Coronasmitten vil stige. Lev med det

BLOG. I lyset af den udbredte coronasmitte kommer coronabloggen med Christian Heibøll-Nielsen på gæstebesøg. Han tror ikke på, at der er politisk vilje til at indsætte de restriktioner, som virkelig hjælper mod smitten, og forudser, at vi i løbet af vinteren når over 5.000 smittede om dagen.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

Vi står nu i en helt ny og ukendt situation. Alle, der ønsker det, er færdigvaccinerede, og vi er i gang med booster-vacciner – i første omgang til de ældste. Og på trods af det stiger smitten ubønhørligt. Selv har jeg spået, at vi skal regne med, at 20 procent af befolkningen vil være smittet, inden vinteren er omme. Det betyder, at vi skal regne med at se over 5.000 smittede om dagen. Og dermed flere, end SSI har spået i deres nylige prognose, som man vel godt kan karakterisere som en smule optimistisk. Ikke mindst fordi vi få dage efter, at den udkom, allerede var over den nedre grænse i prognosen.

Det er i sagens natur vanskeligt at lave den slags prognoser, og man skal ikke tage det for mere, end det er.

Vi ser også en uheldig udvikling i både antallet af nyindlagte og det totale antal indlagte. Og overraskende for mange har ca. 60 procent af de nyindlagte borgere forventet fuld effekt af vaccinen. Kigger man nærmere på tallene på Statens Serum Instituts dashboard ser det ud til, at fuld vaccination sænker risikoen for både smitte og indlæggelse til ca. en fjerdedel. Et overraskende lavt tal. Vi havde forventet mere. Men her skal man passe på. For vi ved ikke, hvor mange af de uvaccinerede, der er tidligere smittede. Det er ellers et tal, der ville være voldsomt interessant at kende.

Alle sejl sættes for tiden i søen for at få de sidste til at blive vaccinerede. Men har man været smittet, må man forvente, at man har en immunitet, der ikke er ringere end den, man opnår via vaccination. At man så ville være endnu bedre dækket med en vaccine oveni er så en anden snak.

Overraskende melding

Som følge af den stigende smitte har både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på det seneste været ude og tale for, at coronapasset bliver genindført. Også fra regeringen lyder tilsvarende meldinger.

At både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut kommer med en sådan melding må siges at være overraskende. Det er i høj grad en politisk melding, mere end den er sundhedsfaglig. Det sundhedsfaglige argument for i sin tid at indføre både restriktioner og pas var jo som bekendt, at vi ikke skulle overbelaste sundhedsvæsnet. Så meget mere interessant er det, at det nu lyder, at risikoen for en overbelastning i høj grad skyldes strukturelle problemer – der mangler f.eks. sygeplejersker, ligesom der er en pukkel efter den overståede strejke. Det er med andre ord ikke som sådan covid-19, der risikerer at vælte læsset.

For at kunne genindføre pas og restriktioner er der dog en enkelt ting, der lige skal på plads først. Vi skal have opklassificeret covid-19 til igen at være en samfundskritisk sygdom. Argumentet for at nedklassificere covid 10. september var, at vi dels har høj vaccinationstilslutning, dels havde god epidemikontrol. For at en sygdom skal kunne klassificeres som samfundskritisk, skal nogle særlige kriterier være opfyldt. Den skal anses som alment farlig af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at den af Sundhedsstyrelsen vurderes til enten at være særlig smitsom, have høj dødelighed eller kunne give alvorlige eller varige skader. I sidste ende er det en politisk afvejning, om en sygdom betegnes som samfundskritisk. Influenza opfylder som sådan ikke kravene på trods af høj smitsomhed.

Hvorfor coronapas?

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at det netop er coronapasset, man ønsker at genindføre. Et coronapas dokumenterede, om du enten var vaccineret, var tidligere smittet eller testet negativ. Men hvordan skal det dog kunne fungere, når 75 procent er færdigvaccinerede? Skal coronapasset kun gælde de uvaccinerede? Igen, 60 procent af de smittede er jo i dag fuldt vaccinerede.

Coronapasset havde tidligere den primære funktion, at den tvang befolkningen til at blive testet hyppigt. Danske forskere har for nylig været ude med en kritik af den danske masseteststrategi. Her hævder de at vise, at massetestning ikke har en markant effekt på smitten. Det er vanskeligt at afgøre, om de har ret, men givet er det, at vi i Danmark adskiller os fra alle andre lande i vores tilgang til test. Og at vi trods det ser stort set den samme udvikling i smitte som de andre.

Vi har tidligere her på siden skrevet om de ting, som vi ved, der virker. Det vigtigste først. Forsamlingsforbuddet er det mest effektive indgreb overhovedet. Det efterfølges af at lukke uddannelsesinstitutioner og at lukke nattelivet og restauranter og barer. Det er altså det, der skal til, hvis ønsket er at begrænse smitten. I sin tid var en af grundene til, at vi indførte massetest da også, at vi så det som en vej til at komme af med vores restriktioner. Så her står vi så i dag uden restriktioner og med stigende smitte. Og taler om at genindføre det, vi indførte for at komme af med restriktionerne. Jeg er ikke helt sikker på, at det giver megen mening.

Hvad gør vi?

Så hvad gør vi så? Se det afhænger jo i høj grad af, hvad målet er. De fleste forventer i dag, at covid-19 før eller senere vil udvikle sig til at være en endemisk sygdom. Altså en sygdom, som vi må vænne os til besøger os igen hvert år, ligesom vi kender det fra influenza. Er vi vaccinerede, eller har vi tidligere været smittede, vil de fleste komme relativt let igennem det. Måske vil vi vælge at revaccinere udsatte hvert år. Så på mange måder kan man sige, at hvad vi gør nu, nok først og fremmest har en betydning for, hvor lang tid der skal gå, før sygdommen bliver endemisk.

Med andre ord skal vi vælge, hvor mange vi kan leve med, bliver smittede, og hvor mange der må blive indlagte indtil da. Og ikke mindst, hvad vi er villige til at leve med i forsøget på at begrænse tallene. Givet er det for eksempel, at der ikke er vilje til igen at lukke skolerne. Heller ikke selvom smitten for tiden stiger kraftigt blandt børnene. De negative konsekvenser er simpelthen for store.

Vi har også tidligere været omkring, at frivillige adfærdsændringer formentlig er afgørende for at dæmpe smitten. Kigger vi omkring os i dag, er der dog ikke den store grund til optimisme her. Man er heldig, hvis man ser en med mundbind i offentlig transport eller i supermarkedet, og håndspritten er der heller ikke meget salg i længere. Det er heller ikke mange, der i dag melder afbud til moster Olgas 60 års fødselsdag. Det hænger formentlig sammen med, at de fleste forventer et mildt forløb, hvis de skulle blive smittede. Og sat på spidsen betyder det også, at når vi ikke ser frivillige ændringer, så har nye restriktioner nok heller ikke nogen gang på jorden. Det er som sagt i sidste ende et politisk spørgsmål. 

Personligt tror jeg ikke, der er vilje til igen at opklassificere covid-19 og indføre nye restriktioner. Lev med det, som det for nylig lød fra vores statsminister.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel