Omikron: Megen frygt. Meget håb. Men kun lidt viden

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Der er lidt viden, meget frygt - og meget håb - Omomkring Omikron. Christian Heibøll-Nielsen kommer denne gang ind på, hvad vi ved om Omikron, og hvad vi håber.  

Nogle gange hænger tingene sammen på forunderlig vis. Sidst handlede det jo om coronapassets korte holdbarhed efter infektion. Og siden er Statens Serum Institut (SSI) kommet med en fin rapport om de såkaldte gennembrudsinfektioner. Og heri kan man se denne flotte graf. 

Grafen illustrerer fint, hvad vi også skrev sidst. Tidligere smittede bevarer en høj grad af immunitet, og især hvis de også er vaccinerede. Og langt bedre end dem, der kun er vaccinerede. Rapporten beskæftiger sig som sagt med de såkaldte gennembrudsinfektioner. Altså infektioner ovenpå overstået vaccination. Og konkluderer endnu engang, at beskyttelse mod smitte aftager hurtigt, hvorimod beskyttelse mod svær sygdom og død er mere vedvarende. Det hænger jo sammen med, at beskyttelsen mod infektion opnås gennem antistoffer, mens beskyttelsen mod svær sygdom formentlig mere skyldes vores T-celler. Og vaccination øger både antistoffer og T-celler, ligesom tidligere infektion også gør det.

Og så er vi fremme ved, hvordan tingene hænger sammen. For det handler selvfølgelig om lille o – Omikron. Varianten, der er på så hastig fremmarch i Danmark. Hvor hurtigt det går, har jeg illustreret her.

Figuren viser, at væksten hidtil fuldstændig har været eksponentiel. Og eksponentiel vækst er noget af det mest skræmmende, der findes. Tallene bliver lynhurtigt gigantiske. Vi taler om en fordoblingstid på halvanden dag. Prøv selv at lave regnestykket på, hvor mange der så er smittede om 14 dage. Eller en måned.

Sådan kan det naturligvis ikke fortsætte. Væksten vil klinge af. Hvornår det sker, er så en anden sag. For de mest pessimistiske sker det først, når der ikke er flere at smitte. Mere realistisk sker det, når nok af os opfører os mere hensigtsmæssigt i forhold til at undgå at blive smittet. Eventuelt fordi regeringen indfører nye restriktioner. Og realistisk nok et egentligt lockdown igen. Væksten i Danmark har dermed også været betydeligt hurtigere, end hvad vi så i Sydafrika. Og det går lige så stærkt i England.

Hvad kan vi forvente?

Så er vi tilbage ved det med gennembrudsinfektioner. For i Danmark, hvor 76,5 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede, og over 1,2 millioner nu har fået en booster, er det selvfølgelig det interessante, når vi skal kigge på, hvad vi kan forvente, der sker. For hvor syge bliver vi af Omikron?

Der har været meget blandede meldinger hidtil. De optimistiske har fortalt, at de ikke blev særligt syge i Sydafrika, og kun ganske få blev indlagte. Og ingen døde i øvrigt. Og det lyder jo godt. Desværre springer man så lige et par mellemregninger over. For det første har mange af de smittede været unge. Og for det andet har ganske mange i Sydafrika allerede været smittede. Færre er fuldt vaccinerede. Kun omkring 25 procent i landet. Og på det seneste er antallet af indlæggelser faktisk femdoblet. Reelt er det nok for tidligt for os at sige noget om, hvor alvorligt det vil gå ved smitte. Forhåbentlig vil vi dog have en vis beskyttelse mod alvorlig sygdom gennem vores T-celler.

Hvad risikoen for smitte angår, har der også været meget blandede meldinger. Man kunne således hurtigt se Pfizer melde ud, at de havde undersøgt mængden af antistoffer mod Omikron efter boostervaccination. Og det så aldeles fremragende ud. En måned efter booster-vaccination er antallet af antistoffer øget 25 gange, svarende til den beskyttelse man har mod tidligere varianter efter 2 skud. Og det lyder jo godt.

Desværre – eller måske heldigvis – har også andre forskere været på banen. Og tyske forskere kunne således stort set samtidigt løfte sløret for deres resultater [1]. Her kiggede de på antistoffers evne til at neutralisere virus. Og det var mindre opløftende. Blod fra boostervaccinerede havde 27 gange reduceret evne til at neutralisere Omikron. Derudover kunne de vise, at en af de meget anvendte antistofbehandlinger, som bruges til svært syge patienter, også er uden virkning. Engelske forskere [2] har efterfølgende vist, at beskyttelsen mod symptomatisk sygdom fra Omikron er betydeligt reduceret i forhold til beskyttelsen mod Deltavarianten. På så tidligt et tidspunkt var det ikke muligt at sige noget om risikoen for alvorlig sygdom, men håbet er stadig, at T-celle medieret immunitet vil give en betragtelig beskyttelse. De konkluderer også, at boostervaccination vil øge beskyttelsen betydeligt. Andre forskere når samme konklusion [3]. Dog med den tilføjelse, at beskyttelsen efter en boostervaccination ligner den beskyttelse mod tidligere varianter, som man har efter aftagende immunitet måneder efter vaccinationen.

Er boostere svaret?

Så er boostervaccinationen svaret på vores bekymringer? Som du kan se ovenfor, er det ikke helt enkelt at svare på. Til en start kan vi sige, at især for ældre og for andre i risikogrupper er det givet essentielt at modtage en boostervaccine. Man er simpelthen ikke beskyttet tilstrækkeligt med to vaccinationer efter ret kort tid. For alle udenfor risikogrupperne er svaret ikke så enkelt. Her er risikoen for alvorlig sygdom nok stadig meget lav, og vi vil fortsat have T-celle immunitet. Og der er stadig stemmer, der advarer mod at give booster til alle. I USA ændrede CDC for nylig holdning. Fra at have haft anbefalingen at personer udenfor risikogrupper kan få en booster, lyder det nu, at alle voksne bør få en booster. Bemærkelsesværdigt findes ingen argumenter for ændringen. Og når man kigger i deres seneste evidens, er der heller ikke noget grundlag for den. Dog kan man læse, at alle der har modtaget to vaccinationer stadig vil blive betragtet som fuldt vaccinerede. Det samme kan man dårligt sige i Danmark, når vi fra januar kræver en booster for at få et vaccinepas. Hvordan vi herhjemme vil løse problemet med det europæiske vaccinationspas står hen i det uvisse.

 

1. Wilhelm A, Widera M, Grikscheit K, et al (2021) Reduced Neutralization of SARS-CoV-2 Omicron Variant by Vaccine Sera and Monoclonal Antibodies. medRxiv 2021.12.07.21267432

2. Andrew, N, et al, Effectiveness of COVID-19 vaccines against the Omicron (B.1.1.529) variant of concern. Preprint

3. Gardner BJ, Kilpatrick AM (2021) Estimates of reduced vaccine effectiveness against hospitalization, infection, transmission and symptomatic disease of a new SARS-CoV-2 variant, Omicron (B.1.1.529), using neutralizing antibody titers. medRxiv 2021.12.10.21267594

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel