Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Skjult kamera viser sin berettigelse i vellykket dokumentar om lægefup

DOKUMENTAR. Selv om praktiserende læge Jesper Gram holder fri om fredagen, holder fyraften ved frokosttid og nogle gange heller ikke møder ind onsdag eller torsdag, er han alligevel Region Hovedstadens topscorer, når det handler om eksempelvis blodprøver, sundhedstjek og årlige samtaler om kroniske sygdomme. Det fremgår af dokumentarprogrammet "Operation X - Når Lægen lyver".

 

Siden 2015 har Jesper Gram, Gladsaxe, taget flere end dobbelt så mange blodprøver per patient som den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden. Sidste år blev det til 134 procent over gennemsnittet, altså over dobbelt så mange. Blandt andet disse opsigtsvækkende tal har Operation X ved hjælp af aktindsigter inddrevet hos Region Hovedstaden, der ifølge programmet tilsyneladende ikke tidligere har stillet spørgsmålstegn til Jesper Grams særegne statistik og virkemåde.

Men Jesper Gram er da heller ikke en mand, som bryder sig om spørgsmålstegn ved sit virke, fremgår det med al ønskelig tydelighed af en scene med skjult kamera, hvor patienten Signe spørger ind til, hvorfor hun skal have foretaget en blodsukkerprøve for at få udstedt en kørekortattest ganske kort efter, at han også havde taget en blodprøve på hende i forbindelse med en receptforlængelse af P-piller:

”Det er, fordi det står på kørekortattesten. Nu skal du høre en gang. For det første. Jeg er læge, og det har jeg været i 30 år, og når jeg siger, at vi skal bruge en blodsukkerprøve, så er det, fordi at vi skal bruge en blodsukkerprøve. Hvis du spørger, hvorfor vi skal bruge en blodsukkerprøve, så er det, fordi at det står på køreprøveattesten,” irettesætter Gram den undskyldende Signe samtidigt med, at han alligevel fortsætter:

”Skal vi ikke aftale, at når du kommer næste gang, har du ikke nogen dumme spørgsmål. Hvis du har et godt spørgsmål, så kan jeg godt svare dig, men lad vær med at stille spørgsmålstegn ved mit virke,” siger Gram til Signe, som prøver at forklare, at der måske ikke er nogen spørgsmål, som er dumme, hvis man ikke har mulighed for at kende svaret.

Men også der tager Signe fejl ifølge Gram:

”Jo, det er der. Der er faktisk dumme spørgsmål. Når du siger: ’Hvorfor skal jeg dit? Hvorfor skal jeg dat?’, så siger jeg: ”Det er, fordi at jeg er læge, så ved jeg det. Jeg gider ikke sidde og diskutere med dig, hvorfor to plus to er fire,” skælder en ophidset Jesper Gram.

Men Signe er ikke programmets eneste undercoverpatient. Programmets vært og tilrettelægger Morten Spiegelhauer har nemlig også udstyret tre andre patienter med skjult kamera. To af dem er 51-årige Dyveke, som skal  til lægen for smerter i håndleddet, og 27-årige Nikolai, som skal til lægen for fodsvamp.

Det er lægesekretæren, som også er Jesper Grams hustru, der anbefaler blodprøverne i første omgang overfor patienterne:

”Jeg synes, at du skulle komme op og få taget en blodprøve, hvor vi simpelthen tjekker dig igennem fra a til z," siger hun til Dyveke. Jesper Gram forklarer under blodprøvetagningen Dyveke sin undersøgelse således:

”Vi tilbyder et generelt helbredstjek til alle mennesker over 30 en gang om året.”

Men Morten Spiegelhauer baserer ikke kun sit program på sine fire undercoverpatienter. Han har også talt med en lang række af Jesper Grams tidligere og nuværende patienter, hvoraf de fleste på opgørelserne på sundhed.dk kan genkende ikke kun unødvendige blodprøver, men også kan fremvise konsultationer, som de aldrig har deltaget i, samt stribevis af årskontroller, som de aldrig har fået, og som de heller ikke har brug for.

Kirsten Havemann, læge, ph.d. og forskningskoordinator i Patientforeningen, og Lars Bjerrum, professor på Afdelingen for Almen Medicin på Københavns Universitet, får begge forelagt de skjulte optagelser, Jesper Grams forklaringer, årskontroller og statistikker omkring hans blodprøvetagninger. Om de mange faktureringer, som aldrig har fundet sted, siger de, at Grams faktureringer hos Region Hovedstaden ikke kan forsvares.

