Derfor varer coronapasset kun et halvt år for tidligere smittede


Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Christian Heibøll-Nielsen ser nærmere på, hvorfor varer coronapasset kun gælder et halvt år for tidligere smittede, hvorimod det gælder et år for vaccinerede. En del af forklaringen er, at ikke alle smittede danner antistoffer.

Selvom det er fristende igen at skrive om den nye Omikron-variant, skal vi i dag kigge på noget andet. Og noget, der har optaget ganske mange mennesker voldsomt. Men måske der alligevel bliver plads til lidt omikron snak? 

I sidste måned ændredes gyldigheden af coronapasset efter tidligere infektion fra at gælde et år til kun at gælde i seks måneder. Efter de første anbefalinger er mange tidligere smittede blevet vaccinerede. Men vi ved også, at en del, der har været smittet tidligere, har valgt vaccinen fra. Vi får desværre ikke gode tal for, hvor mange det drejer sig om, men erfaringsmæssigt er det nok en betydelig del af de uvaccinerede. Og for dem bliver livet nu lidt mere besværligt med nye krav om test.

Sundhedsstyrelsen har endeligt 30. november udsendt deres redegørelse for beslutningen. Heri kan man i opsummeringen læse, at følgende overvejelser har været afgørende. Immunitet efter overstået sygdom afhænger af en række variabler såsom høj alder og underliggende sygdom. Og den aftager i øvrigt over tid. Risikoen for reinfektion stiger med tid, og det gælder også for gennembrudsinfektioner. Og sidst men ikke mindst er der dokumentation for, at en række tidligere smittede reelt ikke udvikler målbare antistoffer.

Især det sidste skal vi kigge lidt nærmere på. Og så kan man i øvrigt filosofere over, hvorfor styrelsen i sin litteraturgennemgang ikke henviser til et studie fra Statens Serum Institut [1]. Her undersøgte man risikoen for reinfektion i anden bølge efter smitte i første. Og fandt, at 80 procent var beskyttede mod at blive smittet igen. Altså et ganske højt tal. Man kunne dog kun sige, at det gjaldt et halvt år. Beskyttelsen var dog noget mindre blandt de ældste, nemlig kun 47 procent, hvis man er over 65 år. Det har formentlig kun teoretisk interesse, da mere end 95 procent af de ældre jo er fuldt vaccinerede.

Nu tilbage til dem, der aldrig udvikler antistoffer. For det er jo interessant. Hvordan kan man have haft corona og ikke få antistoffer? Og vil man så udvikle antistoffer efter vaccination? I et studie undersøgte forskerne 72 personer, der tidligere havde haft en positiv pcr-test [2]. De fandt, at personer, der havde lave viral loads i luftvejene som målt med en høj ct-værdi (en værdi, der fortæller, hvor mange cyklus, man har skullet gentage i pcr-analysen for at kunne påvise smitte) havde større risiko for ikke at serokonvertere (udvikle antistoffer). Antallet af symptomer syntes til gengæld ikke at spille en rolle. 

I et større studie fra England, undersøgte man 7.256 personer med tidligere positiv test [3]. Her fandt man, at 24 procent ikke dannede antistoffer. Dem, der ikke dannede antistoffer, var ældre, og havde igen generelt højere CT-scores i deres test. Til gengæld var der her et link til graden af symptomer. Personer, der var syge og havde symptomer, dannede oftere antistoffer, om end ikke alle med symptomer gjorde det. Derudover beregnede man, at man formentlig med antistoffer kan bevare 50 procent beskyttelse i 1,5 – 2 år.

Et andet studie, som Statens Serum Institut også benytter, undersøgte hvor godt, man bevarer sine antistoffer et år efter smitte [4]. Her fandt man, at antistoffer forblev høje hos langt de fleste i mere end et år. Studiet vist også, at især for personer med mild sygdom var effektiviteten overfor varianter af virus (her beta og delta) lavere. Det svarer i øvrigt til, hvad man oplever med vacciner. Andre studier, som man henviser til, viser i øvrigt det samme langvarige resultat efter infektion.

