Bestemt type lægemidler mistænkt for at kunne slå folk ihjel - men ny forskning viser noget overraskende

I ca. halvdelen af de 350 obduktioner, der hvert år bliver foretaget på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, finder retsmedicinerne spor af lægemidler med den bivirkning, at de kan skabe hjerterytmeforstyrrelser. Men nyt, overraskende studie viser, at det kun er i yderst sjældne tilfælde, at lægemidlerne faktisk kan mistænkes som dødsårsag.

På et elektrokardiogram kan man se syndromet "langt QT-syndrom" som en for lang afstand mellem to bestemte punkter på kardiogrammet. Der opstår med andre ord knas med hjerterytmen. Årsagen til denne hjerterytmeforstyrrelse er som regel en gendefekt i de gener, der styrer det elektriske signal i hjertet - eller en bivirkning til bestemt medicin. Syndromet kan medføre anfald af hurtig hjerterytme med symptomer som besvimelse og i værste fald hjertestop. 

Men et hold forskere fra henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet konkluderer overraskende i nyt studie, at de såkaldte QT-forlængende lægemidler, der især anvendes i psykiatrien, kun i yderst sjældne tilfælde kan mistænkes at være årsagen til uventede dødsfald, der undersøges ved retsmedicinsk obduktion.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Forensic Science International. 

“Vores formål var at undersøge, hvor mange dødsfald der kunne tilskrives disse lægemidler. Det skyldes, at man generelt er forsigtige med at bruge dem, da QT-forlængelse kan give farlige hjerterytmeforstyrrelser, der kan medføre pludselig uventet død. Det viste sig dog, at kun meget få dødsfald kunne tilskrives disse lægemidler,” siger Charlotte Uggerhøj, ph.d og klinisk lektor på Aarhus Universitet og speciallæge i klinisk farmakologi på Aarhus Universitetshospital.  

QT-forlængende lægemidler dækker over en lang række medikamenter, der påvirker hjertets repolarisering - altså intervallet mellem at hjertet trækker sig sammen og aflades igen. 

Der er adskillige lægemidler, der påvirker dette interval, og langt de fleste anvendes i psykiatrien. Det er for eksempel lægemidler, man bruger mod depression og psykotiske lidelser, men det findes også blandt visse antibiotika og medicin mod kvalme.

Det var blandt andet erfaringerne fra tusindvis af obduktioner, der gjorde forskerne nysgerrige på at vide mere om, hvor farlige QT-forlængende lægemidler egentlig er. 

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet obducerer hvert år over 300 afdøde for at klarlægge dødsårsagen. Det drejer sig bl.a. om pludselige og uventede dødsfald. En betydelig del af disse dødsfald dækker over personer, der har været i behandling for psykiatriske lidelser. 

“Vi ser mange rigtig mange personer komme ud til Institut for Retsmedicin, der har disse lægemidler i blodet. Derfor ville vi gerne undersøge, i hvor mange tilfælde, disse lægemidler rent faktisk kan mistænkes for at have været udslagsgivende for dødsårsagen,” forklarer Charlotte Uggerhøj.

For at finde ud af, hvor ofte et dødsfald kan tilskrives QT-forlængende lægemidler gennemgik forskerne alle obduktioner fra 2017-2019 – i alt 741. 

I 167 af tilfældene blev der fundet en koncentration af QT-forlængende lægemidler, der blev defineret som “højrisikabel”. Men i langt de fleste af disse tilfælde kunne forskerne dog afskrive de QT-forlængende lægemidler som dødsårsagen.

Kun i syv tilfælde (0,9 procent) var det ikke muligt at afskrive de QT-forlængende lægemidler som dødsårsagen. 

Det er ifølge Charlotte Uggerhøj et overraskende lille antal. 

“Vi har omkring 350 obduktioner om året, og i cirka 50 procent af dem finder vi et eller flere QT-forlængende lægemidler, så man kan godt blive forledt til at tro, at mange dødsfald skyldes disse lægemidler, “ siger hun og fortsætter: 

“Men man må bare sige, at der er mange konkurrerende årsager, og det er meget sjældent, at vi mistænker, at behandling med disse lægemidler slår ellers fysisk raske mennesker ihjel”. 

Studiet skal dog ikke føre til at ændre praksis, og QT-forlængende medicin skal stadig behandles med respekt og aldrig udskrives, medmindre det er bydende nødvendigt, mener Charlotte Uggerhøj.

“Man taler så meget om disse lægemidler, men hidtil har vi ikke vidst, hvor ofte en person dør af dem. Dette studie giver et lille indblik i dette. Selvom det er meget få personer, vi finder, er det stadig unge mennesker. Derudover ved vi, at risikoen for at lægemidlerne udløser en hjerterytmeforstyrrelse er større ved f.eks. hjertesygdomme, så vi kan ikke udelukke, at de kan have bidraget til dødsfaldet i visse andre tilfælde”.