Derfor kan potensmidler mere end halvere risiko for Alzheimers sygdom
Mænd, der tager lægemidler med indholdsstoffet sildenafil mod impotens, har 69 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom end mænd, der ikke bruger dem. Det viste et amerikansk studie i december. Alzheimer-specialist Kasper Jørgensen fortæller nærmere om studiet.
Udvikling af nye lægemidler mod Alzheimers sygdom er omkostningstungt og tidskrævende, og succesraten er beskeden, og derfor er der stor interesse for at undersøge, om allerede eksisterende lægemidler til andre sygdomme kan omdefineres og genbruges til nye terapeutiske formål.
I Danmark lever cirka 85-90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom. I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år at vokse til 125-150.000.
En amerikansk forskergruppe fra Cleveland Clinic har således offentliggjort et nyt studie, hvoraf det fremgår, at lægemidlet sildenafil, som er det aktive stof i blandet andet Viagra, mere end halverer mænds risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.
Studiet er ifølge neurologisk fagkonsulent ved Videnscenter for Demens Kasper Jørgensen fremkommet efter, at forskergruppen, der består af genetikere og neurologer fra Cleveland Clinic, Ohio i USA, har gennemtrævlet 1.608 godkendte lægemidler med henblik på mulig effekt overfor Alzheimers sygdom.
Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder beta-amyloid og tau.
”Gennemgangen af de godkendte lægemidler resulterede i en liste bestående af 66 potentielle lægemiddelkandidater. Sildenafil tiltrak sig forskernes opmærksomhed, dels fordi stoffet er i stand til at krydse blod-hjernebarrieren, og dels fordi resultater fra tidligere dyreforsøg tyder på, at sildenafil lægger en dæmper på ophobningen af skadelige tau-proteinfragmenter i neuronerne hos genmanipulerede mus,” forklarer Kasper Jørgensen, der også fortæller, at det ikke er første gang, at sildenafil i studier har vist effekt overfor Alzheimers sygdom.
Andre forsøg har ifølge ham vist, at lægemidlet bremser dannelsen af beta-amyloide plaques mellem neuronerne hos mus og endvidere forbedrer hukommelsen hus rotter med demens.
"I det aktuelle studie undersøgte forskerne effekten af sildenafil på neuroner udviklet fra stamceller taget fra alzheimerpatienter og fandt, at det bremsede ophobningen af skadeligt fosfor-tau i neuronerne. Blot seks dages behandling med sildenafil gav et fald på 40 procent i fosfor-tau, ” siger Kasper Jørgensen, der forklarer, at sildenafil ser ud til at stimulere dannelsen af nye nerveforbindelser.
”Sildenafil hæmmer angiveligt to enzymer, de såkaldte kinaser, der er involveret i fosforyleringen af tau. De samme to enzymer er også forbundet med inflammation i hjernens mikroglia og makrofager. Sildenafil synes således at kunne modvirke både tau-patologi og neuroinflammation,” uddyber Karsten Jørgensen.
Forskerne fra Cleveland har blandt andet analyseret journaloplysninger fra mere end syv millioner patienter med henblik på at afklare, om sildenafil mindsker risikoen for Alzheimers sygdom i befolkningen. 116.412 personer, der har fået ordineret sildenafil, er blevet sammenlignet med 460.356 alders- og kønsmatchede kontrolpersoner, der ikke anvendte lægemidlet. Næsten alle sildenafilbrugere var mænd, og gennemsnitsalderen var 71 år, og sammenligningen viste, at mænd, der brugte sildenafil havde 69 procent mindre sandsynlighed for at få en Alzheimerdiagnose – set over en periode på seks år – end mænd, der ikke brugte sildenafil.
Den mulige forebyggende virkning af sildenafil sås både blandt personer med og uden risikofaktorer for Alzheimers sygdom i form af hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Forskernes datagrundlaget var dog for spinkelt til at afklare, hvordan sildenafil påvirker risikoen for alzheimers sygdom blandt kvinder, fortæller Kasper Jørgensen.
Klinisk forsøg på vej
På baggrund af de lovende resultater vil forskere nu gennemføre et lodtrækningsbaseret klinisk fase 2 forsøg med henblik på at afklare, om sildenafil kan bruges som lægemiddel mod Alzheimers sygdom til patienter med tidlige stadier af Alzheimers sygdom, der har positive biomarkører for fosfortau- og amyloidpatologi i rygmarvsvæsken.
Udvælgelsen af lægemiddelkandidater i det aktuelle studie var baseret på en sofistikeret netværksbaseret analysemodel, der ved hjælp af store mængder genetiske og molekylære data identificerede en række undertyper af Alzheimers sygdom.
Relateret artikel