Styrelsen bruger i øvrigt også en del kræfter på at kigge på vacciners effektivitet over tid. Og konkluderer ikke overraskende, at den falder markant. Det ved vi jo godt. Og det er derfor, vi nu alle er inviteret til at få et booster-shot.

Sammenfattende viser styrelsens litteratu gennemgang altså, at tidligere smittede bevarer et højt niveau af antistoffer i i hvert fald et år efter infektion. Så hvordan hænger det sammen med at nedsætte gyldigheden af coronapasset til et halvt år? Især, når det gælder længere efter vaccination?

Det er faktisk ikke helt nemt at svare på, men jeg skal gøre et forsøg. Først og fremmest kan man ikke se bort fra, at styrelsen i den grad agerer politisk. Og det formulerede ønske er jo som bekendt, at så mange som muligt skal vaccineres. Så den lette forklaring på den nedsatte varighed af passet bliver dermed, at det skal påskønne flere til at blive vaccinerede. Men når man bruger så mange kræfter på at vise, at ikke alle smittede danner antistoffer, så spiller det nok også en væsentlig rolle. Tidligere smittede risikerer dermed at gå rundt uden beskyttelse, men i en tro om at have opnået immunitet. Og det kan medføre uhensigtsmæssig adfærd med øget smitterisiko.

Vi har her på bloggen længe talt for, at CT-værdierne skulle bruges bedre. Og især af lyset af det, vi her har gennemgået, må man sige, at det for den enkelte tidligere smittede kunne have en værdi at kende sin CT-værdi. Og det kunne dermed virke som et incitament til at blive vaccineret, hvis man har en høj værdi. Så kan man sige, at det omvendt også kunne få nogen til ikke at blive vaccineret, hvis de har en lav værdi. Til det må man jo sige ”og hvad så?”. De er jo formentlig beskyttede af antistoffer. Vi har ganske vist spekuleret meget i, om kombinationen af tidligere smitte og efterfølgende vaccination giver anledning til såkaldt hyper-immunitet. Og det tyder meget på, at det gør. Til gengæld er det mindre klart, hvad værdien af en sådan hyper-immunitet er.

Man må også tro, at styrelsen har haft den nedsatte beskyttelse overfor varianter i baghovedet. Også selvom Omikron var ukendt på tidspunktet. Desværre gør det samme sig jo med al sandsynlighed gældende for vacciner. 

Og så er vi tilbage til vores ven lille o – Omikron. For rigtigt meget tyder ud fra data fra Sydafrika på, at tidligere smittede ikke er beskyttet i nævneværdig grad overfor denne variant. Med den lave vaccinationsgrad (25 procent færdigvaccinerede) i Sydafrika er det svært at sige, om det samme gælder vaccinerede. Men vi frygter det. Her er det vigtigt at huske, at beskyttelsen mod alvorlig sygdom i mindre grad handler om antistoffer. Her spiller T-celler en væsentligere rolle. Og vores håb er, at T-celler opnået enten gennem smitte eller vaccination stadig vil betyde beskyttelse mod alvorlig sygdom. Men vi ved det ikke endnu. Det er i den grad spændende tider.

 

1. Hansen CH, Michlmayr D, Gubbels SM, Mølbak K, Ethelberg S (2021) Assessment of protection against reinfection with SARS-CoV-2 among 4 million PCR-tested individuals in Denmark in 2020: a population-level observational study. Lancet 397:1204–1212

2. Liu W, Russell RM, Bibollet-Ruche F, et al (2021) Predictors of Nonseroconversion after SARS-CoV-2 Infection. Emerg Infect Dis 27:2454–2458

3. Wei J, Matthews PC, Stoesser N, et al (2021) Anti-spike antibody response to natural SARS-CoV-2 infection in the general population. Nat Commun 12:6250

4. Haveri A, Ekström N, Solastie A, Virta C, Österlund P, Isosaari E, Nohynek H, Palmu AA, Melin M (2021) Persistence of neutralizing antibodies a year after SARS‐CoV‐2 infection in humans. Eur J Immunol. doi: 10.1002/eji.202149535

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel