“Med vores konkrete forslag til en genopretningsplan og overslag over, hvad de respektive tiltag koster, er det muligt for politikerne at lave en prioritering og se på, hvilke dele, de finder nødvendige at sætte i værk her og nu og hvilke elementer, der kan vente,” som Jakob Kjellberg.

Psykiatere og økonomiprofessor: Så meget vil det koste at genoprette psykiatrien

Hvis psykiatrien skal fungere på et tidssvarende niveau skal der årligt tilføres fire milliarder kroner til området. Sådan lyder resultatet af detaljerede beregninger fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

Udregningen er baseret på en oversigt over, hvilke tiltag, psykiatrien har brug for og hvad det koster at realisere dem.

Tiltagene går primært på nye sengepladser og bedre ambulante tilbud til de mest syge og til børnene. Og foruden de fire milliarder kroner årligt vil de samlede tiltag koste en engangsudgift på 3,5 milliarder kroner.

Baggrunden for beregningerne er særligt, at Sundhedsstyrelsens udkast til en ny 10 års-plan er tæt på at blive præsenteret, hvorefter regeringen skal beslutte, hvor mange penge, der skal afsættes til at finansiere planens forskellige tiltag.

“Hvor regering og myndigheder er vant til at vurdere, omtale og finansiere specifikke områder af somatikken, er der en kedelig tendens til konsekvent at omtale psykiatrien som én kæmpestor og helt uoverskuelig enhed. Det gør det uhyre svært at gennemskue, i hvor høj grad og i hvilken rækkefølge, der er behov for at løfte de forskellige dele af psykiatrien,” siger Jakob Kjellberg, der ifølge en DPS-nyhed gerne vil opfordre politikerne til at være meget mere konkrete i deres måde at finansiere psykiatrien – helt på linje med, hvad de har gjort i f.eks. kræftplanerne.

Vigtigt med konkretisering

Han forklarer også, at han og de tre læger fra DPS, som står bag udregningerne, først har estimeret behovet i lille skala og derefter skaleret det op til et samlet behov for hele landet. Det kan godt være, at det kommer til at skyde en anelse ved siden af, men gør ikke så meget, som han siger, fordi det vigtige er at få konkretiseret behovene sådan, at politikerne på Christiansborg kan se, hvad de reelt kan få for pengene.

“Med vores konkrete forslag til en genopretningsplan og overslag over, hvad de respektive tiltag koster, er det muligt for politikerne at lave en prioritering og se på, hvilke dele, de finder nødvendige at sætte i værk her og nu og hvilke elementer, der kan vente,” som Jakob Kjellberg siger.

De tre læger fra DPS, som har været til at lave regnestykket, er psykiatriprofessor Merete Nordentoft, ledende overlæge og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab Mikkel Rasmussen og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Linda Hardisty Bramsen. De har sammen gennemgået behovet for forbedringer og har i særlig grad fokuseret på behovet for sammenhængende behandlingstilbud til de, der er hårdest ramt af psykisk sygdom.

“Derfor foreslår vi blandt andet en styrkelse af de ambulante teams, så der ydes en mere intensiv og sammenhængende indsats,” siger Merete Nordentoft, der dog frygter, at de pågældende tiltag ikke kommer til at indgå som vigtige elementer i den kommende 10 års-plan for psykiatrien. 

Tiltag især i den ambulante psykiatri

Kjellberg og DPS har kategoriseret tiltagene i fire grupper. Den største er den ambulante psykiatri, som har behov for to milliarder kroner årligt. Den anden er sengepsykiatrien, som bør tilføres 1,1 milliarder kroner. Den tredje er kommunerne, hvor behovet er 1,2 milliarder kroner årligt. Og den fjerde er de tværgående funktioner, som har brug for 100 millioner kroner.

Blandt de helt store poster er:

  • opnormering af 500 eksisterende sengepladser (600 mio. kr)
  • opbygningen af drift af 400 nye psykiatriske sengepladser (500 mio. kr)
  • opnormering af ambulante tilbud til svære sindslidelser (400 mio. kr.)
  • øget ambulant kapacitet i børne- unge-psykiatrien (400 mio. kr.)
  • revision og forstærkelse af ambulante tilbud til ikke psykotiske lidelser (500 mio. kr.)
  • forlængelse og opskalering af OPUS-tilbud (300 mio. kr).
  • behandlingsindsats Collabri mod angst og depression i alle kommuner (220 mio. kr.)
Like eller del denne artikel