Lars Bjerrum tager således klart afstand fra de mange foretagne blodprøver:

”Man skal ikke gå og tage blodprøver på mennesker, som ikke har nogle symptomer. Man tager blodprøver, hvis man har mistanke om en bestemt sygdom – og hvis den sygdom kan afsløres ved en blodprøve. Ellers gør man det ikke,” siger han.

Og Kirsten Havemann, der udtrykker ønske om, at Jesper Gram bliver frataget sin autorisation på grund af svindel, siger således:

”Jeg synes jo ikke, at han lever op til lægeløftet om at vise omhu og agere til samfundets gavn. Han gør nærmest det stik modsatte. Du kan ikke notere for en konsultation, der ikke finder sted. Det er jo bedrageri." 

"Når Lægen lyver" er blevet til, efter at instruktøren Morten Spiegelhauer er blevet kontaktet af patienten Janni Hansen, der gennem nogle år har undret sig over, at hun næsten hver gang, hun kontaktede sin læge Jesper Gram, blev bedt om at komme og få taget en blodprøve, som koster det offentlige 198,51 kroner, mens en almindelig konsultation koster 147,85 kroner. Herudover havde Janni Hansen også med fire måneders mellemrum fundet to ydelser, de såkaldte årskontroller, som hun ikke kunne genkende, da hun hverken lider af sukkersyge, KOL eller har andre kroniske sygdomme. Det koster samfundet 386,13 kroner per kontrol.

Og Morten Spiegelhauer går grundigt til værks i "Når Lægen lyver". Ved siden af aktindsigter, skjulte optagelser og diverse patientberetninger har han blandt andet også selv skygget Jesper Gram og hans klinik. Efter at have holdt den under fast observation i 24 dage, kunne han konstatere, at klinikken var lukket cirka halvdelen af tiden, hvor den ellers burde have været åben ifølge overenskomsten med Region Hovedstaden. Og på trods af, at den var lukket halvdelen af tiden, har Jesper Gram altså langt flere konsultationer per patient end den gennemsnitlige praktiserende læge i Region Hovedstaden. I 2020 var han den læge med flest konsultationer overhovedet. At Jesper Gram henviser en akut patient til at vente tre timer og herefter ringe 1813 klokken 16 synes således at have en forklaring. Klinikken er tom og patienterne på Herrens Mark, indtil Lægevagten kan tage over.

Jesper Gram ønsker ikke selv at udtale sig på TV, men henviser Morten Spiegelhauer til Region Hovedstaden, som har valgt at sende sin koncerndirektør Anne Skriver Andersen i felten, men som sådan set heller ikke svarer på, hvordan det kan ske, at Regionen har overset, hvad der synes at være et yderst brodent kar samtidigt med, at Rigsrevisionen flere gange og så sent som sidste år har kritiseret regionernes kontrolsystem. At programmet også handler om en anden driftig læge, Sidsel Lauritzen, og hendes tusindvis af faktureringer for mere end spinkle E-konsultationer, gør ikke koncerndirektørens undvigende svar mindre utilfredsstillende. Er regionen monstro ved at drukne i egne dokumentationskrav, så den ikke kan se skoven for bare træer?

Alt i alt er "Når lægen lyver" indbegrebet af et godt klassisk dokumentarprogram, som lever op til genrens krav om at sætte noget vigtigt på dagsordenen på en troværdig måde. Uden at være kedeligt, men også uden at man drukner i blå blink og løse påstande, for dem er der ingen af i dette program, som demonstrerer, at skjult kamera helt bestemt har sin berettigelse, når det som her bliver brugt med omtanke og til noget, som ikke kunne have været dokumenteret på anden måde - nemlig Jesper Grams usandfærdige forklaringer på sine ordinationer og faktureringer. Programmet er således pænt over gennemsnittet for Operation X’s og mange andre dokumentarprogrammers vanlige standarder, hvor skjult kamera nogle gange har tenderet at være blevet (mis)brugt som nemme smutveje til noget spektakulært, men også nogle gange lidt tvivlsomt indhold. 

Sidsel Lauritzen har i øvrigt siden ladet TV2 forstå, at hun nu vil sælge sin praksis, og Jesper Gram har via sin advokat blandt andet meddelt, at han synes at have misforstået begrebet årskontroller, samt at de mange blodprøver alene er udtryk for grundighed.  

Når lægen lyver' blev sendt torsdag klokken 20.40 på TV 2 og kan ses på TV 2 PLAY.

Del artikler