"En ekstra pose penge er noget, vi i den grad kan bruge i regionerne, når vi skal forsøge at løse de udfordringer, vi helt akut står i, og som der ikke er udsigt til forsvinder af sig selv i løbet af de næste måneder," siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Hårdt presset sygehusvæsen får en akutpakke på en milliard kroner

Stigende pres på det danske sygehussvæsen fik søndag aften regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne til at give en akutpakke eller "vinterpakke" på en milliard kroner, som skal gå til bedre forhold for sundhedspersonale. Pengene tages fra regeringens ‘krigskasse’ til coronaudgifter.

Pengene skal ifølge aftaleteksten gå til »særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i sygehusvæsnet, der kan bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonale og få sygehusvæsnet gennem en ekstraordinær svær vintersæson til gavn for patienterne og personalet«.

En akutpakke til sundhedsvæsenet har længe været et krav fra både SF og Enhedslisten, der har foreslået, at regeringen finder pengene i den såkaldte coronakrigskasse. SF har krævet mindst en milliard kroner til sundhedsvæsenet, og Enhedslisten ville i sidste uge indkalde statsminister Mette Frederiksen (Soc.) til en forespørgselsdebat i Folketingssalen om vilkårene i det danske sundhedsvæsen, men aflyste, da regeringen åbnede for muligheden for vinterpakken.

Presset sundhedsvæsen

"Vores sygehuse er lige nu i en helt ekstraordinær situation, hvor de henover vinteren vil være under markant pres, blandt andet på grund af covid-19. Derfor er jeg glad for, at vi i dag er blevet enige om en midlertidig coronavinterpakke, hvor vi tilfører vores sygehuse 1 mia. kroner, som de kan bruge på midlertidige initiativer, der kan få vores sygehusvæsen bedst muligt gennem en meget svær vinter til gavn for patienterne og sundhedspersonalet," siger finansminister Nicolai Wammen.

I kombination med, at flere danskere har behov for akut behandling, at sygeplejersker efter strejken afvikler ferie, at mange sundhedsmedarbejdere naturligt er udmattede efter mere end halvandet år under ekstraordinære forhold og ikke mindst, at hospitaler flere steder i landet mangler sundhedsfaglig arbejdskraft, så bliver sundhedsvæsenet aktuelt presset til det yderste.

"Vi er glade for, at man på Christiansborg ser og anerkender, at hele vores offentlige sundhedsvæsen er presset i hidtil uset grad. Derfor er en ekstra pose penge også noget, vi i den grad kan bruge i regionerne, når vi skal forsøge at løse de udfordringer, vi helt akut står i, og som der ikke er udsigt til forsvinder af sig selv i løbet af de næste måneder," siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Hvordan pengene bedst bliver brugt, er noget, som de fem regioner og Danske Regioner vil drøfte i fællesskab og hurtigt lægge en plan for. Pengene kommer dog med en overordnet ramme:

"Der er tale om en pose penge, der kan gå til for eksempel engangstillæg for at sikre hænder nok til at komme igennem vinteren. Det glæder mig, at vi med pengene her kan være med til at give medarbejderne på hospitalerne en særlig anerkendelse for at hjælpe til med at få hele samfundet så godt som muligt igennem covid-19-situationen," siger Anders Kühnau, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Derudover er regeringen og støttepartierne blevet enige om, at pengene skal kunne gå til alle personalegrupper i sygehusvæsnet og ikke kun sygeplejerskerne, som jo længe har protesteret over lønforholdene. Regeringen har lagt vægt på at pointere, at der ikke var tale om et varigt løfte af sygeplejerskernes løn, og at det spørgsmål først skal debatteres, når den nedsatte lønstrukturkomitéer færdig med sit arbejde.

En af del af pakken er øget rekruttering af sundhedspersonale fra tredjelande. Det skal ske ved at bruge mere end 10 mio. kr. i 2022 på at nedbringe sagspuklen i forbindelse med ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande. I dag kan det tage flere år for f.eks. en læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et land uden for EU, EØS eller Norden at få lov at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Vinterpakke gør ingen sommer

Dansk Sygeplejeråd mener det er en tiltrængt vinterpakke til sundhedsvæsenet.

"Det er vigtigt, at der bliver fokuseret på fastholdelse af sundhedspersonalet. Sygeplejerskerne står i en svær situation og der er stort brug for, at man kan fastholde medarbejdere og tiltrække nogle af dem, som har forladt området. Det vil vi gå ind i forhandlinger med regionerne om, og jeg er spændt på, hvordan regionerne vil kaste sig ind i det her," siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

"Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet - men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper. Vinterpakken her gør ingen sommer. Der ligger stadig et meget stort arbejde foran os, for at skabe ordentlige forhold – både på sygehusene og ude i kommunerne, siger Grete Christensen.

Læger: Løser ikke hospitalernes udfordringer

Både Yngre Læger og Overlægeforeningen mener, at det er absolut nødvendigt med coronavinterpakken på årets finanslov. Men de to lægeorganisationer understreger, at pakken ikke afhjælper de enorme udfordringer, som sundhedsvæsenet står med i disse år. Det er udfordringer, der ikke løses med en enkelt ekstraordinær pakke.

”Med coronavinterpakken kan vi i sundhedsvæsenet forhåbentlig se frem til at komme igennem en meget vanskelig vinter, hvor både corona, ophobede opgaver og mangel på personale nogle steder er ved at få sundhedsvæsenet til at knække. Men en enkelt ekstraordinær pakke er symptombehandling. Den løser ikke sundhedsvæsenets grundlæggende udfordringer – den årelange underfinansiering, det demografiske pres, mangel på arbejdskraft og manglende prioritering, for blot at nævne nogle. Det er lidt som at forsøge at behandle et åbent benbrud med et plaster,” siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.

For både Overlægeforeningen og Yngre Læger er det afgørende, at pengene kommer alle faggrupper, der har ekstraordinært travlt, til gode. Og at pengene vil blive udmøntet lokalt eller regionalt, hvor man bedst ved, hvordan puljen vil hjælpe mest.

”Vi mangler ansatte inden for alle faggrupper i sundhedsvæsenet. Speciallæger , ergoterapeuter, lægesekretærer, sygeplejersker, sosu-assistenter, bioanalytikere og flere andre. I hverdagen er vi afhængige af hinandens kompetencer og arbejder tæt sammen. Så når nogle mangler, må andre løbe endnu hurtigere. Derfor er det vigtigt, at sygehusene får mulighed for at fastholde og rekruttere flere her og nu, som kan mindske presset, f.eks lægestuderende, lægesekretærer og sosu-assistenter. Vi står jo på kanten af den travleste tid for sygehusene og har brug for alle de sundhedsfaglige hænder, vi kan få,” siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Like eller del denne artikel