkeparti var Ifølge Liselott Blixt blevet for uholdbart, og spin og personfejder stjal fokus fra politikken.

”Det er trist og underligt, men samtidig har der været et stort pres de sidste par år. Jeg har kunnet mærke, hvor meget det har stresset min krop,” siger hun og forklarer, at hun har være ramt af både inflammation i tarmene, hjertebanken og søvnløshed i løbet af de seneste måneder. Alt sammen tegn på, at kroppen har det skidt, som hun konstaterer.

”Det pres, der har været, har taget energi fra alt muligt andet. Det er nu væk, så jeg kan koncentrere mig mere om politik frem for intern ballade. Jeg er blevet drænet de sidste par år og har ikke haft den samme energi til at fuldføre de kampe, jeg har startet. Det glæder jeg mig til at kunne gøre nu,” siger hun.

Samarbejdsfællesskab på Borgen

Med andre ord skal man ikke lade sig narre af børnebørnene i baggrunden. For der er ikke skruet ned for de politiske ambitioner, lader Liselott Blixt forstå. Tværtimod satser hun på at gøre sin stemme relevant som løsgænger på Christiansborg. Det skal blandt andet ske ved at indgå i et såkaldt ”samarbejdsfællesskab” med de fire andre DF’ere, der også sagde farvel til partiet tidligere på ugen godt en måned efter, Morten Messerschmidt blev valgt til ny formand.

Det gælder forhenværende beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, socialordfører Karina Adsbøl, landbrugsordfører Lise Bech og erhvervsordfører Hans Kristian Skibby – for de er stadig enige på en lang række punkter, forklarer Liselott Blixt.

”Vi må ikke lave en reel gruppe, for det må man kun, hvis man laver et nyt parti. Men vi deler sekretærer og pressemedarbejdere med hinanden. Og vi vil arbejde som en gruppe, som det nu kan lade sig gøre,” siger hun.

Blandt hendes egne mærkesager er særligt ME-sagen (den kroniske multisygdom myalgisk encephalomyelitis, red.), medicinsk cannabis, det nære sammenhængende sundhedsvæsen og psykiatriplanen, som hun vil skubbe på for at få på den politiske dagsorden.

Hun har allerede aftalt et møde med sundhedsministeren engang efter uge 10 – og hun beholder sin plads i sundhedsudvalget, hvor hun satser på at gøre sin indflydelse gældende.

”Jeg kan jo stadig gå ind og lægge pres på som løsgænger. Gå ind og tale sager op, stille spørgsmål og tage sager op i sundhedsudvalget,” siger hun og fortsætter:

”Jeg vil selvfølgelig søge så meget indflydelse som muligt, og jeg glæder mig til at skulle have en samtale med sundhedsministeren om, hvordan vi kan få et samarbejde, når nu jeg er løsgænger.”

Vil tale de oversetes sag 

Ifølge Liselott Blixt er der allerede flere partier, der har hevet fat i hende for at høre, om hun kunne være interesseret i at slutte sig til dem, både på Christiansborg og i Greve Kommune, hvor hun er viceborgmester. Men det har hun takket pænt nej til.

”Jeg mener, man skal kunne støtte det meste partipolitik og se sig selv i det, og det kan jeg ikke i nogle af de andre partier,” slår hun fast.

Det betyder også, at hun for nuværende ikke har nogen planer om at genopstille ved næste folketingsvalg, for det vil kræve, at hun bliver en del af et parti. Hvad fremtiden bringer, er derfor uvist. Men hun vil gøre sit for på sigt at fortsætte arbejdet med især de patientgrupper, der ikke får meget opmærksomhed, hvad end det bliver i eller uden for dansk politik. Psykisk syge, hjemløse eller patienter med sjældne sygdomme kunne være bud, for de har brug for en stærk stemme, forklarer hun.

”Jeg vil gøre alt for at kunne arbejde videre med de her sager. Og jeg kan se mig selv arbejde mange steder, hvor jeg kan bruge den viden, jeg har opbygget efter at have arbejdet med området i 15 år i Folketinget,” siger hun.

”Jeg har for eksempel oplevet, at mange patientforeninger har svært ved at trænge igennem og derfor kunne have brug for hjælp til lobbyarbejde på Christiansborg. Men foreløbig sidder jeg i Folketinget – og vi ved endnu ikke, hvornår der kommer et folketingsvalg.”