Blandt andre Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, siger, at det "er meget bekymrende", at sundhedsreformen endnu engang bliver udskudt. "Vi er allerede på bagkant, og for hver dag, den bliver udskudt, går det ud over patienter i det danske sundhedsvæsen," siger Morten Freil.

Utålmodige kommuner og regioner vil have sundhedsreform nu

Eksperter, sundhedsprofesionelle, kommuner og regioner er dybt frustrerede over, at statsministeren i sin nytårstale udsatte sundhedsreformen. 

Det skriver Kristeligt Dagblad, der har talt med en række aktører indenfor sundhedsvæsenet, der alle er enige om, at det haster med en sundhedsreform.

I årevis har en reform af sundhedsvæsenet været ventet, og med coronasituationen og strejke blandt sygeplejersker er den ikke blevet mindre efterspurgt. I sin nytårstale på Marienborg den 1. januar var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen imidlertid, at det bebudede udspil bliver i skrivebordsskuffen.

"Når vi står midt i en svær pandemi, er tiden ikke til at gennemføre store forandringer i sundhedsvæsnet. Men så snart det bliver muligt, vil vi fremlægge et sundhedsudspil. Det skal sikre bedre sammenhæng for patienten hele vejen gennem sundhedsvæsnet," sagde Mette Frederiksen i talen.

Regeringens melding kommer, selvom der blandt samtlige aktører i sundhedssektoren, i kommuner, i regioner og på Christiansborg i en årrække har været udbredt enighed om, at en omfattende reform er dybt nødvendig, hvis sundhedsvæsenet skal - som sundhedsøkonom ved Vive, Jakob Kjellberg, formulerer det over for Kristeligt Dagblad - " undgå at sande til".

Blandt andre Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, siger, at det "er meget bekymrende", at sundhedsreformen endnu engang bliver udskudt. 

"Vi er allerede på bagkant, og for hver dag, den bliver udskudt, går det ud over patienter i det danske sundhedsvæsen," siger Morten Freil til avisen.

Stadig flere patienter bliver indlagt på de store hospitalsenheder, der egentlig er sat i verden for at varetage højt specialiserede opgaver. Og samtidig oplever flere med komplicerede sygdomsforløb at falde ned i et slags ingenmandsland mellem regioner, kommuner og den praktiserende læger.

"På mange måder er vi kommet godt i mål med sygehusene. Men det er også dem, der har løftet al aktiviteten og fået mere personale. Det er uholdbart, når vi kigger ind i en fremtid med flere ældre," siger Jacob Kjellberg til Kristeligt Dagblad.

På den baggrund mener langt de fleste iagttagere, at kommunerne og de praktiserende læger skal overtage nogle af de mere simple opgaver, der i dag varetages på sygehusene. Det drejer sig for eksempel om genoptræning og forebyggelse.

Øvelsen, der skal lette trykket på sygehusene, er dog lettere at udforme på skrivebordet end i virkelighedens verden, fastslår Jacob Kjellberg.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, har sammen med resten af oppositionen indkaldt statsminister Mette Frederiksen til en hasteforespørgsel i Folketingssalen. Den finder sted onsdag 12. januar klokken 13, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) skal svare på spørgsmål i Folketingssalen.

Regeringen fremlagde i oktober 2021 et udspil, der skal styrke det nære sundhedsvæsen. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber. Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Op til folketingsvalget i 2019 lancerede Venstre et sundhedsudspil, der blandt andet skulle reducere det politiske niveau i sundhedsvæsenet fra tre til to lag ved at sløjfe de folkevalgte regionsråd. Det vakte kritik i egne rækker.

 

 

Fakta: Nye krav til sundhedsvæsenet

  • Om fem år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år. Om 10 år vil der være 161.000 flere.
  • Med alderen vil vi blive mere pleje-og behandlingskrævende, fordi vi bliver mere udsatte for kronisk og anden langvarig sygdom.
  • Alene for borgere med diabetes vil udviklingen betyde 1,5 millioner flere ambulante sygehusbesøg frem mod 2030.
  • Dertil kommer, at knap 300.000 danskere i 2019 havde en psykiatrisk diagnose. Det er 50.000 flere end fem år før.

Kilde: KL/Kristeligt Dagblad

 

Læs også chefredaktør Kristian Lunds klumme Statsministerens nytårsplaner på ældreområdet bør tænkes sammen med en sundhedsreform

Tags: sundhedsreform, sundhedsreformen

Like eller del denne artikel