Henrik Lorentzen, fotograferet af Jesper Balleby

Klumme: Modermærkekræft er en livsstilssygdom

KLUMME: Der er omkring 2.000 – 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft pr. år, og langt de fleste skyldes overdreven soldyrkelse. Til sammenligning er der ca. 5.000 nye tilfælde om året af lungekræft, som også regnes for at være en livsstilssygdom især forbundet med cigaretrygning, skriver Henrik Lorentzen. 

For nogle år siden udkom et dansk studie af Steding-Jessen et al., der viste regionale forskelle i overlevelse efter malignt melanom (modermærkekræft, red.). Undersøgelsen viste signifikant forskel for mænd, men ikke for kvinder. De regionale forskelle beskrives blandt andet ved en større andel af tynde melanomer i Region Hovedstaden og Region Syddanmark - en slags fortynding, der kobles til en øget diagnostisk aktivitet. Der blev ikke fundet forskelle i andelen af mere fremskredne melanomer.

Ved opslag i NordCan (Nordisk cancerregister) for perioden 2012 til 2016 findes for kvinder en aldersstandardiseret dødsrate på 1,5 pr. 100.000 borgere pr. år i Region Hovedstaden og 1,6 pr. 100.000 borgere pr år i Region Midtjylland. For mænd er den aldersstandardiserede dødsrate på 2,6 pr. 100.000 borgere pr. år i Region Hovedstaden og 3,3 i region midt.

Omkring 95 procent af nye tilfælde af malignt melanom antages at skyldes overdreven udsættelse for ultraviolet lys, mens fem procent skyldes en genetisk sårbarhed.

Ultraviolet lys er stråling med en kortere bølgelængde end det violette lys i det synlige lysspektrum. Det forekommer både naturligt i solens stråler og kunstigt fra kilder som f.eks. solarielys og i specielle tilfælde erhvervsbetinget udsættelse for ultraviolet lys. Langt hovedparten af eksponeringen for ultraviolet lys er frivillig og skyldes et ønske om at opnå en solbrun hud.

Lidt som rygeforebyggelse

Der er omkring 2.000 – 2.500 nye tilfælde af malignt melanom per år. Til sammenligning er der i Danmark ca. 5.000 nye tilfælde om året af lungekræft, som også regnes for at være en livsstilssygdom især forbundet med cigaretrygning.

Gennem de sidste 10-20 år er der indført tiltag til at begrænse antallet af nye rygere. Modstandere af disse tiltag argumenterede for, at cigaretrygning er en privat sag, som giver livskvalitet, og når vi oplyser om potentielle skadevirkninger ved soldyrkning og anvendelse af solarier, hører vi ikke sjældent tilsvarende argumenter. Blandt andet hører vi om den høje livskvalitet, som charterferien med familien giver.

Mange opfatter stadig den solbrændte hud som tiltrækkende og som et udtryk for sundhed, selv om der er ved at ske et skift i opfattelse, så den ikke soleksponerede hud også dyrkes som skønhedsideal. Det ses blandt andet ved at fotomodeller i langt større udstrækning end tidligere ikke optræder solbrændte.

Solcreme anvendes forkert

Når vi taler med patienter om hensigtsmæssig adfærd i forhold til soldyrkning, lægger vi vægt på, at den solbrændte hud er et udtryk for at huden forsøger at beskytte sig mod en potentielt kræftfremkaldende ultraviolet stråling fra solen. Den solbrændte hud er altså ikke et sundhedstegn, tværtimod.

Vi rådgiver om at søge skygge, når det er muligt, at anvende tætvævet løstsiddende bomuldstøj, hat og solbriller, men mange opfatter solcreme som et fuldgyldigt alternativ til påklædning.

Desværre er det i øvrigt ofte sådan, at solcreme ikke anvendes af dem, der ikke KAN undgå at opholde sig i solen, men af dem, der ikke VIL undgå at opholde sig i solen. Solcremerne anvendes ofte for at forlænge opholdet i solen for at blive mest muligt solbrændt, uden at huden begynder at ”skalle af”.

Velfungerende kræftpakke

Der er forskellige faser i oplysning om en sygdom: 1. hvad er det for en sygdom, 2. hvordan får jeg mistanke om, jeg kunne have sygdommen, 3. hvor, hvad og hvordan kan jeg blive undersøgt og få behandling 4. hvad kan forhindre, at der bliver gjort noget ved sygdommen.

Blandt andet Kræftens Bekæmpelse, forskellige lægevidenskabelige selskaber og Euromelanoma-kampagnerne har gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til modermærkekræft, og Sundhedsstyrelsen har sikret en velfungerende kræftpakke for modermærkekræft, som sikrer, at patienter, hvor modermærkekræft ikke kan udelukkes, bliver undersøgt inden for 1-4 hverdage. Og alligevel ser vi den geografiske forskel i dødelighed.

Betinget af køn

Ovenstående rejser en række spørgsmål: Har mænd med modermærkekræft en anden sygdomsadfærd end kvinder? Har kvinder en bedre egenomsorg, når det omhandler mulig modermærkekræft i huden blandt andet med baggrund i øget interesse for hudpleje og magasiner med sundhedsinformation?

Kan det tænkes at forskellen forstærkes af besværlighed med at komme til læge og afstand til nærmeste hudlæge/plastikkirurg i tyndt befolkede områder? Har afstand til nærmeste hudlæge/plastikkirurg betydning for, hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet?

Er der tale om en ulighed i sundhed betinget af køn og kunne en positiv særbehandling af mænd udligne dette?

Hvis geografien har betydning, kunne man så tage højde for det ved tiltag som klinikker i de tyndest befolkede områder eller Teledermatologi?      

 

Relateret artikel

Tags: ulighed, modermærkekræft

Like eller del denne artikel